Trods årtiers borgerlige skåltaler om udbud af togdriften, for at spare hundredvis af millioner, sker der ikke noget. Tværtimod står DSB som statsvirksomhed stærkere end nogensinde. Liberal Alliances transportminister, Ole Birk Olesen, er ikke sikker på, at DSB skal konkurrenceudsættes, indikerer referat fra virksomhedsmøde i DSB, der anvender en bedre økonomi og jernbanens store udfordringer som argument for, at DSB skal bestå.

Tidligere transportministre fra blå blok ønskede udbud på jernbanen så hurtigt som muligt. Men det er tilsyneladende nu et overstået kapitel, viser dokumenter fra DSB og et svar fra transportminister Ole Birk Olesen til Økonomisk Ugebrev. I slutningen af februar 2017 var der virksomhedsmøde i den selvstændige offentlige virksomhed DSB. Mødet er at sammenligne med en generalforsamling i et aktieselskab. Det fremgår af referatet, at jernbanen er et område med mange udfordringer. Bestyrelsesformand i DSB, Peter Schütze, nævnte , at der skal ske markante ændringer på jernbanen i det næste årti. Det kan ifølge DSB gøre det svært at gennemføre udbud. I referatet citeres han for følgende: ”Det er min opfattelse, at de tidligere nævnte massive ændringer i infrastrukturen i de kommende år – markante sporrenoveringer, elektrificering, signalprogram og indkøb af nye eltog, kan gøre det særdeles vanskeligt at håndtere et udbudsscenarium på kort sigt.” På mødet deltog også transportministeren, der ikke forholdt sig til udbud på hverken kort eller lang sigt. I stedet fokuserede han på, at det økonomisk går godt med DSB: ”Forudsætningerne for, at DSB selv kan finansiere det planlagte indkøb af 26 ellokomotiver, og på længere sigt også indkøbet af nye elektriske tog frem mod 2024, er dermed fortsat til stede. Og det kan jeg kun være tilfreds med,” sagde han.

Del artiklen:

DSB´s kontrakt med Transportministeriet løber til 2024, og der er næppe tvivl om, at nye tog for et tocifret milliardbeløb skal skaffe indtægter via togkørsel for staten .

Økonomisk Ugebrev har spurgt transportministeren, hvad hans udbudsstrategi er. Om den falder i hak med regeringsgrundlaget, hvori det hedder: ”Der er gode erfaringer med udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland, hvor det i dag er Arriva, der kører. Regeringen ønsker en markant udvidelse af brugen af udbud i jernbanetrafikken. På kort sigt ved at udvide det kommende genudbud i Midt- og Vestjylland, så det omfatter en større del af togtrafikken. På længere sigt gennem en samlet plan for udbud af togtrafikken i Danmark .”
Muligvis og måske
I en mail fra Transportministeriet fremgår, at man nu afventer en analyse, der eventuelt kan danne grundlag for udbud: ”(…). Den igangværende sektoranalyse vil derfor tilvejebringe et fuldt opdateret beslutningsgrundlag for en politisk drøftelse af den fremtidige organisering af jernbanen. I den sammenhæng inddrages også den nyeste viden om infrastrukturforudsætninger, hvilket har betydning for eventuel udbudstakt m.v.”

Da Liberal Alliance ikke havde ministerposter, var tonen en anden. Partiets transportordfører Villum Christensen var i december 2015 skuffet over, at transportminister Magnus Heunicke (S) havde forsikret DSB om, at der ikke ville ske udbud før efter 2020. I et Ritzau telegram henviste han til, at man ved at sende dele af Deutsche Bahns kørsel i udbud havde sparet 25 pct. af de tidligere udgifter. Og at Produktivitetskommissionen havde regnet sig frem til, at udbud af togtrafik var lig med besparelser for de offentlige kasser. DSB modtager en årligt kontraktbetaling på cirka fire mia. kr. fra staten.

Ifølge Peter Schütze er det centrale tema, om DSB skal fortsætte som i dag eller, om der skal ske udbud: ”I bund og grund står valget principielt mellem et udbudt DSB, hvor DSB enten udbydes i sin helhed eller opdeles i et antal pakker, eller en fortsættelse af DSB.” Øvelsen med, at Transportministeriet undersøger sektoren, er set før. I september 2009 udgav Transportministeriet rapporten: ”En jernbane i vækst”. Den daværende konservative partiformand, Lars Barfoed, var transportminister og indstillet på forandringer på jernbanen: ”Regeringen finder, at erfaringerne fra de hidtidige togtrafikudbud har været positive ved at have givet anledning til en effektivisering, lavere udgifter og en vis innovation .”

Intet skete
Ifølge Transportministeriets mail blev arbejdet med en ”Jernbane i vækst” ikke færdiggjort, da der blev udskrevet valg – altså i oktober 2011. På daværende tidspunkt var togkørsel i Midt- og Vestjylland og på Kystbanen udliciteret. Ingen af de strækninger, regeringen ifølge rapporten havde planer om at sende i udbud, blev til realiteter.

Læs resten af artiklen her .

Lars Abild

Del artiklen:

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her