Det svæver fortsat i vinden, hvorfor Nordeas ledelse valgte at tilbagetrække en analyse om finansielle og politiske konsekvenser af myndighedernes coronapolitik. Var det alene fordi, analytikerne anvendte lidt for farverige sprogbilleder, som helt sikkert ikke hører hjemme i en bankanalyse? Chefredaktør Morten W. Langer skriver i denne kommentar, at det også virker som om, at bankens ledelse ikke vil træde myndighederne over tæerne. Nordea ønsker ikke at svare på spørgsmål.
I virkeligheden har de to supererfarne Nordea-analytikere skudt sig selv grundigt i foden ved i deres analyse at anvende ekstreme sprogbilleder, som det har været alt for let at kritisere. I analysen med overskriften ”Papers please, and how to trade them!” fra forrige søndag kritiserer de regeringers tiltag for at hindre smittespredning med COVID-19. Analysen har skabt røre i bl.a. det finske parlament, fordi den kritiserer regeringer, der har indført mere radikale tiltag for at få ikke-vaccinerede til at blive vaccineret.
I analysen tildeler analytikerne Martin Enlund og Andreas Steno Larsen fortalere for corona-nedlukninger øgenavnet ”lockdownistas”, som opfattes som et nedsættende udtryk. Samtidig drager de paralleller mellem det at kræve coronapas og en politistat. Referencen ”papers please” stammer fra filmen Casablanca og bruges som metafor for en politistat.
Friske formuleringer
Analysen har skabt så meget røre, at Nordea har valgt at trække analysen tilbage og udsende en pressemeddelelse, som søger at forklare, hvorfor man har trukket analysen tilbage.
Og hvad er det så, at de to analytikere skriver i analysen? Bl.a. skriver de: ” Lockdownistas have been on parade also over the past week, with “papers please”-systems being implemented in many countries to try to boost the injection rate. (…) The vaccine is apparently so good that you need to force people in to taking it. This is unlikely to work, wonders for the lack of trust in the system.”
Nok vel friske formuleringer, som er velegnet til at provokere mange. Ikke mindst de politikere og myndigheder, som forsøger at få flest mulige til at blive vaccinerede. Men faktum er, at der stadig er mange, som ser på vaccinerne med en vis skepsis. Ikke mindst fordi vaccinerne fortsat er eksperimentelle og baserede på ikke tidligere anvendte teknologier.
Men formuleringerne går videre end det omkring de samfundsmæssige omkostninger ved lockdowns: ”Leaving aside the lessons from the Nuremberg trials such as bodily integrity, informed choice, the impact on civil liberties, and so on (because who cares?), lockdown policies, vaccine mandates and so on do carry costs. School closures can lead to children missing out on education, and with humans being social animals, locking them up or reducing socialising also carry costs even if these will not be visible in GDP figures.”
Analytikernes kritik af myndighedernes fremgangsmåde er ikke baseret på, hvorvidt vaccinerne er virkningsfulde til at undgå alvorlige symptomer eller sygehusindlæggelser. Men de udfordrer myndighedernes bærende synspunkt om, at man skal lade sig vaccinere, fordi det forhindrer smittespredning. Et synspunkt, der også gentages igen og igen af danske viruseksperter og i de danske stats-tv-kanaler.
Få de vigtigste finansnyheder – tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om finans & økonomi:
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed
Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.
Smitte fra vaccinerede
De to analytikere henviser faktisk til eksterne eksperters forskning for at understøtte deres synspunkter om, at det ikke giver mening kun at lukke ned for de ikke-vaccinerede, hvis man skal undgå smittespredning. Adskillige forskningspapirer understøtter formodningen om, at vaccinerede personer smitter næsten lige så meget som ikke-vaccinerede.
Analytikerne skriver i deres analyse, at ”while a lot of people still appear to believe the vaccines block transmission, they clearly do not. Vermont – the most vaccinated state in the US – has seen case growth explode recently. This paper, for instance, finds “no discernible association between COVID-19 cases and levels of fully vaccinated”. What’s more, in a new paper on data from Israel’s national airport – an excellent data set – the authors conclude that Israel’s Green Pass system is inefficient in preventing infection spread, and that the relative protection from booster shot is 60% at best vs the unvaccinated.”
Videre hedder det: ”With that in mind, if you want to prevent transmission it might make sense to lock up everybody, unvaccinated or not.”
Også flere nye forskningspapirer, bl.a. dette og dette, offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift The Lancet, underbygger denne sammenhæng.
Med andre ord er de to analytikeres basale vurderinger omkring nedlukning af samfundet baseret på ekstern, uafhængig forskning. Men det har Nordeas ledelse tilsyneladende et problem med, og meget tyder på, at der her er lagt mere vægt på politiske og måske finansielle særinteresser end objektivitet i bankens analyser og konklusioner.
Bankens ledelse skriver i pressemeddelelsen, at ”synspunkterne i rapporten fra Nordea Markets offentliggjort 20. november 2021 om COVID-19-vaccinationer repræsenterer ikke Nordeas officielle holdning og er ikke i tråd med vores etiske retningslinjer og værdier. Analysen er blevet fjernet fra vores hjemmeside.”
Videre citerer pressemeddelelsen Martin Persson, leder af Large Corporates & Institutions i Nordea, for følgende: ”Det er klart, at vi har svigtet i dette tilfælde, og det beklager vi. Jeg vil gerne forsikre alle vores kunder og interessenter om, at Nordea fortsat vil offentliggøre troværdige analyser med høj integritet og relevans.”
Trækker i land
Men det har altså ikke været muligt at afklare, om Nordeas ledelse alene tager afstand fra sprogbrugen og de historiske paralleller, eller om kritikken også går på det strengt faglige indhold. Noget tyder på, at banken også trækker i land på de vurderinger, som er baseret på ekstern ekspertforskning.
”Som bank er vores ekspertise at drive bank – at støtte og rådgive kunderne om deres økonomiske situation. Vi overlader medicinsk rådgivning til eksperterne, og derfor følger vi som virksomhed myndighedernes vejledning om vacciner mod COVID-19,” hedder det i pressemeddelelsen.
Det kunne næsten lyde som om, at Nordeas ledelse har valgt at rette ind efter myndighederne, uanset hvad sagkundskaben påviser i sin forskning.
Den fulde analyse, som Nordea altså har trukket tilbage, kan læses her.
Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål til Nordeas ledelse:
”Er analysen især blevet tilbagetrukket, fordi der anvendes et meget subjektivt sprogbrug og sprogbilleder, som nogle ikke mener hører hjemme i en saglig økonomisk analyse – eller er analysen blevet trukket tilbage, fordi de faglige konklusioner efter bankens mening ikke har saglig dækning i aktuel forskning?
Hvis banken ikke mener at der er dækning for de faglige vurderinger, hvilke konkrete faglige vurderinger handler det om?
I analysen henvises flere steder til faglig forskning med links til at underbygge vurderingerne. Mener banken, at denne forskning er forkert eller fordrejet?
Har banken ikke tiltro til, at de saglige vurderinger, som kommer fra nogle af bankens dygtigste analytikere, er velovervejede, researchede og gennemtænkte?
Skyldes tilbagetrækningen af analysen i virkeligheden mest, at store kunder, bl.a. den finske stat, har klaget over analysen, fordi den angiveligt sår tvivl om offentlige politikker på området?
Er bankens holdning, at bankens analytikere ikke må forholde sig kritisk til samfundsvigtige spørgsmål med vurderinger, som kan være på kanten af, hvad staten mener – og de politikker, staten har valgt at følge?”
I forlængelse af de fremsendte spørgsmål oplyser Nordea til Økonomisk Ugebrev, at man ikke har yderligere kommentarer end dem, der fremgår af pressemeddelelsen.
