Både realkreditsektoren og Danske Bank strammede i første kvartal op over for små og mellemstore virksomheder. Stramningen er den største i næsten fire år, og der indikeres dermed et markant stemningsskifte hos långiverne.
Nationalbankens seneste udlånsundersøgelse viste for første gang i næsten fire år, at gruppe 1-bankerne, det vil sige Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit Bank, samlet set strammede op på kreditvilkårene over for de små og mellemstore virksomheder. Nationalbanken forsø-ger at nedtone problemstillingen. Men det er et faktum, at det er første gang siden andet kvartal 2012, at udlånsundersøgelsen her viser en stramning.
Både Jyske Bank og Sydbank oplyser til Økonomisk Ugebrev, at de i besvarelsen faktisk er gået den anden vej med en lille lempelse af deres kreditvilkår, og Nordea har sat sig på neutral. Dermed betyder matematikken i beregningen af Nationalbankens tal, at landets største bank – Danske Bank – nødvendigvis må have strammet vilkårene i deres kreditvurdering. Men på grund af forestående regnskabsaflæggelse afviser Danske Bank enhver kommentar til undersøgelsen.
Økonomisk Ugebrev erfarer dog, at en del af forklaringen på stramningen skal findes i en ny bekendtgørelse fra Finanstilsynet, der trådte i kraft den 31. januar i år. Det element i bekendtgørelsen, der påvirker både pengeinstitutter og realkreditinstitutter, er, at Finanstilsynet nu kræver, at låntager, i det omfang låntager udlejer ejendomme, skal have positiv likviditet i projektet fra starten. Det er vel at mærke under forudsætning af, at lånet er et fastrentelån med afdrag. Således lam tilsynets opstramninger have haft effekt på de seneste skuffende danske økonomiske nøgletal. Se bilag 1, nr. 15 og 19 i bekendtgørelsen .
Nationalbanken taler udenom
Nationalbanken har i den seneste udlånsundersø-gelse valgt en meget spøjs tekstbehandling af tallene i udlånsundersøgelsen: ”Virksomheder møder mildere kreditstandarder i de mindre pengeinstitutter og lidt strammere i realkreditten,” hedder Nationalbankens rubrik. I tekstdelen hedder det, at realkreditsektoren strammede ”en lille smule” En lille smule er altså fortolkningen på et tal, der hedder -20,1, hvor 0 er neutral, og -100 er den mest ekstreme tænkelige stramning.
Omkring de mindre pengeinstitutter er Nationalbankens konklusion, at de ”fortsatte med at lempe”. Denne konklusion drager Nationalbanken på et positivt tal på 12,7. Dermed er 20 altså en lille smule, mens 12 tilsyneladende får større vægt. Dykker man ned i tallene, tegner der sig altså et noget anderledes billede end den såkaldte ”lempelse”, Nationalbanken forsøger at sælge.
Nationalbanken nævner dog for realkreditsektorens vedkommende den nye bekendtgørelse fra Finanstilsynet. Men bekendtgørelsen dækker altså også pengeinstitutterne.
Nordea er neutral
De negative tal for de store banker synes især at være en konsekvens af Danske Banks opstramning, mens Nordea forholder sig neutral og de jyske banker lemper. ”I Nordea er vores kreditpolitik uforandret. Vi vil meget gerne låne penge ud til små og mellemstore virksomheder. Vi oplever generelt en bedring i kreditkvaliteten, når vi ser bort fra landbruget. Vi oplever dog også, at mange af vores kunder er tilbageholdende med investeringer. Det er i mange tilfælde sundt, at virksomhederne efter finanskrisen har fokus på at konsolidere sig, men samtidig er vi hele tiden på udkig efter endnu flere gode projekter, som vi kan medvirke til at finansiere,” siger Hans Arnum, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Banking Danmark.
”Vi har i første kvartal haft en lille lempelse i kreditpolitikken over for små og mellemstore virksomheder,” siger direktør Benny Laibach Pedersen fra Jyske Bank. Også Sydbank oplyser om en lille lempelse, mens Nykredit Bank ikke er vendt tilbage på Ugebrevets henvendelse.
Erhvervsudlån fortsat underdrejet
Ifølge Nationalbankens samlede opgørelser over erhvervsudlån fra bankerne er det absolut ikke til at spore, at der gennem fire år har været lempelig kreditpolitik. Efter et voldsomt fald efter finanskrisens på omkring 600 mia. kr. til et niveau på 330-350 mia. kr. ved indgangen til 2014 har tallene i nu næsten toethalvt år ligger stort set fladt. Der er månedsudsving, men løbende sammenligninger til samme måned året før viser fortsat ikke nogen som helst tegn på stigninger. Seneste tal er for marts i år, hvor der var tale om et samlet udlån på 342 mia. kr. til erhverv.
