Statens Finansiel Stabilitet i sviende nederlag

Finansiel Stabilitet led forleden et klokkeklart nederlag i retssagen mod den tidligere bestyrelse for Amagerbanken, anført af bestyrelsesformand N.E. Nielsen.

Den 1093 sider lange domsgennemgang er en krystalklar afvisning af det fremsatte erstatningsansvar på 900 mio. kr.

Afgørelsen i erstatningssagen Finansiel Stabilitet (FS) mod Capinordic, som blev afgjort den 9. oktober 2015, var afgørende for dommernes ansvarsbedømmelse i det netop afgjorte sag FS mod den tidligere bestyrelse for Amagerbanken. Modsat i Capinordic-sagen blev bestyrelsesmedlemmerne i Amagerbanken pure frifundet. Og meget peger i retning af, at dommen er så krystalklar, at FS næppe vil anke sagen til landsretten. Begrundelsen for frikendelsen er både på det generelle plan og i relation til de enkelte anklagepunkter så detaljeret og skarp, at Landsretten antageligt hurtigt vil kunne afgøre sagen.

Overraskende viser en gennemgang af dommen, at FS har været klædt ufatteligt ringe på til at dokumentere sagen, og i næsten alle passager har både vidner og skriftlig dokumentation underbygget, at Amagerbanken har taget forretningsmæssige beslutninger på et tilstrækkeligt veldokumenteret grundlag.

Dommerne skriver, at ”ved vurderingen af, om bevillingen af et lån har været ansvarspådragende, finder retten, at det forhold, at et låneengagement har været genstand for vurdering fra Finanstilsynets side i forbindelse med tilsynets undersøgelser af Amagerbanken, må indgå med en ikke ubetydelig vægt i rettens vurdering. Finanstilsynet har således været bekendt med de forhold, der gøres gældende af FS Finans III A/S som uforsvarlig långivning.” Dommerne skriver også, at ”endvidere er tidspunktet for bevillingerne indgået i vurderingen, herunder at hovedengagementerne alle blev etableret før Finanskrisen, og før Finanstilsynet den 25. september 2008 advarede Amagerbanken om omfattende ejendomseksponering.”

”Endelig er det indgået i vurderingen, at Amagerbankens strategi med en relativt langsigtet håndtering af nødlidende engagementer inden for ejendomsfinansiering var funderet i bankens konkrete erfaringer fra en tidligere, generel krise inden for ejendomsfinansiering (…), skriver dommerne. Efterfølgende har eksperter vurderet det omdiskuterede Østerfælled-kompleks til en værdi på 2 mia. kroner.

Hertil kommer et juridisk slag over nallerne til FS og advokaterne fra Kromann Reumert, idet dommerne skriver, at ” FS (…) har på en række punkter gjort gældende, at der er sket overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og regler fastsat i medfør heraf, såsom Amagerbankens kreditpolitik. Sådanne mulige overtrædelser indebærer ikke i sig selv, at de ansvarlige for overtrædelsen har på-draget sig erstatningsansvar. Det afgørende er, om overtrædelsen har været årsag til et tab for Amagerbanken.”

Endelig skriver dommerne, at ”for så vidt angår tabet på Østerfælled engagementets valutaramme i første halvår 2010 er det afgørende, om forvaltning af engagementet på grundlag af de oplysninger, der forelå i den pågældende periode, var forsvarlig (…) Rettens vurdering har i væsentligt omfang grundlag i den omfattende og gennemarbejdede dokumentation, som Amagerbankens Erhvervsafdeling har udarbejdet i tilknytning til de enkelte bevillinger i form af såkaldte Management Summaries med tilhørende bilag.”

Om finansieringen af den meget omtalte Østerfælled-ejendom skriver dommerne (side 1077), at ”på denne baggrund finder retten, at FS Finans III A/S ikke har godtgjort, at risiciene ved den ydede finansiering til erhvervelse af Østerfælled-ejendommen i 2006 var så store eller uafbalancerede, at der er grundlag for at antage, at det var uforsvarligt at yde bevillingen på de pågældende vilkår.”

Om udviklingen i december 2009, hvor effekterne af finanskrisen for alvor kan mærkes, skriver dommerne om både ejendoms engagementet og en tilhørende valutaposition, at ”det er ubestridt, at der i december af 2009 var foretaget store nedskrivninger på Østerfælled-engagementet, og at Hans-Henrik Palm, Olav Damkiær-Classen og Henrik Ørbekker på dette tidspunkt var økonomisk nødlidende. Flere af de sagsøgte har i overensstemmelse hermed forklaret, at de var klar over, at yderligere tab på valutarammen efter forlængelsen måtte bæres af Amagerbanken.”