PFA mistænker pensionsmæglerne for ikke at overholde Finanstilsynets God Skik-regler, når de hæver årlige betalinger fra kundernes pensionskonti, som de næppe skulle have haft. PFA skriver i orienteringsbrev til mæglerne: Nu stopper det. Der kan være tale om en skandale, hvor danskere er blevet snydt for milliardbeløb. Finanstilsynet går nu ind i sagen.
Tusindvis af danskere, der sparer op til pension gennem deres virksomhed, er sandsynligvis blevet systematisk snydt for store beløb, som er trukket uberettiget på deres firmapensioner. Sådan kan budskabet tolkes, i et netop rundsendt orienteringsmateriale fra Danmarks største pensionsselskab PFA Pension til selskabets samarbejdspartnere, nemlig pensionsmæglerne.
Groft sagt er problemet, at mæglerne har hævet årlige rådgivningshonorarer på kundernes tidligere pensionsopsparingskonti, selv om mægleren ikke har været inde over sagen. For en pensionsopsparing på 3 mio. kr. handler det om, at mægleren har hævet op til ekstra 4500 kr. årligt, uden kundens specifikke samtykke.
PFA skriver i orienteringsmaterialet til pensionsmæglerne: ”Fra den 1. januar 2017 skal der imidlertid indgås en aftale med pensionskunden for at få vederlag for den del af depotet, som er opsparet i PFA på en eksisterende police fra tidligere ansættelsesforhold. PFA har den opfattelse, at det er i overensstemmelse med god skik for finansielle virksomheder, at pensionskunden afgiver samtykke til, at opsparing på en eksisterende police omfattes af vederlagsaftalen.”
Problemet er, at kunderne ind i mellem skifter arbejde, og deres arbejde skifter pensionsleverandør og mægler. Det medfører, at de enkelte ansatte får flere forskellige pensionsdepoter undervejs. Tilsyneladende er der sket det, at mæglerne også har fået den årlige ”aflønning” for rådgivning fra gamle pensionsdepoter, som de ikke var berettiget til. Typisk er der tale om en betaling på 0,15 procent årligt af det samlede indestående på pensionsdepotet. Det kan meget let, over en årrække, løbe op i milliarder for de flere hundrede tusinde danskere med firmapensioner.
I Finanstilsynet vil man nu reagere på PFA’s udmelding: ”Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag, uden at kende til de konkrete kundeforhold og deres aftalegrundlag, forholde mig til PFA’s fremgangsmåde. Men i lyset af PFAs udmelding vil Finanstilsynet nu undersøge forsikringsmæglernes praksis på dette område,” skriver kontorchef Ulla Brøns Petersen i en mail til Økonomisk Ugebrev.
Sagen kan være en bombe under både pensionsbranchen og pensionsmæglerne. Det er mæglerne, der indgår kontrakterne med danske virksomheder. Det vurderes i pensionsbranchen, at alle syv store kommercielle pensionsselskaber i Danmark har håndteret de selvsamme betalinger til mæglerne, som PFA altså mener ikke overholder Finanstilsynets regler.
Milliardbeløb i spil
Sagen handler som nævnt om, at danskerne får flere pensionsdepoter gennem livet, hver gang de eksempelvis skifter job. For hvert depot er der indgået en kontrakt mellem arbejdsgiveren og mægleren. Men gamle depoter er – ifølge PFA – i 90 procent af tilfældene smeltet sammen med nye aftaler, og det samme kan være sket med den årlige aflønning af mægleren. Uanset at det gamle depot havde en helt anden aflønningsaftale, lavet med den tidligere arbejdsplads.
Det er sagens omdrejningspunkt, og PFA hævder altså nu – om end indirekte – at det ikke er i overensstemmelse med God Skik-reglerne, hvis kunden ikke specifikt og personligt har skrevet under på sådan en ændring. Problemet er bare, at det har kunderne ikke.
I samme periode har mæglerne indført en ny og mere aggressiv aflønningsaftale med mange arbejdsgivere. Hvor mæglerne før kun blev lønnet med en procentsats af de penge, kunderne indbetalte til pension, bliver de nu samtidig aflønnet med en promille af selve opsparingen. En model, der møder stor kritik både i pensionsbranchen og hos uafhængige mæglere, og som kan koste endog mange penge for den enkelte kunde.
Af Økonomisk Ugebrevs tema om pensionsmæglerne i den seneste udgave fremgår det, at aflønning af mæglerne de senere år er steget meget voldsomt. Den er eksploderet i en periode, hvor arbejdsmarkedet ellers har stået næsten stille, og de samlede pensionsindbetalinger har ligget nogenlunde fladt. Alene PFA videreformidlede sidste år 120 mio. kr. til pensionsmæglere – et tal der er steget 135 procent på fem år. I andre pensionsselskaber er tallet også vokset dramatisk med vækstrater på 100 til 200 procent i perioden. Samlet set fik mæglerne ad den vej 429 mio. kr. sidste år, mod 219 mio. kr. af kundernes opsparing fem år før.
Derfor kan der nemt være tale om et milliardbeløb over årene.
Tavshed hele vejen rundt
Selvom PFA’s markante melding til pensionsmæglerne burde vække opsigt, er der ikke rigtig nogen af aktørerne, der vil snakke om problemstillingen og omfanget af den eventuelle uberettigede ekstra betaling til mæglerne. Økonomisk Ugebrev har spurgt de syv store kommercielle pensionsselskaber, hvor stor en del af pengene, der stammer fra mæglernes nye aflønningsform, hvor de får en del af kundens depot. Ingen har ønskes at oplyse dette.
PFA ønskede i sidste uge ikke at svare på spørgsmål eller at blive interviewet om, hvad der reelt er sket, hvor stort omfanget har været eller om vurderingen af God Skik-reglerne. Eneste melding fra presseafdelingen var i sidste uge: ”Vi mener, at det er god skik, at pensionskunden giver samtykke til, at mægler får vederlag af et eksisterende depot i PFA, som ikke er opsparet som led i den bestående pensionsaftale med virksomheden.”
De store pensionsmæglere i Willis Tower Watson og AON ønskede heller ikke at give deres syn på sagen. Økonomisk Ugebrev har spurgt disse mæglere – der er de primære modtagere af millionerne – om de mener, der er overtrådt nogle regler, og hvor mange penge de sidste år havde ud af modellen med aflønning af depoter. Ingen af dem har ønsket at svare på Økonomisk Ugebrevs henvendelse.
Carsten Vitoft
