Kommentaren er skrevet af chefredaktør Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev:
Grundlæggende synes jeg, at der superpositivt, hvis vi kan få en seriøst og saglig debat om konkurrencen i banksektoren, herunder om baggrunden for, at de større banker de seneste år har købt ejerandele i de mindre banker.
Jeg synes, at de to temaer er for vigtige til at, de kun føres på de sociale medier, og derfor får denne kommentar også plads i ØU Finans, som læses af store dele af den finansielle sektor.
Per, I debatten om konkurrencen i banksektoren, fokuserer du kun på, om banksektoren har haft en overnormal forrentning af egenkapitalen. Udgangspunktet er de data, som Konkurrencestyrelsen har fremlagt i sin seneste rapport om bankkonkurrencen, og det er data baseret på tidligere beregninger fra Nationalbanken.
Du skyder tallene ned med henvisning til, at beregningerne slet og ret er forkerte. Og det er de måske også.
I min første kritiske kommentar om Konkurrencestyrelsens rapport lagde jeg mest vægt på to andre elementer, som efter min mening er langt vigtigere. For det første omkostningsstrukturen i banksektoren, hvor beregninger, understøttet af bankeksperten Johannes Raaballe, viser, at der er knap 13.000 flere ansatte i den danske banksektor, end der burde være – i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Og hvis omkostningsniveauet i den danske banksektor er alt for højt (også med overnormale lønninger, som rapporten påviser) så vil ineffektiv konkurrence ikke engang sætte sig i overnormale afkast. Så debatten afspores ved kun af kigge på egenkapitalforretningen.
For det andet har Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at både bankernes udlånsrenter og indlånsrenter over en bred kam er mindre attraktive end i de fleste andre vesteuropæiske lande. Disse data er baseret på officiel statistik fra EBA, det europæiske banktilsyn.
Danskerne betaler simpelthen for meget for deres lån, og de får for lidt på deres bankindlån. Se også hvor dygtige realkreditinstitutterne det seneste tiår har været til fastsætte bidragssatser, som ligner samordning. Samme overpriser rammer den store underskov af SMV-virksomheder, og det svarer til, at vi alle sammen pålægges en stor ekstraskat, som koster samfundsøkonomisk velfærd og arbejdspladser.
Den ”rigtige” debat om konkurrencen i den danske banksektor bør tage afsæt i disse to målepunkter, altså omkostninger og priser. Men Konkurrencestyrelsen har slet ikke fokuseret på disse forhold i sin analyse.
I forlængelsen heraf kan det undre, at bankforsker Lars Krull for nylig i Finans.dk kaldte bankernes opkøb af ejerandele i andre banker ”mærkelig” og uhensigtsmæssig. Efter min mening er konsolidering i banksektoren en helt central og vigtig udvikling, der på sigt skal sikre færre, større og mere effektive banker. Danmark har i dag alt for mange banker, og derfor er omkostningerne også alt for høje.
Det vil give en kæmpe samfundsgevinst, hvis konsolideringsbølgen i den danske banksektor fortsætter. Vi har de seneste år allerede set en stribe nyttige og perspektivrige sammenlægninger. Blandt andet Jyske Banks overtagelse af Handelsbanken, Sparnords overtagelse af Banknordiks filialer, og Sydbanks overtagelse af Alm. Brand Bank.
Sammenlægningerne forløser enorme synergigevinster, som både kan komme kunderne og aktionærerne til gode. Opkøb af aktieposter er en del af positioneringskampen, når det gælder om at sætte sig på godbidderne i den fremtidige konsolidering.
Øget konsolidering kan også give en mere effektiv banksektor, som herefter vil have bedre mulighed for at stå i mod, når de globale tech-giganter begynder at interessere sig for det danske eller nordiske bankmarked.
Finans.dk’s kortlægning af, hvordan en stribe store danske banker har positioneret sig til yderligere bankovertagelser med at købe aktieposter i en lang række lokalbanker er interessant, men old news. Men artiklen fremstår forfejlet og misvisende på grund af Lars Krulls besynderlige vurdering.
Endelig bør det fremhæves, at erhvervsminister Simon Kollerup nu ser ud til at ville tage fat i et vigtigt konkurrenceproblem. Til Økonomisk Ugebrev siger ministeren, at: ”Der er fordele og ulemper ved finansielle supermarkeder. Men jeg har absolut ingen intention om at splitte dem op. For der er ingen tvivl om, at det er nemt med én enkelt indgang for danske forbrugere til finansielle produkter. Men det må selvfølgelig ikke ske på bekostning af, at forbrugerne får de bedste og billigste produkter.”
Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs artikel LINK er det ret beset en bombe under de finansielle supermarkeder. Hvis Danske Bank, Nordea, Nykredit og Jyske Bank bliver tvunget til at sælge konkurrenternes produkter (hvis de er billigere end egne produkter), så vil der komme et opgør med, at over 90 procent af danskerne nærmest automatisk køber supermarkedets egne produkter, uanset om de er billigst eller bedst.
Nu mangler vi bare konkrete forslag til, hvordan erhvervsministeren vil implementere denne hensigt – og spørgsmålet er også, om han om tre måneder overhovedet sidder med styrepinden efter et folketingsvalg. Blå blok har over en bred kam støttet op om bankerne, og de borgerlige partier vil næppe røre mange fingre i den anledning.
Dette indlæg kommer i forlængelse af tidligere kommentarer på linkedin, i Økonomisk Ugebrev og Dagbladet Børsen fra Per Grønborg og undertegnede, samt en artikel i finans.dk med Lars Krull.
