Nutidens unge risikerer at skulle spare op til pension, indtil de er over 80 år, hvis de skal have samme pensionsudbetalinger som deres forældre. Oplysningen er en bombe under danskernes pensionsopsparing, og det er ikke en problemstilling, som har fået særlig stor fokus. Hvorfor? Fordi pensionsbranchen simpelthen overvurderer størrelsen af danskernes pensioner og evnen til at levere fremtidige pensionsudbetalinger, lyder kritikken nu fra en række af landets førende økonomer. Pensionsselskaberne bruger nemlig alt for høje afkasttal, når de fremskriver vores pensioner og via prognoser fortæller os, hvornår vi kan gå på pension, og hvor meget vi har at leve for i pensionsalderen. “Det er meget sandsynligt, at vi står over for en lang periode, hvor realrenten – altså afkastet – er meget lavere, end det vi er vant til. De tal, der bruges i dag er meget optimistiske, og derfor risikerer vi at skubbe et problem foran os. Det er vigtigt, at folk har et realistisk forhold til, hvad de får i pension i sidste ende. I dag ligger vi på den optimistiske side, og det kan skabe falske forventninger hos befolkningen,” siger professor fra Århus Universitet Torben M. Andersen til Økonomisk Ugebrev. Han var tidligere formand for den nu nedlagte pensionskommission.
Hvis verden i en længere periode som forventet får markant lavere økonomisk vækst – og dermed lavere afkast på aktier og lavere obligationsrenter, så er der kun to mulige scenarier for fremtidens pensionister: Enten skal danskerne blive markant længere på arbejdsmarkedet, fordi de skal spare op i flere år. Eller også skal de som pensionister klare sig økonomisk for langt mindre pensioner. Den uafhængige institution DREAM, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af dansk økonomi, forventer i øjeblikket, at nutidens 18-årige først kan gå på pension, når de bliver 74,5 år gamle ( se figur ). Hertil kommer, at pensionsbranchen allerede i dag indregner alt for optimistiske fremtidige investeringsafkast: “Hvis forudsætningerne ikke holder, vil der være mange som ikke har de pensioner, de gik og troede på. Så må man arbejde længere eller indbetale mere, hvis man overhovedet bliver klar over det i tide. De afkastforudsætninger man regner med i dag, ligger ikke til den forsigtige side. Det ville nok være fornuftigt, at se om der er penge nok til at møde de forventninger, man har skabt hos opsparerne,” siger professor Carsten Tanggaard fra Århus Universitet og tidligere medlem af Pensionskommissionen.
Taknemmelige tal
Pensionsbranchen har i mange år regnet med, at aktier i fremtiden vil give et årligt afkast på syv procent, mens obligationer forventes at give fire procent hvert år. Det er de forventninger, som anses for at være urealistiske, og det kan skabe falske forventninger om pensionstidspunkt og indkomst i pensionsalderen. For to år siden sænkede branchen afkastforventningerne en anelse på kort sigt, så aktier i de næste fire år giver 5,5 procent og obligationer i perioden går ned på 2,5 procent. Også det anser mange eksperter som urealistisk i dagens makro-økonomiske miljø, med fortsatte centralbankstimulanser, aktiebobler og minusrenter. Hovedparten af globale institutioner som IMF, OECD og andre ser frem mod et årti med lavvækst og historisk svage investeringsafkast.
