Kritik af milliardspild med danskernes pensionskroner

Pensionsbranchen bruger hvert år op mod 10 mia. kr. i administrationsomkostninger på at investere danskernes pensionsformuer på de finansielle markeder.

Men det kan slet ikke betale sig, viser nye beregninger. Tværtimod ender den aktive og dyre forvaltning med at give lavere pensionsafkast, end hvis pensionsformuen blev investeret passivt.

Over de seneste fem år har fem af Danmarks største pensionsselskaber brugt lidt over 28 mia. kr. af danskernes pensionsopsparing på at få pengene aktivt forvaltet, for at hente det bedst mulige investeringsafkast. Alene sidste år gav det et indhug i danskernes pensionerne på godt 7 mia. kr. til interne eller eksterne forvaltningsomkostninger.

Men det har været spild af penge, viser en ny analyse, udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Analysen har været forelagt flere pensionsselskaber. De bekender sig alle til såkaldt ”aktiv” investering, hvor de bruger enorme resurser på at finde specifikke selskaber og aktier. Analysen viser, at en helt passiv investeringsstrategi systematisk har givet bedre investeringsafkast.

”Som minimum må man vel kræve, at pensionsselskaberne kan tjene de stigende omkostninger hjem igen til kunderne via højere afkast. Men det kan de ikke. Jeg synes, det er et generelt problem, at der bruges så mange penge på forvaltning af børsnoterede papirer. Der bruges flere og flere penge på noget, som ikke virker. Man kan få den tanke, at der må være et governance-problem, eller at pensionsselskaberne ikke kan gennemskue, om de får noget for pengene hos de dyre kapitalforvaltere,” siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Det største pensionsselskab, PFA, har de senere år skruet voldsomt op for bemandingen i investeringsafdelingen og har leveret et af de bedste afkast blandt pensionsselskaberne ved aktivt at vælge investeringer. Men en helt passiv og meget billigere investeringsstrategi havde alligevel givet et bedre afkast, viser Økonomisk Ugebrevs analyse.

Sådan er det hele vejen rundt blandt de danske pensionsselskaber. Danica har over de sidste fem år brugt næ-sten 10 mia. kr. i investeringsomkostninger på at levere et aktivt afkast, der er hele 20 procent ringere end en helt passiv investering i verdensindekset.

Økonomisk Ugebrevs analyse tager udgangspunkt i omkostningsopgørelserne fra pensionsselskaberne, som er lagt ud på deres hjemmesider i juni. En helt passiv investering i verdensindekset har over de seneste fem år givet 93,25 procent i afkast. Dertil skal man lægge, at danske pensionsselskaber har mindst 10 procent af aktieporteføljen placeret i danske aktier, som har givet et ekstra fæ-nomenalt afkast på 160,17 procent i perioden.

Når der korrigeres positivt for denne ”home-bias”, lander den passive investering i aktier med et afkast på 99,7 procent. Det bedste pensionsselskab, PFA, har opnået et afkast på 95,7 procent i ”PFA Plus D”, der er et produkt med mest risiko.

”Først og fremmest bekræfter det jo, at det slet ikke kan betale sig at bruge ressourcer på aktiv forvaltning af børsnoterede værdipapirer. Når man så samtidig kan konstatere, at det altså er noget, man bruger flere og flere ressourcer på i pensionsselskaberne, må det give stof til eftertanke. Det er for mig svært at se, der overhovedet er argumenter for at gå i den retning,” siger Carsten Tanggaard.

Han mener, at det er mentalt svært for folk, der passer på andres penge, at indse, at det kan gøres meget billigere for kunderne og lige så godt.

Men det er præcis, hvad en passiv investering i bare en af de store danske investeringsforeninger har gjort. Danica kunne med fordel have valgt søsterselskabet Danske Invest. Her har afkast været 98,6 procent i den globale passive afdeling – mod Danicas eget afkast på 73,1 procent. Omkostningerne i Danicas mest risikable pensionsprodukt er 1,22 procent årligt, mens det i Danske Invest koster godt halvdelen – altså også en forklaring på forskellen i afkast, og pensionsselskaberne kan købe passive produkter helt ned til 0,1 procent i årlige omkostninger.

”Der er alt for mange, der investerer alt for aktivt på det danske pensionsmarked. Man kan spørge sig selv, om det ikke var bedre for kunderne, hvis man lod være at bruge alle de resourcer på aktiv forvaltning. Så ville omkostningerne blive på kunderne pensionsdepoter,” siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension.

I pensionsselskaberne peger man på flere årsager til, at det netop de seneste fem år ikke er gået så godt med aktiv investering. Det skriver vi om i dem kommende udgave af Økonomisk Ugebrev. Se tabellen over pensionsselskabernes afkast og omkostninger her.

Carsten Vitoft