Ifølge lovudkast (side 19), som er sendt til høring, vil regeringen nedsætte kapitalkravet til andelsselskaber: ” Det er Erhvervsministeriets vurdering, at kapitalkravet til anpartsselskaber kan sænkes til 20.000 kr., uden at forringe sikkerheden for anpartsselskabernes kreditorer. Erhvervsministeriet lægger herved vægt på selskabslovens generelle krav om forsvarligt kapitalberedskab, der indebærer, at ledelsen til enhver tid er forpligtet til at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde anpartsselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser efterhånden som de forfalder. Samtidig vil et kapitalkrav for anpartsselskaber på 20.000 kr. være mere på niveau med kapitalkravet i de andre lande i Norden. Erhvervsministeriet lægger ligeledes vægt på, at det skal være nemt at starte virksomhed i Danmark samtidig med, at virksomheder konkurrerer på lige vilkår.”
Morten W. Langer