Selv efter justeringen er pensionsbranchens forudsætninger alt for optimistiske. Og det kan derfor også undre, at pensionsbranchen ser den globale økonomi helt ude af krisen allerede om fire år. Torben Andersen mener eksempelvis, at obligationsrenten på lang sigt vil ligge mellem en til to procent. Altså halvdelen af pensionsbranchens justering og tre til fire gange mindre end branchens normale scenarie. “Sådanne forudsætninger giver alt for høje pensionsprognoser. Så der er stor risiko for, at der ikke er de penge, man tror, når man skal på pension. Det man forudsætter fra branchens side er meget optimistisk, altså at vi meget hurtigt vender tilbage til høje afkast efter en kort krise. Det er da mærkeligt, at man lige præcis mener, at krisen varer i fire år. I 2015 var krisen slut i 2019, og nu i 2016 er det så i 2020 at krisen slutter, ifølge pensionsbranchen” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension. Hvis man regnede på en konkret pensionsordning med halvtreds procent aktier og obligationer, kan man se hvor voldsomt det påvirker, hvis forudsætningerne er for høje. En 50-årig med en million opsparet i pension vil mangle 400.000 kr. ved pensionstidspunktet, hvis man ikke blot sænkede afkastforudsætningerne i fire år, men helt til tidspunktet for pensionsalder. På en 20 årig ratepension ville han mangle 30.000 kr. årligt, og det alene ville betyde to år mere på arbejdsmarkedet. Skruer man yderligere ned for optimismen og bruger mere realistiske tal for det fremtidige afkast, er der hurtigt tale om, at størrelsen af sådan en pensionsordning falder så meget, at det koster tre, fire eller fem år ekstra på arbejdsmarkedet i forhold til pensionsbranchens “optimistiske” scenarier. I forhold til fremskrivningerne i DREAM modellen, hvor en ung skal forvente pensionering omkring det 75. år, rammer han altså hurtigt 80 år, hvis pensionsbranchens forudsætninger viser sig for positive.
Troværdige tal?
Det er brancheorganisationen Forsikring & Pension, der vedtager forudsætningerne for, hvordan branchen skal udregne de prognoser, de udsender til kunderne, og som også danner grundlag for diverse pensionstal fra branchen, hvor folk selv kan tjekke, om de har tilstrækkeligt sparet op. Chefkonsulent Kasper Andersen fra Forsikring & Pension siger, at tallene kommer fra de højeste myndigheder. “Vi fastsætter sammen med Finansrådet samfundsforudsætningerne på basis af en række eksterne eksperter som Nationalbanken, Det Økonomiske Råds formandskab og de økonomiske ministeriers vurderinger og forventninger til inflation og vækst mv. I disse fremskrivninger regnes der med lavere forudsætninger på kort sigt, stigende frem mod et højere niveau på langt sigt. Langsigtsniveauet starter i disse fremskrivninger typisk omkring fire år ude i fremtiden. Vi har derfor valgt at bruge et lignende tidsinterval i samfundsforudsætningerne,” forklarer han om forskellen på kort og lang sigt. Se også artikel om de danske prognosemagere og de systematiske overoptimistiske vækstskøn.
Så selv Nationalbanken og de økonomiske ministerier ganske er ofte for optimistiske om væksten i samfundet. Førende internationale institutioner ser relativt dystert på fremtidens vækst og dermed investeringsafkast. IMF har senest nedjusteret vækstskønnet og det velansete konsulentbureau McKinsey forventer, at vi kan står foran 50 år med kun halvt så høj vækst, som vi er vant til. Sådanne justeringer af vækst og afkast vil være et kæmpeproblem for pensionsbranchen – og for danskerne. Man risikerer et offentligt ramaskrig over, at udsigten til pensionen for den enkelte dansker pludselig bliver barberet voldsomt. Og når folk opdager, at de skal blive meget længere på arbejdsmarkedet for at realiserer økonomiske drømme som pensionist. “Samfundsforudsætningerne skal kunne bruges til at beregne pensionsprognoser både for personer med få år og mange år til pensionering. Hvis vi regnede med de samme lave forudsætninger f.eks. 40 år frem i tiden for en person med 40 år til pensionering, ville prognosen vise en for lav pensionsydelse – forudsat at eksperternes forventninger om et højere afkastniveau på langt sigt kommer til at holde stik. Pensionsprognoser skal være realistiske, og vi anser de eksterne eksperters vurderinger for at være det bedste bud på det fremtidige afkastniveau,” slutter Kasper Andersen fra Forsikring & Pension.
