Selvom de lange renter er faldet ganske meget tilbage siden toppen for halvanden måned siden, kan en eventuel handelskrig nemt sende renterne videre nedad.
Der er i øjeblikket to forhold, der styrer de lange renters bevægelse. Det ene er lønudviklingen, som er det nøgletal, der bliver spejdet meget efter. Det andet er udviklingen på handelssiden, hvor en alvorlig handelskrig vil kunne sætte dagordenen for renten. Det vurderer cheføkonom Klaus Kaiser fra Seges. ”Den korrektion, vi har set den seneste halvanden måned, er langt hen ad vejen begrundet i, at selvom der er pæne væksttal og en amerikansk inflation på vej opad, så mangler vi stadig at se en tydelig afsmitning til lønudviklingen,” siger han.
Endnu har der ikke været den forventede reaktion på lønnen. ”Det hænger bl.a. sammen med, at i takt med, at beskæftigelsen er kommet op, har det også vist sig, at der er kommet ledige ressourcer frem på arbejdsmarkedet, så arbejdsstyrken er vokset. Det betyder, sammen med globalisering, at vi ikke har set lønnen udvikle sig så tydeligt,” siger han.
Men medmindre de økonomiske naturlove er sat helt ud af kraft, venter han, at det kommer på et tidspunkt. ”Så vil vi igen se de lange renter trække opad, og nok til et højere niveau end det, vi så for halvanden måned siden,” siger Klaus Kaiser.
Rentestigningen bliver dog ifølge Klaus Kaiser aflyst, hvis vi ser en eskalerende handelskrig. ”Så kan vi se renterne fortsætte nedad, og vi kan se aktivpriser falde. Det har både en direkte økonomisk effekt og en psykologisk effekt, der begge trækker mod lavere renter.”
RENTEN HAR FORTSAT BUND I 0,60 PROCENT
Renten er faldet tilbage til midten af det stigende interval, som p.t. har loft i 0,86 procent og bund i 0,40 procent. Samtidig ligger renten nu lige under 60 dages glidende gennemsnit i 0,66 procent, og vi anser det for sandsynligt, at en foreløbig bund ligger omkring 0,60 procent. Ejlif Thomasen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her