Flere finansielle rådgivere er tæt på at miste tilliden til Finanstilsynets evne og vilje til at beskytte danske forbrugere på det finansielle marked. Alt for ofte vægter hensynet til den finansielle stabilitet højere end kundernes ve og vel, vurderer en række rådgivere i pensionsbranchen.
“Vi er i øjeblikket i en situation, hvor kunderne på pensionsmarkedet med markedsrenteprodukter selv overtager risikoen for udviklingen i deres pensioner. Men samtidig står det ringe til med forbrugerbeskyttelsen. Før havde de en sikker forrentning af deres pension i garantirente. Men nu får de mere usikre markedsrenteprodukter, hvor de ikke engang kan få indblik i, hvad der investeres i. Jeg synes, det ville være rart, hvis Finanstilsynet også fik en forbrugerhat på, eksempelvis som det engelske tilsyn har. For tiden er hensynet til forbrugerne i hvert fald ikke noget, der prioriteres højt i Finanstilsynet,” siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.
Han peger også på et aktuelt eksempel med de så- kaldte tekniske grundlag fra pensionsselskaberne, der hvert år fremlægges af Finanstilsynet, og som de uafhængige rådgivere anvender til at se, hvilke selskaber der er dyrest eller billigst i branchen. Men her næsten fem måneder inde i 2016 er de stadig ikke blevet offentliggjort af Finanstilsynet, så rådgiverne kan ikke sammenligne omkostningerne i branchen. I Finanstilsynet beklager man situationen. “Det skyldes tekniske problemer i forbindelse med implementeringen af en ny hjemmeside. På siden for teknisk grundlag skriver vi, at vi forventer at være klar medio marts. Den tidsplan er desværre blevet rykket. Så snart vores nye hjemmeside går i luften, vil alle anmeldelser være tilgængelige. Jeg kan desværre ikke sige præcist hvornår, men forventer at det sker inden for 14 dage,” skriver vicekontorchef Jens Henrik M. Laursen i en mail til Økonomisk Ugebrev. “Det kan vel ikke komme som en overraskelse for Finanstilsynet. Vi er langt inde i året, og det er ikke godt nok. Nogle gange kan man godt få fornemmelsen af, at det er ræven, der vogter høns,” siger den uafhængige pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad om tilsynets rolle som forbrugernes vagthund.
Hundredvis af klager
Kritikken går ikke kun på investeringer. Den er også gal med danskernes forsikringer i deres firmapensioner. Den uafhængige pensionsrådgiver Kim Sejer så gerne en mere offensiv rolle fra tilsynet, da der ikke rigtigt er andre, som kan tage affære. “Jeg har vel set mange hundrede aftaler inden for firmapension, og stort set hver gang er der eksempler på medarbejdere, der har de helt forkerte dækninger. Dækningerne i en Firmapension er et valg, man ikke kan gøre om ved udbetaling, og det går ud over medarbejderen og hans familie i sidste ende, hvis de er forkerte. Jeg så gerne, at tilsynet tog et større ansvar her, for hvem skulle ellers gøre det. På bankområdet har vi fået MiFid-reglerne, og jeg mener, tilsynet burde indføre noget lignende inden for pension,” siger Kim Sejer fra Sejer Pensionsrådgivning.
Finanstilsynet har over de seneste fem år modtaget hundredvis af klager fra almindelige danske forbrugere. Sidste år steg antallet af klager fra private danskere til tilsynet fra 40 til 68. Men som reglerne er i dag, bliver klagerne ikke decideret behandlet i tilsynet – blot taget til efterretning. “Vi har reglerne for god skik, hvor vi kigger på de finansielle virksomheders generelle adfærd. Kunder kan klage til os. Men hvis der ikke er noget, der tyder på, at det er et generelt problem, så må man klage til Ankenævnet for Forsikring, og de har rigtigt mange sager,” fortæller kontorchef Ulla Brøns Pedersen fra Finanstilsynet.
Skuffede kunder
Det er ikke bare rådgiverne, der er ved at miste tilliden til Finanstilsynet. Pensioneret afdelingslæge Hans-Kristian Andersen og hans kone klagede for få år siden deres sag til tilsynet omkring skjulte gebyrer fra pensionsrådgiverne AON Privat Consulting. “Vi føler os rigtigt dårligt behandlet, og man sidder tilbage med et indtryk af, at Finanstilsynet først og fremmest varetager de finansielle institutioners interesser frem for forbrugerens. Tilsynet afviste at behandle vores konkrete klage, men gik alligevel videre, og vores rådgivere fik en række påtaler vedrørende de samme forhold, som vi klagede over. Da sagen blev omtalt offentligt, fandt rådgiverne pludselig en fejl, og min kone fik pludselig penge tilbage. Men det var ikke på tilsynets foranledning. For mig er det temmelig åbenlyst, hvis side Finanstilsynet er på,” siger han. I en anden sag klagede godt tusind kunder deres sag til Finanstilsynet i forbindelse med overgangen fra sikre pensionsordninger til mere usikre markedsrente i AP Pension. Heller ikke de følte sig godt behandlet. ”Vi klagede til Finanstilsynet tidligt i forløbet, men vi har haft stort besvær med at få nogle klare svar fra dem. Omvendt har vi haft en meget god dialog med Forbrugerombudsmanden undervejs,” siger Frode Sørensen, der er talsmand for kunderne.
