Kun cirka 10 pct. af dem, der søger om erstatning efter at være blevet vaccineret mod covid-19, får tildelt erstatning. Det lave tal møder hård kritik fra både eksperter og vaccine-skadede. Danmark har indtil nu udbetalt knap 25 mio. kr. i erstatninger. Regeringen vil nu evaluere den danske håndtering af covid-19-pandemien, skriver journalist Henrik Denta.
Anette Lindberg Friedrichsen var elite-roer, da hun i 2021 fik sit tredje såkaldte booster-stik med covid-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech. Siden har hendes liv bestået af ”at rende ind og ud af hospitaler”, som hun selv udtrykker det. Hun har søgt om erstatning fra Patienterstatningen, men forventer ikke at få en eneste krone.
”Min skade på hjertet er anerkendt, men ikke skaden på mine lunger. Men jeg forventer ikke at få en erstatning, for jeg havde ikke noget job på det tidspunkt, så jeg har intet indtægtstab, jeg kan få dækket,” siger hun i dag.
Vaccinen fra netop Pfizer/BioNTech tegner sig i dag for over halvdelen af de anmeldelser for skader efter vaccination, som Patienterstatningen har modtaget.
Pinligt langsomme myndigheder
Dermed ligger hendes ansøgning blandt de i alt 2862 ansøgninger fra mennesker, der lider af skader efter vaccinationer, og som har søgt om erstatning. Men kun 281 har fået anerkendt, de er berettiget til erstatning.
Det viser nye og opdaterede tal fra Patienterstatningen, som Økonomisk Ugebrev har fået adgang til. Og at så få får medhold, møder voldsom kritik fra Christine Stabell Benn, professor ved klinisk Institut på DSU.
”Det er simpelthen så kritisabelt,” siger hun.
”Danske myndigheder har været pinligt langsommelige med at godkende bivirkninger ved vaccinerne. Forståelsen halter meget naturligt efter, når der kommer nye vacciner, men den tvivl bør jo komme patienterne til gode. I stedet oplever de at blive afvist og får ingen hjælp eller erstatning for deres skader,” siger hun.
Hun giver som eksempel menstruationsforstyrrelser, der længe blev afvist som en skadevirkning af vaccination, men som i dag er godkendt, såfremt det medfører længere sygemelding eller varigt men. På samme måde er kronisk nældefeber også først sent kommet med på listen over skader, der kan anerkendes som erstatningsberettiget.
Anette Lindberg Friedrichsen er i dag formand for Foreningen for Bivirkningsramte – Covid19-vaccination, en forening der kæmper for, at flere får anerkendt deres skade og får erstatning.
”Det eneste, vi arbejder for i foreningen, er anerkendelse og behandling. Mange, jeg kender, vil bruge deres erstatning til at få behandling i udlandet, som de ikke kan få herhjemme. Og det vil jeg da også, hvis jeg skulle få erstatning,” siger Anette Lindberg Friedrichsen.
25 mio. udbetalt
Indtil nu har de 281 ansøgere, der har fået anerkendt deres skade som vaccine-skade, i alt fået udbetalt 25,3 mio. kr. Det svarer til knap 90.000 kr. i snit. Heraf er 221 sager endeligt afgjort og de har fået udbetalt 22,7 mio. kr. i erstatning.
At så få har fået medhold og anerkendt deres sygdom som en vaccine-skade skyldes ikke, at de ikke er syge, men at de ikke er blevet undersøgt godt nok, mener Christine Stabell Benn, der selv har undersøgt børn, hvis forældre mistænkte, at børnenes sygdomme var en konsekvens af vaccinen.
”De havde alle pænt alvorlige sygdomme, men det er komplekse lidelser i mange forskellige organsystemer med symptomer fra mange forskellige organer, og deres praktiserende læger henviste dem til forskellige afdelinger på sygehusene, nogle blev måske henvist til mave-tarm specialister, andre til neurologiske specialister. Derved bliver de registreret helt forskelligt, og så finder man dem ikke, når man begynder at sammenkøre registre. Dermed konkluderer man så, at der ikke er belæg for at kalde netop den sygdom for en vaccineskade. Men bundlinjen er, at de studier, der er lavet, simpelthen ikke er gode nok.”
Professor og afdelingschef Anders Hviid fra Statens Serum Institut har stået i spidsen for verdens største studie af covid-19-vaccinernes bivirkninger med hele 99 millioner deltagere fra otte lande. Sammen med forskere fra hele verden har SSI-forskerne undersøgt risikoen for alvorlige bivirkninger i 42 dage efter mere end 242 millioner doser covid-19-vaccine. Studiet dokumenterer, at der er mange bivirkninger, men at alvorlige bivirkninger er sjældne.
Anders Hviid mener ikke, at det er opsigtsvækkende, at kun 10 pct. af ansøgerne får medhold i deres krav om erstatning.
”Når man vaccinerer så mange mennesker, så vil næsten alt, hvad folk oplever af dårligdomme, efterfølgende bliver opfattet som bivirkninger. Men for at det kan karakteriseres som en bivirkning, skal det have en alvorlig negativ indflydelse på ens livskvalitet, og der skal være videnskabelig støtte for, at der er en sammenhæng til vaccinen. Det kan forklare den lave procentandel,” siger han.
Christine Stabell Benn peger på en helt anden overset effekt af, at så mange bliver afvist.
”Når man ikke vil anerkende patienter med deres sygdom, føler de sig nærmest udskammet og svigtet af systemet. De er syge, og de har fået at vide, at det i hvert fald ikke var vaccinens skyld.”
”Hvis systemet var klogt, ville man godkende mange flere patienter og sygdomme og hellere overerstatte og overgodkende end undergodkende. Fordi det betaler sig i form af tillid. Mistilliden er den perfekte opskrift på at få flere og flere vaccinemodstandere. Og det er der ikke brug for,” siger Christine Stabell Benn.
Den samme debat kører i næsten alle andre lande på forskellige niveauer. Men et fællestræk synes at være, at selv om der udbetales erstatninger, føler mange flere sig ramt af bivirkninger og kæmper videre for at få anerkendt deres sygdom som en vaccineskade.
Storbritannien har f.eks. foreløbig udbetalt over 100 mio. kr. til lidt over 100 patienter eller pårørende til patienter, der døde på grund af vaccinen. Men også i Storbritannien kæmper foreninger for større erstatninger.
Dansk evaluering
Den danske regering har netop besluttet, at hele indsatsen mod corona nu skal evalueres. Af de otte punkter og områder, som nu skal undersøges og evalueres, lyder punkt 7 sådan:
”Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning, herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom, kommunikation og hjælp?”
Bivirkninger, og hvordan de defineres og håndteres, skal altså nu også undersøges.
For Christine Stabell Benn er der en klar retningslinje, som anerkendelse af bivirkninger burde følge.
”Tvivlen skal komme patienterne til gode,” siger hun.
Et led i evalueringen af bivirkninger kan blive en af de mere opsigtsvækkende afgørelser om erstatninger. Denne afgørelse blev behandlet som en arbejdsskade og dermed ikke af Patienterstatningen.
Jasmin Jensen fra Fredericia fik tilkendt 11 mio. kr. i erstatning, fordi hendes skade blev vurderet som en arbejdsskade. Den 27. februar 2021 blev hun vaccineret mod covid-19 med AstraZeneca-vaccinen. Blot 12 dage efter satte Sundhedsstyrelsen netop den vaccine på pause med begrundet mistanke om alvorlige bivirkninger. Men da var skaden allerede sket for Jasmin Jensen.
Hun var i praktik på et bosted som sosu-assistent, da hun blev vaccineret. Bare få timer efter vaccinen blev hun så syg, at hun efterfølgende måtte opgive uddannelsen. Fredericia kommune ville ikke acceptere, at der var tale om en arbejdsskade. Deres argument var, at det var frivilligt at lade sig vaccinere.
Men det argument underkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da arbejdsgiveren havde en særlig interesse i, at Jasmin Jensen blev vaccineret.
Henrik Denta
Ny artikelserie: Var det det værd?
Økonomisk Ugebrevs fundament har alle dage været tal, analyser og økonomi. Folketingets beslutning om at evaluere den danske håndtering af covid-19 pandemien indledes med disse ord: ”Mange af disse beslutninger blev af oplagte grunde taget på et ufuldstændigt grundlag.”
Derfor er det nærliggende for Økonomisk Ugebrev, hvis fundament altid har været tal, analyser og økonomi, at fokusere også på de mange milliarder, der blev brugt til vaccinere, de milliarder det kostede at lukke samfundet ned, og ikke mindst de mange mennesker med livsvarige skader efter vaccinerne, som både i Danmark og i andre lande nu kæmper for at få hjælp og anerkendelse, og hvor selv det at få en økonomisk kompensation er en lang og sej kamp. Var det det hele værd, spørger Økonomisk Ugebrev nu i en række artikler.
