Fra Danske Bank:
Det amerikanske finansministeriums kontor for kontrol med udenlandske aktiver meddeler Danske
Bank A/S, at man ikke tager yderligere skridt imod banken i relation til Estlandsagen
Kontoret for kontrol med udenlandske aktiver i det amerikanske finansministerium (the Office of Foreign
Assets Control of the US Department of the Treasury – OFAC) har meddelt Danske Bank A/S, at
undersøgelsen af banken i relation til Estlandsagen afsluttes uden yderligere skridt imod Danske Bank.
OFAC er den amerikanske myndighed, der er ansvarlig for den civilretlige håndhævelse af amerikanske
sanktioner. Afgørelsen udelukker ikke OFAC fra at tage fremtidige skridt, såfremt nye eller yderligere
oplysninger måtte give anledning til, at undersøgelsen genoptages.
Som vi tidligere har kommunikeret, er Danske Bank fortsat genstand for både strafferetlige undersøgelser
og myndighedsundersøgelser foretaget af myndighederne i Danmark, Frankrig og USA, herunder
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), det amerikanske
justitsministerium (U.S. Department of Justice (DOJ)) og den amerikanske børsmyndighed (the U.S.
Securities and Exchange Commission (SEC)).
Tidshorisonten for undersøgelserne, deres udfald og den efterfølgende dialog med myndighederne kendes
fortsat ikke. Det er desuden fortsat ikke muligt med pålidelighed at vurdere, hvornår der falder afgørelse i
sagen, hvad afgørelsen vil indebære, og hvilket potentielt væsentligt beløb en aftale eller bøde vil lyde på.
Danske Bank