De professionelle prognosemagere er historisk uenige om udviklingen i dansk økonomi. Selvom en stor del af prognosemagerne har nedjusteret deres BNP-skøn for 2016 ganske meget inden for de seneste måneder, tyder meget på, at tendensen til nedjusteringer kommer til at fortsætte de kommende måneder. I et foreløbig skøn til en kommende prognose fra sidste års prognosevinder, Jes Asmussen, lyder vækstvurderingen i år på sølle 0,5 procent.

Del artiklen:

I en opdateret prognose fra Danske Bank onsdag lyder årsprognosen på 0,9 procent mod tidligere 1,5 procent. Danske Bank skriver blandt andet, at ”BNP-væksten skuffede fælt i anden halvdel af 2015, og det trækker også væksttallet for 2016 ned under én procent(..) Eksporten var den store skuffelse sidste år, og vi regner ikke med kraftig vækst i eksporten i år.” Flere af de øvrige prognosemagere ligger fortsat tårnhøjt over de opdaterede prognoser. Eksempelvis Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser i den seneste prognose en årsvækst på 2,4 procent, mens regeringen i Finansministeriets Økonomiske Redegørelse ser en vækst på 1,9 procent i år. Nationalbanken nedjusterede for nylig sin forventning til væksten fra 1,8 procent til 1,3 procent, og regeringen kommer antageligt til at følge samme vej. Alene den overraskende svage hjemlige vækst i 2. halvår 2015, har givet anledning til nedjusteringer i starten af året for 2016-væksten på grund af negativ afsmitning fra et lavere udgangspunkt.

Ifølge Jes Asmussen er det sandsynligt, at flere prognosemagere kommer til at nedjustere deres prognoser endnu mere senere på året: ”En vigtig del af arbejdet med at udarbejde prognoser er at forsøge at identificere vendingsfaser. Og jeg ser fortsat, at dansk økonomi som udgangspunkt vil have en vækst på én procent årligt. Men med de seneste svage nøgletal ser vi nu en årsvækst tættere på 0,5 procent i den opdatering af prognosen, vi nu arbejder på.” Jes Asmussen baserer sit opdateret skøn dels på den negative afsmitning fra sidste år, og dels afsmitning fra den igangværende opbremsning i den globale økonomi. ”Vi ser stor risiko for, at øget usikkerhed om de globale vækstudsigter fortsat vil lægge en dæmper på dansk erhvervslivs investeringer, men også på danskernes privatforbrug. Blandt andet kan de store udsving på de finansielle markeder i februar meget vel gøre danskerne mere tilbageholdende, fordi det skaber usikkerhed om, hvad der ligger forude.” Jes Asmussen ser på den lidt længere bane øget risiko for en ny global recession, og at det vil dæmpe de danske vækstforventninger yderligere.

For dansk økonomi er der fortsat en særskilt problemstilling omkring produktivitet og beskæftigelse. Nationalbankens Lars Rohde påpegede på et pressemøde for nylig, at der synes at være en modsætning mellem den svage BNP-vækst og den stigende beskæftigelse. Lars Rohde vurderer, at væksten i beskæftigelsen samtidig med lav vækst skyldes, at brancher med lav produktivitet (typisk service og byggeri & anlæg) øger beskæftigelsen, men brancher med høj produktivitet ikke i samme omfang øger beskæftigelsen. Jes Asmussen vurderer, at netop denne modsætning afspejler et af Danmarks helt store strukturelle problemer. ”Som jeg ser det skal man passe på med at opfatte den stigende beskæftigelse som en indikation på et holdbart økonomisk opsving. Det er BNP-vækst et klart bevis på. Med fremgang i brancher med lav produktivitet risikerer vi, at arbejdsudbuddet bliver ”optaget” til opgaver med lav produktivitet, hvor det helst skulle anvendes i brancher med høj produktivitet. Det er jo her vi skal skabe den reelle vækst. Problemet kan bunde i, at virksomhederne hellere midlertidigt vil ansætte flere folk end at investere i maskiner og robotter, som øger produktiviteten, fordi de er usikre på varigt bedre markedsforhold,” siger Jes Asmussen.

Aktuelt er der hele 1,9 procentpoint forskel på laveste og højeste BNP skøn for 2016 – fra Handelsbankens 0,5 procent til Arbejderbevægelsens Erhvervsråds 2,4 procent. Største nedjusteringer siden de første 2016-prognoser fra august 2015 har der været hos Vismændene med 1,2 procentpoint. Økonomisk Ugebrev vil i den kommende udgave spørge andre prognosemagere om deres syn på de stigende forskelle i BNP-prognoserne.

Læs hele udgivelsen her

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her