Langt de fleste danske virksomheder kender hovedprincipperne i konkurrenceloven, viser ny undersøgelse. Men omkring centrale forhold er der misforståelser, som kan komme til at koste dyrt. 40 procent tror de må koordinere priser og vilkår med konkurrenter. Selv løse samtaler om markedsvilkår og priser med en konkurrent til sociale begivenheder er forbudt.
Det store fokus på konkurrenceloven synes at have båret frugt: Flere end 4 ud af 5 danske virksomheder forstår de centrale principper i loven. Andelen er ganske vist faldet lidt siden 2012. Men den er stadige højere end i sammenlignelige lande som Norge og Storbritannien. Danske virksomheder ved også, at brud på konkurrenceloven rangerer på niveau med andre former for økonomisk kriminalitet.
Så vidt de gode nyheder i en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, baseret på interviews med over 1000 virksomheder. Men der er også dårlige nyheder. Særligt på ét punkt synes der at herske misforståelser: 4 ud af 10 tror, at de i et eller anden omfang må koordinere tilbud, og blandt dem, som ved, de aldrig må gøre det, hersker der den misforståelse, at deres kunder heller ikke må oplyse dem om konkurrenters priser og vilkår.
Uvidenhed om Straf
Samtidig er der uvidenhed om konsekvenserne, hvis man bliver afsløret i at overtræde konkurrenceloven. Kun 40 procent ved, det kan udløse fængselsstraf. Tilsammen er det problematisk, fordi det mindste kendskab til loven som forventeligt ligger hos de små virksomheder, som måske heller ikke er opmærksomme på, at konkurrenceloven overhovedet er relevant for dem. Den type virksomheder bliver der flere og flere af, i takt med at freelance-arbejde bliver mere almindeligt inden for f.eks. it og kommunikation.
Eksempelvis webdesign bliver i dag i vidt omfang udført at enkeltmandsvirksomheder, hvis ejere tidligere har været lønmodtagere. Det er vigtigt, at de forstår, at de ikke længere kan diskutere deres vilkår og aflønning med kolleger i branchen, fastslår Niels Enemærke, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. ”Konkurrenceloven gælder for alle virksomheder. Så hvis man blandt meget små virksomheder har en tradition med at diskutere sine priser med konkurrenter, skal man være meget opmærksom på lovens bestemmelse om dette,” siger han.
Når så mange er usikre på reglerne om tilbudskoordinering, kan undersøgelsens design dog være en medvirkende faktor. De svarmuligheder, respondenterne er blevet stillet over for i henseende til tilbudskoordinering, forekommer lidt mindre selvfølgelige end på de andre områder. Virksomheder kan således godt have vidst, at tilbudskoordinering som hovedprincip er ulovlig, selv om de har svaret, at lovligheden afhænger af branchen og opgavens størrelse.
Man må altså under ingen omstændigheder diskutere tilbud, og faktisk må man ikke engang på et generelt plan og i uformelle sammenhænge diskutere betydelige konkurrenceparametre. F.eks. kan man overtræde loven, hvis man til en social sammenkomst diskuterer med en konkurrent, om priserne i markedet med fordel kan hæves eller sænkes.
At loven er så vidtgående, er der bekymrende ringe kendskab til i erhvervslivet. Og i den sammenhæng gør det ikke bekymringen mindre, at den største enkeltkilde til viden om konkurrenceloven er brancheforeninger – et forum, hvor konkurrenter netop kan mødes uformelt. ”Der er rigtig mange positive ting ved brancheforeninger. Men der er samtidig nogle regler i forhold til informationsudveksling, som man skal være opmærksom på. Det vil altid være en bekymring for os, hvis konkurrenter udveksler informationer om væsentlige konkurrenceparametre, uanset om det sker til en middag i en brancheforening eller i andet regi,” siger Niels Enemærke, som dog overordnet er tilfreds med virksomhedernes kendskab til loven.
”Man kan altid ønske, at så mange som muligt kender til lovens principper. Men vi synes, det er meget positivt, at så stor en andel gør det,” siger han.
Efterlyser Nye Tiltag
Også Niels Rytter, indehaver af Konkurrenceraadgivning.dk, mener, at kendskabet til loven er nogenlunde så stort, som man realistisk kan ønske sig. Men han fastslår samtidig, at det i sig selv langt fra er nok til at nå det egentlige mål om effektiv konkurrence i dansk erhvervsliv. ”Konkurrencen har det rigtigt skidt, både når det gælder pengeinstitutter og for så vidt realkredit. Skal der gøres noget ved det, skal der nogle helt anderledes effektive indgreb,” siger han.
Sten Thorup Kristensen
