Direktørrating 2016: A. P. Møller-Mærsks topchef er en af de store tabere i Økonomisk Ugebrevs årlige Direktørrating, hvor analytikere og porteføljemanagere bedømmer topcheferne i de store børsnoterede selskaber. Vurderingen af Nils Smedegaard Andersen er faldet til “middelgod” fra en tidligere stærk placering. 17 procent af de adspurgte analytikere i årets Direktørrating mener, at Smedegaard bør udskiftes.

En markant faldende aktiekurs og især øget strategisk usikkerhed er det seneste år gået ud over det gode omdømme, som topledelsen for A.P. Møller-Mærsk, traditionelt har nydt i dansk erhvervsliv og blandt danske investorer. Topchefen i A.P. Møller-Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, må i år notere en markant nedgang i Økonomisk Ugebrevs årlige rating af CEO’er i store danske virksomheder. Ratingen bygger på en rundspørge til aktieanalytikere, der bl.a. har vurderet CEO’ens evner ud fra et aktionærsynspunkt.

I år ligger Niels Smedegaard Andersen med en placering som nummer 26 ud af 40 topdirektører, hvor han sidste år var nummer otte ud af de topchefer, der indgik i undersøgelsen. Vurderingen af Nils Smedegaard Andersen er populært sagt faldet fra “god” til “lidt under middelgod”. Når han skal vurderes ud fra et aktionærsynspunkt giver 8 procent ham topkarakter, 15 procent giver bundkarakter og 54 procent giver mellemste karakter. Kursen på B-aktier i A.P. Møller-Mærsk er over det seneste år er faldet 34 procent. Den underliggende forklaring på den mere afdæmpede vurdering af Mærsk-ledelsen er nok så interessant: Øget strategisk usikkerhed er begyndt at omgive A.P. Møller-Mærsk, og der er stigende tvivl om, hvor fremtidens APM skal udvikle sin forretning.

Mærsk-chefen har fortsat mange tilhængere blandt analytikerne: 28 procent mener, at han slet ikke bør udskiftes, og 11 procent siger, at behovet for en udskiftning er begrænset. Et par analytikere siger, at Nils Smedegaard Andersen er blandt de danske CEO’er, der bedst har ledet deres virksomhed gennem svære tider.

Men 17 procent af de adspurgte analytikere mener altså nu, at Nils Smedegaard Andersen i ”meget høj grad” eller ”i høj grad” bør udskiftes som CEO for A.P. Møller-Mærsk. Hele 44 procent forholder sig dog neutralt til spørgsmålet ved at svare hverken/eller.

Uklare svar på udfordringer
Den lavere direktørrating og den faldende aktiekurs har altså baggrund i stigende uklarhed om, hvordan

A.P. Møller-Mærsk kan og vil håndtere de store strategiske udfordringer, som det står over for. For det første er konglomeratet strategisk placeret i markeder, som det kun har stærkt begrænset mulighed for at påvirke, selv hvor det er den største aktør. A.P. Møller-Mærsk har ikke fundet et blåt ocean, men har massive investeringer i markeder, der kan betegnes som “røde oceaner” med masser af konkurrenter, der kan omtrent det samme som Mærsk.

At disse markedspositioner er et problem, har især vist sig i det seneste år, hvor både oliemarkedet og markedet for containertransport har haft gevaldige nedture.

Nils Smedegaard Andersens vigtige strategiske mål: Et afkast af den investerede kapital (ROIC) på over gennemsnitligt 10 procent om året over en konjunkturcyklus er ved at være uden for rækkevidde – efter resultatfaldet i de seneste kvartaler. Det er ikke ganske klart, hvad konglomeratets strategiske svar på disse udfordringer er. Så sent som i 2012 leverede Mærsk en vision, der overbeviste markedet med planen om en kraftig udbygning af olie- og gasudvindingen. Efterfølgende steg aktiekursen betydeligt, og tilliden til Mærsk-ledelsen nåede nye højder med frasalget af de strategiske investeringer i Dansk Supermarked i 2014 og Danske Bank i 2015.

Olieplan smuldret
Efter det store olieprisfald fra midten af 2014 er der imidlertid skruet ned for den store olieplan, og usikkerheden om, hvorvidt Maersk Oil vil miste sin store olielicens i Qatar øger usikkerheden yderligere. Antydningen fra ledelsen om, at konglomeratet skal købe sig ind i et helt nyt mindre volatilt forretningsområde har ikke bidraget til mere klarhed.

Kommunikationen har også bidraget til at øge usikkerheden. Kort forud for salget af Dansk Supermarked havde A.P. Møller-Mærsk signaleret, at denne strategiske investering skulle henholdes, og mindre end et år forud for frasalget af en stor aktiepost i Danske Bank afviste ledelsen også, at denne post var til salg.

Den store olie- og gasplan fra 2012 fungerer i øjeblikket ikke som en overbevisende vision for fremtidens A.P. Møller-Mærsk. Det er tænkeligt, at usikkerheden om fremtiden for aktiviteterne i Qatar har placeret Mærsk-ledelsen i et slags limbo, når det gælder strategien for Maersk Oil og dermed for hele koncernen. Når det spørgsmål er afklaret, er det muligt, at Mærsk-ledelsen med de store ressourcer, som den har til rådighed, kan forbedre sin rating med en ny overbevisende plan for fremtiden. Inden for det seneste halve år har APM-ledelsen i det stille signaleret, at der kunne være nye strategiske veje forude. Der har også være meldt om muligheden for nye forretningsområder. Men indtil videre har der ikke været konkrete tilkendegivelser om de nye veje, og måske afventer koncernen i første omgang mere klarhed om retningen på den globale økonomi. Gisningerne har været mange, fra opkøb af børsnoterede DSV til satsninger inden for den nye digitale økonomi.

Læs hele udgivelsen her

DEL