Direktør Jan Kondrup fra brancheforeningen Lokale Pengeinstitutter erkender, at markedet for at optage ny NEP-kapital for tiden er frosset fast på grund af coronakrisen. Han forventer, at tidsfristen på 2023 for at leve op til det fulde NEP-krav udskydes med et eller to år, hvis krisen fortsætter længere end forventet.
De danske banker skal de kommende år hente et tocifret milliardbeløb ved at sælge egne bankobligationer for at leve op til de fremtidige NEP-kapitalkrav. Mange banker havde planlagt at sælge ekstra obligationer på lånemarkedet i år, men det er indtil videre sat på hold.
”Markedet for NEP-kapital er for tiden meget illikvidt på grund af coronakrisen, og investorerne er usikre på, hvad der er den rette prissætning på den type obligationer, fordi der er uklarhed om, hvor længe det trækker ud, og hvor hårdt bankerne bliver ramt. Alle afventer, hvordan tingene udvikler sig, og derfor henter bankerne for tiden ikke ny NEP-kapital,” siger Jan Kondrup til Økonomisk Ugebrev.
Han vurderer, at det ligger i kortene, at tidsfristen for indfasning af den nye NEP-kapital udskydes, og det er der også taget højde for i spillereglerne for indfasningen, både i EU-reglerne og bankernes aftale med det danske finanstilsyn. Jan Kondrup oplyser, at hvis pengeinstitutterne med coronakrisen og tiden herefter ikke kan skabe overskud/fornuftig konsolidering på grund af meget store nedskrivninger m.v., vil Finanstilsynet i henhold til de gældende aftalte regler kunne udvide indfasningsperioden for ikke-SIFI’er med et-to år. ”Det er min forventning, at det vil ske,” siger Jan Kondrup.
FLERE MULIGHEDER
Også EU-reglerne (BRRD2) åbner indtil videre mulighed for at udvide sluttidspunktet for indfasning af NEP-krav til 1. januar 2024. Desuden har SRB (Single Resolution Board) den 8. april 2020 offentliggjort, at man vil se fleksibelt på NEP-kravene i eurolandes banker frem mod 1. januar 2024 (NEP kaldes MREL i udlandet).
”Det bør også bemærkes, at i Sverige har man lige besluttet en udvidelse af indfasningsperioden for NEP, så fuld indfasning først skal ske 1. januar 2024. Endelig er det vigtigt at huske på, at så er kapitalbevaringsbufferen (på 2,5 pct.), og NEP-tillæggene ikke ”hårde” kapitalkrav”, som 8 pct. og solvensbehovet. Brydes kapitalbevaringsbufferen, vil tilsynet kunne begrænse udbyttebetaling, rentebetaling på hybrid kapital og variabel aflønning, som er mere ”bløde” forhold,” siger Jan Kondrup.
Han vurderer, at de danske banker generelt er langt mere solide end før den seneste finanskrise i 2008. ”Med de mange nye kapitalkrav er bankerne langt mere robuste end op til finanskrisen. Sidste gang var der tale om en finanskrise, og denne gang er der tale om en sundhedskrise, som godt nok kan sætte sig negativt i øget arbejdsløshed, og en stribe brancher, som bankerne har udlånt penge til, vil også blive hårdt ramt.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her