Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Nykredit er det mest solide kreditinstitut

Økonomisk ugebrev

søndag 19. juni 2016 kl. 8:04

I Nationalbankens nye halvårlige undersøgelse af den finansielle stabilitet i den danske finanssektor bliver det slået fast, at alle realkreditinstitutterne opfylder kendte kapitalkrav frem til 2019. Nationalbanken fastslår også, at Nykredit i særklasse er det bedst polstrede institut. Det står i skarp kontrast til meldingerne fra Nykredits ledelse om, at de mangler kapital, også før 2019. Nationalbanken skriver også, at nye krav efter 2019 ikke vil ramme så hårdt, og Nykredit ikke vil rammes hårdere end andre. Hele bølgen af forhøjede bidragssatser synes at være baseret på én ting: Manipulation af fakta og monopol-lignende markedstilstande. 

Nykredits topledelse har gentagne gange fastslå-et, at koncernen har brug for ekstra 10 mia. kr. i egentlig kernekapital før 2019, blandt andet med henvisning til en opgørelse fra Finanstilsynet fra foråret 2015, som for længst er forældet. I Nationalbankens netop offentliggjorte halvårlige beretning, ”Finansiel Stabilitet 1. halvår 2016”, slås det fast med syvtommersøm, at Nykredit faktisk er suverænt mest velpolstret af de danske realkreditinstitutter.

Nationalbanken skriver: ”Alle systemiske kreditinstitutter har en solid kapitaloverdækning i forhold til de nuværende krav. Det er med til at sikre, at de har kapital til at absorbere fremtidige tab, der ikke kan dækkes af den løbende indtjening.” Det gælder således de krav, der er i øjeblikket. Men også for de fremtidige krav, der er vedtaget, og som indfases frem til 2019, er meldingen fra Nationalbanken klar: ”Kapitalkravene til kreditinstitutterne bliver skærpet gradvist frem mod 2019, hvor en række allerede vedtagne kapitalkrav indfases i EU. Alle de systemiske kreditinstitutter lever ved udgangen af 2015 også op til disse krav.”

Dermed fastslår Nationalbanken altså, at Nykredit allerede med den nuværende kapital lever op til kravene i 2019.

Nationalbankens opgørelse viser samtidig, at Nykredit er det systemiske institut, der er suverænt bedst polstret. Opgørelsen fra Nationalbanken underminerer således de gentagne udmeldinger fra Nykredits ledelse om, at koncernen skal skaffe 10 mia. kr. i ekstra egentlig kernekapital før 2019. Nationalbanken skriver videre: ”Den egentlige kernekapitalprocent er steget i alle de systemiske kreditinstitutter fra 2014 til 2015, mens det samlede kapitalgrundlag er steget i fire ud af fem institutter.” Kun hos Nordea har der ikke været nogen stigning. Helt grotesk bliver Nykredits melding om de ekstra 10 mia. kr. i kapitalbehov i lyset af, at Danske BankJyske Bank og Sydbank har annonceret tilbagekøb af aktier for samlet set ca. 10 mia. kr. i 2016.

”Såfremt disse trækkes fra i opgørelsen af egentlig kernekapital ultimo 2015, var disse institutters egentlige kernekapitalprocenter omtrent uændrede i forhold til 2014,” skriver Nationalbanken. Aktietilbagekøbene skal ses i lyset af, at den egentlige kernekapitalprocent ved udgangen af 2015 var højere end institutternes målsætning. Og det er vel at mærke alle institutter, der er væsentlig ringere polstret end Nykredit.

Nykredit og bestyrelsesformand Nina Smith i Foreningen Nykredit har udtalt som et faktum, at der manglede 10 mia. kr. I et notat (som kan læses på Nykredits hjemmeside) med titlen ”Kapitalkrav udfordrer Nykredit” fra 4. marts 2016 skrev Nina Smith følgende: ”Nykredit har i dag en egentlig egenkapital på 60,5 mia. kr. I 2019 skal vi allerede på grund af vedtagen lovgivning have en på 70 mia. kr.” Det er altså beviseligt faktuelt forkert.

Meget tyder dermed på, at meldingerne er ren manipulation med henblik på at presse repræsentantskabet til at acceptere en børsnotering med eksterne ejere, hvor Nykredits ledelse i sidste ende kan blive frigjort fra et senere eventuelt stærkere foreningsdemokrati i Foreningen Nykredit.

Videre skriver Nationalbanken om Nykredit: ”Den store stigning i Nykredits kapitalgrundlag siden 2014 er resultatet af overført overskud og et fald i de opgjorte risici på eksponeringerne. Nykredit oplyser, at de risikovægtede eksponeringer ventes at stige ca. 10 procent som følge af en række ændringer til de modeller, der anvendes til at opgøre de risikovægtede eksponeringer. Modelændringerne afventer godkendelse i Finanstilsynet.” (side 28)

Selv hvis man indregner denne stigning i risikoeksponeringen, vil Nykredit fortsat være det institut, der har den suverænt højeste kapitalprocent. Men udover de 10 procents stigning forventer Nykredit yderligere stigninger i risikoeksponeringen, bl.a. som følge af forretningsvækst. Herudover vil Nykredit gerne have en langt større andel af kapitalen i form af egentlig egenkapital, end loven kræver. Det er forklaringen på, at Nykredits kapitalønsker ligger så langt fra det, alle andre vurderer.

Kommende krav fra Basel

Det er fortsat usikkert, hvad der komme af ekstra kapitalkrav fra Basel-komiteen efter 2019. Nationalbanken beskæftiger sig i opgørelsen alligevel med problematikken. Nationalbanken giver i publikationen udtryk for en betydelig modstand mod en række af de tanker, der foreløbig har været fremme fra Basel-kommiteen.

Ejlif Thomasen

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank