Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Klimaplan fra DI: Ros for hensigten, kritik for indholdet

Peder Bjerge

søndag 22. september 2019 kl. 23:04

At DI leverer en samlet plan for at sænke CO2-udledningen og gavne klimaet får ros fra eksperter i klima og økonomi. Men udspillet får også kritik for at mangle klare bud på, hvem der skal betale for det hele. Samtidig kritiseres forslag om at opkøbe CO2-kvoter for at få dem ud af markedet.

Godt begyndt. Men ikke uden mangler. Så kort – og indrømmet groft forenklet – kan man opsummere tre eksperters vurdering af DI’s 2030-plan for at forbedre klimaet.

Spørger man formanden for Klimarådet, professor Peter Møllgaard, Maastricht Universitet, skal DI have ros for at komme på banen med et udspil, der tager indsatsen for den grønne omstilling alvorligt.

Samme venlige ord om DI’s udspil, der blev lanceret i sidste uge, kommer fra hans forgænger som formand for Klimarådet, nemlig Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet. ”Mit første indtryk er positivt. Det er første gang, at man systematisk har sammentænkt en ny plan for dansk økonomi med en grøn omstilling, og eksplicit har reserveret midler til den grønne omstilling. Man må tage hatten af for, at DI anerkender, at den grønne omstilling er en bunden opgave,” siger han.

TVIVL OM FINANSIERING

Peter Birch Sørensen stiller dog spørgsmålstegn ved flere af de dele af planen, som skal finansiere den grønne omstilling. Den skal blandt andet finansieres ved, at man begrænser væksten i den offentlige sektor efter 2025. Efter den nuværende plan lagt af Finansministeriet om væksten i den offentlige sektor udløber i 2025, regner man med at lade det offentlige forbrug stige i takt med den almindelige reallønsfremgang og den demografiske udvikling.

”Det er sådan en regneregel, man har. Her foreslår DI, at man skærer ned i det offentlige forbrug, uden at det fører til forringelser, fordi man kan effektivisere den offentlige sektor. Det har man jo hørt før. Og det er noget ukonkret og lidt let at sige, at man kan effektivisere den offentlige sektor for at frigøre midler til den grønne omstilling,” siger Peter Birch Sørensen.

Samtidig kritiserer han, at DI ikke medtager muligheden for at anvende afgifter som virkemiddel. ”Det er jo ikke overraskende, at de ikke mener, at industrien skal betale højere afgifter. En økonom ville sige, at et vigtigt redskab er en højere CO2-beskatning,” siger Peter Birch Sørensen. Peter Møllgaard mangler ligeledes at kunne få øje på, hvilke virkemidler der gavner klimaet. Han peger på, at planen indeholder en lang række forslag, som umiddelbart ikke har meget med klimaet at gøre. Ligesom professor Kirsten Halsnæs fra Danmarks Tekniske Universitet peger han på, at industrien har sammenkædet alt fra uddannelse til skat med en indsats for at gennemføre den grønne omstilling.

”Man har meget svært ved at se, hvad der virker på hvad. DI siger, at det øger råderummet. De ønsker at mindske skattetrykket. Det gør ikke så meget for klimaet men mere for vækst og beskæftigelse. Det står heller ikke klart i planen, hvem der skal betale for det,” siger Peter Møllgaard.

Kirsten Halsnæs fremhæver, at mens man ikke kan være uenig i målet, virker det som om, DI i planen gentager mange af organisationens kendte politiske målsætninger om skattelettelser, arbejdsmarked og uddannelse.”Forslaget går langt ud over, hvad klimapolitik normalt fokuserer på,” siger hun.

GØR INTET FOR HUSHOLDNINGER OG ERHVERVSLIV

Samtidigt kritiserer Peter Møllgaard, at DI foreslår, at man opkøber CO2-kvoter i udlandet for derefter at annullerer dem.

”Det er der to problemer ved. Det ene er, at det ikke bidrager til den langsigtede grønne omstilling i Danmark. Det gør intet for husholdninger og erhvervslivet. Det andet er, at der går meget lang tid fra, at man får annulleret kvoten til, at det rent faktisk fører til reduceret CO2-udledning. Det er ikke hensigtsmæssigt. Jo mere CO2, vi ophober på den korte bane, jo større udfordringer har vi på den lange,” siger han. I stedet for at bruge penge på at opkøbe kvoter, bør man skrue op for forskning og udvikling af nye teknologier, som giver nye muligheder for at mindske udledningen af CO2. Peter Møllgaard tager dog forbehold for, at Klimarådets sekretariat endnu ikke har haft mulighed for at regne på DI-planen.

DI har fremsendt et skriftsligt svar på kritikken af punktet om CO2-kvoter. Organisationen finder sit forslag ”samfundsøkonomisk forsvarligt”: ”Kvoteannulleringer følger af byrdefordelingsaftalen for det ikke-kvotebelagte område fra 2018, hvor Danmark har en af EU’s højeste reduktionsforpligtelser på 39 pct. frem mod 2030.”

Peder Bjerge

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank