Dansk realkredit bliver aldrig den samme: For nogle måneder siden blev årtiers monopol-lignende priser på administrationsbidrag brudt ved, at nogle institutter ikke valgte at følge i kølvandet på Totalkredits prisforhøjelser. Næste skud mod endnu en komponent i realkredittens ellers faste indtjening, gælder monopolet ved salg af obligationer ved låneomlægninger.

Konkret handler det om, at de enkelte realkreditinstitutter i årevis har haft monopol på at sælge obligationerne ved optagelse eller omlægning på fast forrentede obligationslån. Men dette monopol bliver nu brudt, og det betyder, at kunderne kan undgå de forkætrede kursskæringer på typisk to gange 0,2 procent af obligationsværdien. Hertil kommer en mulig besparelse på den faste kurtage for at foretage selve handlen med obligationer, typisk op til 0,25 procent ved både køb og salg.

For omlægning af et obligationslån på eksempelvis 2,5 mio. kr. kan alene disse omkostninger løbe op i 15.000-20.000 kr. Disse omkostninger kan nu reduceres markant med den nye konkurrence om obligationssalgene. I virkeligheden har de færreste låntagere antageligt være opmærksomme på, at de betalte til noget, der ligner et opskruet prismonopol. For realkreditten kan indtjeningstabet i forbindelse med en omlægningsbølge på eksempelvis 50 mia. kr. løbe op i skønsmæssigt 400 mio. kr.

Ifølge Søren Ejlertsen fra rådgivningsvirksomheden Realråd, som står bag initiativet, er alle de praktiske forudsætninger for at handle papirerne, uden om realkreditinstituttet nu på plads. ”Jeg forventer, at de første handler bliver kørt igennem inden udgangen af juni,” siger han til Økonomisk Ugebrev.

Ifølge Ugebrevets oplysninger er der foreløbig et par institutter, der har indvilget i at levere obligationerne, så kunden eller deres eventuelle rådgivere kan sælge obligationerne. De øvrige institutter har indtil videre ikke givet tilsagn

Men praksis har udviklet sig sådan, at realkreditinstitutterne i aftalerne med låntagerne typisk stiller som en skriftlig betingelse, at de har ret til at sælge obligationerne. Men nu vil Realråd altså bistå låntagere med at sælge obligationer. Herfra siger indehaver Søren Ejlersen: ”Førhen var det helt almindeligt, at realkreditinstituttet udleverede obligationerne, og så kunne låntager jo selv afgøre, om de skulle lægges i depot eller sælges, og selv vælge hvem der skulle stå for salget.”

Efter den nye praksis med krav om, at instituttet skal stå for salget, har flere institutter drejet kraftigt på prisskruen, antageligt fordi dette kunne ske risikofrit og uden at miste kunder. Alle institutter har fastsat stort set samme priser. Men det bliver altså ændret nu.

Kurtage og kursskæring under angreb
I dag er det sådan, at de fleste institutter tager et såkaldt kursspænd på 0,2 procent, oveni i den pris obligationerne kan sælges til på børsmarkedet. Hertil kommer handelskurtage på typisk 0,15 procent og for BRFkredits vedkommende endda 0,25 procent. Dermed kan omkostninger til kurtage og kursskæring godt løbe op i 15-20.000 kr. ved omlægning af et lån på 2,5 mio. kr. Det er denne udgift – hvoraf kun dele fremgår af institutternes omkostningsberegninger, der nu er under angreb.

”Vi forsøger at gøre op med den nye praksis, hvor låntagerne ekstraudgifter efterhånden er blevet meget store, for at vende tilbage til det oprindelige system. Som et alternativ har vi etableret et set up, så kunderne selv kan bestemme, hvem der skal sælge obligationerne, og dermed kan de vælge den billigste løsning helt uden om det realkreditinstitut, der formidler obligationslånet,” siger Søren Ejlertsen.

Forbrugerrådet hilser det nye initiativ vel-
komment: ”Vi glæder os over alle initiativer, der kan gøre det billigere og mere gennemsigtigt for forbrugerne. Det er fint, at der nu er nogen der tænker i de baner,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet til Økonomisk Ugebrev. ”Kursskæring ved obligationshandel er en af de omkostninger, kunden ikke lægger så meget mærke til. Derfor er det godt, at der nu kommer fokus på dette,” siger han. At netop kursskæring pådrager sig stigende interesse understreges ifølge Morten Bruun Pedersen af, at det indgår i en undersøgelse Finanstilsynet for tiden har i høring.

Realråd har også sikret en teknisk løsning: ”Vi har sikret, at de tekniske muligheder er på plads. Både ved samarbejde med et pengeinstitut, der stiller afviklingskonti til rådighed, men også ved at handle obligationer til lave kurtager og endelig de nødvendige garantier i forbindelse med afviklingen. Men hvis den enkelte kunde vil benytte et andet sted at handle, så er det også helt fint. Det afgørende er, at kunden både skal kende omkostningerne og også selv bestemme, hvilken løsning, der skal anvendes,” siger Søren Ejlertsen.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen: