I mange år væltede kritikken ned over de globale olie- og benzinselskaber i Danmark for ikke at betale dansk selskabsskat. I offentligheden gik mistanken på ulovlig transfer pricing, hvor overskuddet blev flyttet til udlandet gennem høje interne afregningspriser. Men de senere år er billedet totalt vendt på hovedet: Alene de tre største benzinselskaber er gået fra tæt på nul til en halv milliard kr. i selskabsskat til den danske statskasse. Eksperter vurderer, at det er blevet svært at flyve under myndighedernes radar med selvvalgte interne afregningspriser, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.
Benzinselskaberne Circle K, Q8 og Dansk Shell har de seneste årtier solgt benzin til danske bilejere for milliarder, og det gør de stadig. Men hvor de tidligere viste store regnskabsmæssige underskud og betalte et stort rundt nul i selskabsskat, tjener de i dag millioner og er blevet nogle af landets bedste skatteydere.
Det viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de seneste ti års regnskaber fra landets fem største olie- og benzinselskaber. Efter en lang periode med nulskat begyndte der pludselig omkring 2018 og 2019 at ske ting og sager: Udviklingen mod betaling af stadig højere selskabsskatter begyndte samtidig med, at det internationalt blev besluttet at indføre en global minimumsskat på 15 pct. i selskabsskat. Noget, der netop skulle forhindre globale selskaber i at flytte rundt på overskuddet og undgå at betale selskabsskat.
”Det internationale initiativ betød jo, at det ikke længere var så attraktivt at flytte til lande med lavere selskabsskat. Der er ganske vist stadig syv procentpoint fra minimumsskatten på 15 pct. op til den danske selskabsskat på 22 pct. Men jeg kan sagtens forestille mig, at det fik mange af de selskaber, der er omfattet af minimumsskatten, til at ændre adfærd,” siger professor i international skatteret Anders Nørgaard Laursen fra Aarhus Universitet.
Ph.d. Siddhesh Rao fra CBS med speciale i transfer pricing og international skatteret fortæller, at timingen for benzinselskabernes pludselige omstilling fra underskud til overskud på det danske marked – og dermed et kæmpe skift i selskabsskatten – netop falder sammen med markante skattestramninger i både EU og OECD.
”Før i tiden kunne man jo – helt lovligt – flytte overskuddet rundt mellem forskellige lande med henblik på at minimere skatten. De smuthuller er nu lukket. Særligt EU strammede op for 7-8 år siden, så den dør blev lukket. Så det overrasker mig ikke at høre, hvis der er hele brancher, som tidligere har betalt ingen eller meget lav selskabsskat, som i dag bidrager væsentligt mere i selskabsskat,” siger han.
De danske benzinselskaber glæder sig over, at de nu er nogle af landets største skatteydere. Men de afviser, at det skyldes minimumsskatten. Også selv om de heller ikke kan forklare, hvorfor stort set alle selskaber gik fra underskud til overskud på næsten samme tidspunkt, hvor reglerne blev strammet op gevaldigt.
De største skatteydere
Landets største olie- og benzinselskab Circle K har solgt for 104 mia. kr. over de seneste ni år fra 2016 til sidste år. I de første to år var selskabsskatten et stort rundt nul. I årene efter steg selskabsskatten først frem mod og siden til langt over den globale minimumssats på 15 pct. Senest nåede den 195 mio. kr., svarende til en effektiv skatteprocent på 30.
I selskabet Q8 er historien den samme. Udviklingen er langsommere, men retningen den samme. Ligesom i øvrigt Dansk Shell, som nu er ejet af DCC Holding.
”DCC Energi trådte først ind på markedet for tankstationer i 2016, hvor vi købte dele af tankstationsnettet ud af Dansk Shell. Vi har derfor ikke været i det marked så længe. Vi betaler skat i henhold til gældende lovgivning. Det sker samlet på tværs af vores forskellige forretningsområder, hvoraf driften af tankstationer kun er ét forretningsområde. Der er ikke noget i vores skatteforhold, der har ændret sig. Vores skattebetalinger kan ses på Erhvervsstyrelsens hjemmeside, som omfatter alle vores selskaber, der sambeskattes,” forklarer adm. direktør Daniel Andersen fra DCC Energi.
Vurderingen fra selskaberne er grundlæggende, at de er begyndt at betale højere selskabsskat, fordi de leverer højere regnskabsmæssige overskud, især fordi de er blevet dygtigere til at drive forretning.
Eksempelvis fra Q8 lyder det, at når selskabet tidligere ikke betalte selskabsskat i Danmark, skyldes det, at Q8 Danmark A/S gav dårlige økonomiske resultater og foretog store investeringer med skattemæssige fradrag. Den globale minimumsskat er ikke årsagen til, at skattebetalingen i Danmark steg fra regnskabsåret 2020/21, lyder det.
”Siden regnskabsåret 2020/21 har vi betalt selskabsskat i Danmark, da en positiv udvikling for vores forretning har gjort, at vores økonomiske resultat oversteg vores skattemæssige fradrag. Vi er meget tilfredse med den udvikling,” siger Helle Dahlgren Skov, Director Q8 Denmark.
Fra Circle K Europe istemmer finansdirektør Trine Kristoffersen:
”Circle K er i dag blandt Danmarks største selskabsskatteydere, og vi betaler selskabsskat af den værdi, vi skaber i Danmark. Det betyder, at vi hvert år bidrager med et betydeligt beløb til de offentlige finanser. De seneste år har været præget af ekstraordinære markedsforhold, som har påvirket indtjeningen i branchen. Samtidig har vi gennem effektiv risikostyring og lagerdisponering navigeret i et marked præget af store udsving i oliepriserne.”
De danske skattemyndigheder – Skattestyrelsen og Skatteministeriet – ønsker ikke at snakke om, hvad der er sket, og altså hvorfor branchens selskabsskattebetalinger er steget så markant. De ønsker dermed ikke at forholde sig til en mulig mistanke om, at de globale olie- og benzinselskaber i årtier frem til 2019 var dygtige til at undgå en dansk selskabsskat.
Offentligt pres
Eksperter vurderer dog, at myndighedernes øgede kontrol og bedre redskaber til at afdække ulovlig transfer pricing har haft stor betydning. For Rasmus Corlin Christensen, associeret professor i international skat og governance på CBS, giver timingen dog mening:
”I det omfang, de store benzinselskaber i dag betaler mere end tidligere, er der sandsynligvis flere væsentlige faktorer. Først er der kommet en langt stærkere administrativ kontrol på selskabsskatteområdet. Særligt på den grænseoverskridende aktivitet, hvor der er risiko forbundet med transfer pricing.”
”Man kan se over hele fladen, at selvom vi i Danmark har sat den formelle selskabsskattesats ned, så er den effektive sats, altså det, som virksomhederne reelt betaler efter fradrag og undtagelser, steget. Den stærkere kontrol kommer dels fra stærkere regler. Ofte nogle, vi har fået ind via EU og OECD, herunder langt højere krav til dokumentation af eksempelvis transfer pricing, og bedre håndhævelsesregler for myndigheder, f.eks. anti-omgåelsesregler. Og dels fra en massiv investering i professionalisering af skattekontrollen med de største selskaber,” siger han.
Så det er blevet sværere at forblive uset af en række myndigheder, ligesom gennemsigtigheden er steget med landerapportering for skattebetalinger.
”De ting gælder jo egentlig ikke specifikt for den fossile industri eller benzinselskaberne. Der er nok andre industrier, hvor der er lignende trends. Men lige her er man måske blevet ramt relativt mere end andre industrier, som i mindre grad har benyttet sig af den internationale selskabsskatteplanlægning til at undgå at betale dansk selskabsskat.”
Videre siger Rasmus Corlin Christensen: ”Her hører det også med, at der har været en væsentlig og specifik politisk og offentlig debat om benzinselskaberne i en årrække. Og det er noget, vi ved kan være med til at flytte på virksomhedernes skatteadfærd. Altså at de bliver mødt med et offentligt pres. Generelt er der også sket et væsentligt skred i normerne for acceptabel adfærd på selskabsskatteområdet de seneste årtier: Praksisser, der ansås for helt acceptable for tyve år siden, er i dag totalt no-go.”
Over for Ugebrevet vurderer branchekilder også, at der er sket store ændringer i den måde, benzinselskaber driver forretning i Danmark. Benzinstationerne tjener ikke kun penge på benzin og diesel. Bilvask, food-to-go, opladning og andre serviceydelser er blevet stadig vigtigere. Og når den danske enhed får større driftsoverskud, følger selskabsskatten automatisk med op.
Carsten Vitoft
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
