Kapitalfonde er på ingen måde ufejlbarlige. Årets gennemgang af PE fondenes investeringer viser, at der er en stribe problembørn, også blandt ældre investeringer og store selskaber. Blandt andet it-konsulentvirksomheden EG, juletræsvirksomheden Green Team Group A/S og legetøjskæden Top-Toy.

Axcel købte i juni 2013 it-virksomheden EG, som de seneste år har udviklet sig til en ren katastrofe med et samlet underskud på en halv mia. kr. EG var tidligere børsnoteret. Sidste år blev det til endnu en nedtur med et driftsunderskud på 270 mio. kr. Ledelsen har i regnskabet selv en venlig udlægning af, hvorfor selskabet måtte opgive at løse en stor opgave for kommunerne.

Her hedder det, at det er gået ud over det finansielle resultat at reducere risikoen i produktporteføljen....