Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Høj koncentrationsrisiko bringer danske aktiestjerner i knæ

Carsten Vitoft

tirsdag 24. marts 2026 kl. 11:55

Stifter af Pengeministeriet, Karsten Engmann Jensen
Karsten Engmann Jensen, uafhængig investeringsrådgiver i Pengeministeriet.

Aktiemarkedernes største aktier vejer mere og mere i markedet. Men den øgede koncentration på færre store aktier vægter også tungere hos nogle af landets mest profilerede aktiefonde som Formuepleje, BLS Invest og Fundamental Invest. Satsningen på relativt få store aktier gav medvind til fondene i de gode år. Men nu er de store aktier kommet i modvind, og de fleste tidligere stjernefonde halter nu langt efter deres egne benchmark, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

I investeringsfonden BLS Invest med danske aktier fylder de 10 største aktier 90 pct. af formuen. Og så gør det ekstra ondt på afkastet, når man går galt i satsningen på f.eks. Novo Nordisk.

Ofte er filosofien bag investeringer i fonde at sikre stor spredning på mange aktier. Men hos flere af de danske aktiestjerner har troen på egne evner været så høj, at porteføljeforvalterne har satset på relativt få aktier i porteføljen.

Få aktier i porteføljen kaldes også høj koncentrationsrisiko. Og netop denne måde at investere på, har i år gjort rigtig ondt på investorerne i nogle af de mest kendte fonde. I skrivende stund ligger BLS-fonden blandt de to pct. dårligste i sin kategori hos Morningstar. Den tidligere verdensetter fra Fundamental Invest, Michael Voss, har blot én stjerne tilbage ud af fem mulige.

”Vi ser desværre, at mange højtprofilerede fonde kører lige til kanten. Høj koncentration er langt fra lærebøgerne og farligt for kunderne. Det bliver lidt som at sætte alle pengene på rød eller sort. Det er en form for risiko, som ser pæn ud, når det går godt. Men det kan hurtigt vende uafhængigt af den øvrige udvikling i verdens aktier. Det overrasker mig ikke, at mange fonde nu er langt bagefter deres indeks, trods positive markeder. Men det er sjældent, det går så galt som nu,” siger Karsten Engmann Jensen, uafhængig investeringsrådgiver i Pengeministeriet.

Ikke alene performer mange af de store aktier ikke længere godt, men efter mange gode år fylder de nu så meget, at nedturen gør ekstra ondt.

”Stock picking giver som udgangspunkt en meget koncentreret portefølje. Når vi oplever stor enkeltaktievolatilitet og udsving, som nu, så vil afkastene ved stock picking alt andet lige afvige mere fra indeksene. Det betyder, at 20-25 globale aktier ikke længere er nok til at opnå den fornødne risikospredning,” siger Karsten Hannibal fra Optimal Invest.

Ifølge statistikkerne fra Finans Danmark har det sat Formuepleje, BLS Invest og Fundamental Invest under pres. Folk trækker pengene ud af fonde med de svage afkast. I Formuepleje har det været særligt slemt. Først svigtede fonden Penta, som også havde meget høj koncentrationsrisiko. Så lancerede man en ny fond Global Future, der fik samme tur. Nu relancerer man Penta igen – men denne gang med lektien i bagagen: Lavere risiko og mere spredte investeringer.

Et spørgsmål om overlevelse

Så dårlig en performance kan følge fondene i mange år frem, da statistikkerne med afkast løber over flere år. Et enkelt dårligt afkast-år kan jagte en fond i hvert fald tre år frem. I danske aktiefonde er man umiddelbart lidt undskyldt, da markedet består af mange store aktier. Men det samme er tilfældet i de globale indeksfonde, så her er der ingen undskyldninger.

Formuepleje og Maj Invest er gået nye veje med ændring af risikoprofiler og etablering af nye sektorfonde. Men det ser ud til, at BLS og Fundamental mere eller mindre fortsætter i samme spor.

”I lighed med en række andre dygtige forvaltere i andre investeringsforeninger anser vi en koncentration på 60 pct. for hensigtsmæssig. Fundamental Invest har fulgt den samme strategi siden etableringen i 2011 og givet et højt afkast,” lyder det fra Michael Voss. Afkastet har svinget mellem det sublime og det svage, men fonden har for tiden kun én stjerne hos Morningstar.

Maj Invest Value var også en højt profileret fond for år tilbage, men den kommer også periodisk i gevaldige problemer med sit benchmark. På det seneste er spredningen dog øget: ”Vi har matematisk sikret spredning på 30 aktier, hvoraf den største vægt ligger med 6,4 pct. Vi mener, at en stor sektorspredning er med til at minimere risiko for vores investorer,” forklarer Marketingchef Claus Rudolph Jensen fra Maj Invest.

De fleste private kunder kender ikke meget til koncentrationsrisiko, og derfor er der både placeringsregler i pensionssektoren og spredningsregler for investeringsfonde. Og det danske Finanstilsyn tjekker det ofte – særligt i pensionssektoren.

BLS Invest og Formuepleje har ikke ønsket at svare på spørgsmål til artiklen.

Carsten Vitoft

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Datastærk akademiker til økonomi- og styringsopgaver i Sundhedsdatastyrelsen
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank