Finanstilsynet: Flere pensionsselskaber har en ”ikke ubetydelig likviditetsrisiko” på sig. Sådan skriver tilsynet i et notat, hvor det analyseres, hvordan pensionsselskaber skal forholde sig, når den aktuelle overgangsordning udløber: ”Flere pensionsselskaber har specielt på sigt en ikke ubetydelig likviditetsrisiko i forbindelse med sikkerhedsstillelse for rentederivatkontrakter. Samlet set kan likviditetsbehovet på længere sigt på stressede markeder også udgøre en systemisk risiko. Det er derfor vigtigt, at selskaberne har effektiv risikostyring og beslutningsdygtighed, der time for time følger og forudser likviditetsbehovet, og er i stand til i god tid at iværksætte tiltag, så de kan møde marginkravene ved store rentestigninger. Selskaberne bør blandt andet have rutiner og kreditbevillinger og handelslines hos bankerne på plads, så de med kort varsel kan fremskaffe store mængder likviditet. Finanstilsynet finder, at flere selskaber bør øge antallet af repo-modparter for at sikre, at de er i stand til at agere effektivt og hurtigt i stressede markeder.”
Morten W. Langer