Meget taler for, at NSK, også kaldet Bagmandspolitiet, har afsluttet sin efterforskning af sagen, hvor Jesper ”Kasi” Nielsen mener, at Pandora har snydt ham for mindst en lille milliard kroner. Nu er det op til en juridisk specialanklager i anklagemyndigheden at afgøre, om der skal rejses tiltale og indledes en strafferetssag, som kan medføre fængselsstraf. Men hvad handler sagen egentlig om, og hvad har politiet fokuseret på i sin efterforskning? Journalist Lars Abild fortsætter her artikelserien om opgøret mellem Kasi-familien og børsnoterede Pandora
NSK, også kaldet Bagmandspolitiet, står med en af de mest spektakulære sager i årtier, kun overgået af straffesagen mod bagmanden bag skatterefusionsskandalen, Sanjay Shah. Han blev i december 2024 dømt i Retten i Glostrup til 12 års fængsel for groft bedrageri i forbindelse med udbytteskandalen – bl.a. for at have snydt den danske statskasse for ni mia.
Undersøger på dén sag var specialkonsulent i NSK, John Brix Pedersen. Han er i gang igen nu sammen med specialkonsulent, Agnete Otzen. Deres undersøgelser og afhøringer er afstedkommet på grundlag af en anmeldelse af Pandora, Jesper ”Kasi” Nielsen indgav til NSK, og som blev fulgt op af et møde hos NSK i Glostrup, hvor også Jesper ”Kasi” Nielsens svoger Søren Colding deltog.
I den aktuelle sag kan det også ende med lange fængselsstraffe, hvis Pandora og personer omkring selskabet i en straffesag dømmes for at have misinformeret børsmarkedet med manipulerede regnskaber. Så langt er vi slet ikke nået endnu. Nu skal anklagemyndigheden først afgøre, om de overhovedet mener at have en bæredygtig sag.
Økonomisk Ugebrev kan her afsløre, hvilke problemstillinger og temaer, efterforskerne fra NSK har koncentreret sig om i den fire måneder lange efterforskning, hvor der er afhørt personer i flere lande og indhentet interne dokumenter tilbage fra de afgørende år 2013 til 2015.
Netop regnskabsaflæggelsen i Pandora i disse år er afgørende, fordi det var dér, smykkeselskabet efter aftalen skulle betale Jesper ”Kasi” Nielsens selskab Kasi ApS en såkaldt earn-out for at købe hans ejerandel i det europæiske datterselskab, Pandora CWE.
Tvisten står nu om, hvorvidt der blev beregnet en earnout baseret på et retvisende regnskab for Pandora CWE, eller om Kasi ApS. blev snydt, fordi regnskabet var blevet sminket mere negativt end virkeligheden.
Hvis sagen ender med, at Pandora og de daværende ansvarlige dømmes, kan dommen komme til at handle om ulovlig kursmanipulation og regnskabsfusk, altså hvis Jesper ”Kasi” Nielsen får ret. Han mener, at han blev snydt for ca. 800 mio. kr., som Pandora skulle have udbetalt, og som koncernregnskabet dermed indirekte blev sminket bedre af.
Politiefterforskerne har netop gravet i, om det aflagte regnskab for Pandora CWE var retvisende eller sminket af negative regnskabsposteringer, som gav et markant ringere driftsresultat.
Pandoras regnestykke
Økonomisk Ugebrev har fået adgang til et svarskrift fra Pandora, hvor selskabet forsøger at forklare, hvorfor der umiddelbart foreligger to parallelle regnskaber, hvor det gode regnskab er anvendt til at udbetale chefbonusser efter, og hvor det dårlige regnskab er anvendt til at betale Kasi ApS. sin earn out, som altså endte på nul.
Pandora har søgt at forklare forskellene, hvor Pandora CWE angiveligt skulle betale en såkaldt markup, en avance, til moderselskabet for køb af smykker. Det oplyses, at Pandora CWE har betalt for smykkerne, hvad andre eksterne distributører betaler moderselskabet. ’Distributørprislister’ kaldes det.
Men Pandora har dokumenterbart ikke været en ekstern distributør, men et datterselskab i koncernen. Det fremgår klart af Pandoras koncernregnskaber. Og det ændrer hele regnestykket.
Med Pandoras regnestykke med en markup, hvor moderselskabet har beregnet en overnormal stor avance ved smykkesalg til datterselskabet, kan der også være en mulig transfer pricing-sag, hvor indtægter og skattebetalinger er overført til Danmark fra Tyskland.
Pandora har tidligere været involveret i transfer pricing-sager med efterbetaling på knap en mia. kr., som det fremgår af denne pressemeddelelse.
Ifølge kilder tæt på Pandora er smykkeselskabets regnskabsaflæggelse også denne gang stærkt misvisende, fordi det sminker driftsoverskuddet i Pandora CWE markant lavere, end det var. Angiveligt omsatte det europæiske datterselskab i 2014 i for cirka 1.600 mio. kr.
Men ifølge de officielle regnskaber for Pandora CWE var omsætningen i dette år kun 873 mio. kr., og der er overraskende bogført varekøb hos moderselskabet for 825 mio. kr. Det giver en bruttoavance på seks pct. til datterselskabet, som altså i teorien skulle dække både datterselskabets egen administration, salg og markedsføring, plus en avance. Billedet er stort set det samme året før. Det er disse regnskabstal, politiefterforskerne har forsøgt at forstå.
Erfaringen fra større smykkegrossister er nemlig markant anderledes: typisk er bruttoavancen ca. 50 pct. Det er altså ca. otte gange mere end realiteten for Pandora CWE i 2014.
Ifølge kilder tæt på sagen var det også realiteten i det europæiske datterselskab, at bruttoavancen faktisk var tæt på 50 procent. Med andre ord var bruttoavancen, med denne teoretiske korrektion i 2014, nærmere 400 mio. kr. – hvor regnskabet faktisk kun viste plus 48 mio. kr. Som en parentes kan bemærkes, at bruttoavancen i 2010, lige før Pandora overtog det fulde ejerskab af Pandora CWE, var 32 procent.
Med en lidt større omsætning end i 2014 var bruttoavancen altså fem gange lavere, efter Pandora havde overtaget kontrollen. Regnskaberne for Pandora CWE i de relevante år blev selvfølgelig udarbejdet af nogle regnskabsfolk i smykkeselskabet, og det er angiveligt dem, NSK har afhørt i sagen.
Et vigtigt element er også, at en stribe tidligere chefer i Pandora CWE har fået udbetalt bonusser på grundlag af nogle markant mere positive regnskaber, end dem, Kasi ApS fik beregnet earn-out ud fra.
Lars Abild
