Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

”Korsbæk Bank” er væk om fem år

Økonomisk ugebrev

onsdag 19. april 2017 kl. 10:20

Fra 2017: De klassiske universalbanker er truede, og meget peger i retning af, at de om fem-ti år vil være mere eller mindre udraderet i den nuværende form. Det var det billede, man sad tilbage med som tilhører efter glimrende indlæg om fremtidens banksektor, afholdt på Finansforeningens årsmøde forleden. Indlæggene blev afleveret af nogle af de skarpeste strategiske hoveder i den danske finanssektor, nemlig Thomas Borgen fra Danske Bank, Allan Polack fra PFA Pension og Jesper Berg fra Finanstilsynet.

Selvom deres tilgange til emnet om fremtidens finanssektor var vidt forskellige, gennemsyrede det alligevel deres analyse og budskaber, at der er store forandringer undervejs. Ja, vi har snakket om disruptive forretningsmodeller i nogle år. Men nu sker det altså, og det sker hurtigt. Traditionelle bankforretninger bliver ikke kun undermineret af minusrenter på indskudsbeviser i Nationalbanken og lav udlånsvækst, som antageligt vil fortsætte en del år fremad. Bankerne vil i den grad også blive undermineret af nye innovative udbydere inden for en stribe forskellige områder, hvor bankerne i dag har deres kerneforretning og en stor andel af indtjeningen.

Allan Polack tegnede i sin præsentation et meget præcist billede af, hvad der er på vej (se grafikken med opgaver, hvor digitaliseringspresset er størst): Allerede i dag ses, hvordan handel med værdipapirer er blevet ekstremt billig hos aktører som Nordnet og nyere Degiro. Her kommer bankerne til at miste milliarder, når den nye, moderne bankkunde afløser den gamle.

De næste områder, som kommer under pres, er betalingsformidling og erhvervsudlån, hvor der nu opstår nye kanaler, blandt andet lånefunding, hvor der skabes kontakt direkte mellem låntagere (virksomheder) og långivere (eksempelvis private). Med bankernes skærpede kapitalkrav på erhvervslån vil denne trafik fortsætte. Se også i denne sammenhæng BankNordiks ønske om at afhænde erhvervsforretningen. Næste trin bliver de private kunder, hvor bankindlån og bankudlån også vil blive angrebet af nye nicheudbydere.

Allan Polack viser i sin præsentation oversigter over de nye udbydere af finansielle produkter i udlandet (planche 9): Et eksempel er Nugmeg.com, som er en fuldstændig personaliseret og automatiseret porteføljepleje, og altså et kommende frontalangreb på bankernes lukrative private banking for velhavere. Et andet eksempel er aktiehandelsplatformen Robinhood.com, hvor handelskurtagen er nul. Eller børsnoterede lendingclub.com, hvor låntagerne er både private og virksomheder, og kapitalen kommer fra investorer, der får mellem 5 og 8 procent i årlige afkast.

I bund og grund kan de traditionelle universalbanker risikere at sidde tilbage med to opgaver. Nemlig dels de mere specialiserede opgaver som corporate finance, og formueforvaltning, hvor presset dog også kommer i stigende omfang fra udenlandske formueforvaltere. Men se blot de bankkontrollede investeringsforeninger, som i dag giver bankerne milliardindtægter på omkostninger, som antageligt vil falde kraftigt de kommende år. Alternativt vil danskerne i stedet investere i superbillige ETF-fonde.

En meget stor andel af bankforretningerne kan i den nye, digitale virkelighed altså automatiseres, og det vil også ske hos effektive, nye, specialiserede finansaktører. Selv rådgivning af privatkunder automatiseres: Rådgivningsrobotter, som bearbejder detaljerede, individuelle kundedata, vil kunne give ti gange bedre og mere præcis rådgivning via nettet om alt fra boliglån til investeringer og banklån. Udviklingen vil altså gå hen imod bedre rådgivning, men også for bankerne mere automatiserede, effektive og billige løsninger. Kun meget få danske banker forstår tilsyneladende den virkelighed, de står foran.

I hvert fald synes ikke mange at forholde sig til de enorme strategiske og forretningsmæssige udfordringer, som ligger forude. Den altfavnende universalbank, altså den lokale Korsbæk Bank, er snart død. Dødskampen vil de kommende år blive mere og mere tydelig, da også bankkunderne bliver mere troløse. De klarer næsten det hele på nettet, og de vælges de bedste og billigste løsninger. Den ”gammeldags” bankkunde, som gerne vil have personlig betjening i filialen, ville stille og roligt forsvinde de næste ti år.

Udviklingen vil blive fremmet af de nye finansielle aktører, som vil udfordre de gammeldags banker. På sigt vil titusindvis af bankrådgivere forsvinde, og bankernes lønsomhed vil svinde ind.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank