Erhvervsstyrelsen lancerer iværksætterguide, men den er et slag i luften: Styrelsen skriver på sin hjemmeside : ”Vidste du, at hver tiende af alle aktive virksomheder er nystartede virksomheder? Det betyder, at op mod 30.000 personer hvert år vælger at stifte virksomhed. Det er mange virksomheder, og dem er der potentiale i. Data viser, at opstart er en kritisk fase. Antallet af nystartede virksomheder, der må dreje nøglen om inden for det første år af deres levetid, er nemlig lidt højere i Danmark end i andre sammenlignelige lande. Vi ved også, at mange har lyst til at starte virksomhed, men er præget af usikkerhed. De har svært ved at overskue opgaven og er forsigtige med at tage springet. Derfor lancerer Virksomhedsguiden et nyt iværksættertema, der skal hjælpe dem, der ønsker at starte virksomhed, til at komme bedre fra start. Iværksættertemaet er udviklet i samarbejde med Erhvervshusene og med inddragelse af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og brugerne – de kommende iværksættere.” Det er et rigtigt fint initiativ fra Erhvervsstyrelsen side, men næppe brugbart for iværksættervirksomhederne, da storbankerne og iværksætterhubs allerede er meget længere fremme med den type rådgivning. Politisk fokus burde i stedet være at gøre noget ved de elendige finansieringsforhold for danske iværksættere. Noget, den tidligere regering havde fine tanker om, men ikke fik gjort noget afgørende ved. Men her kan Simon Kollerup gøre en forskel.
Ny vejledning om børsnoterede selskabers vederlagspolitik skal præcisere regler, men er løse og ukonkrete: Erhvervsstyrelsen har sammen med Komiteen for God Selskabsledelse udarbejdet en vejledning om toplederlønninger, i kølvandet på aktionærrettighedsdirektivet. Vi har været spændte på, om de enkelte oplysningskrav om KPI’er i den variable aflønning blev mere konkrete og præcise. Det er tvivlsomt, da formuleringen omkring oplysning om KPI’erne er meget løs. I vejledningen hedder det, at ”Indgår selskabet aftaler om variabel aflønning, skal vederlagspolitikken, jf. selskabslovens § 139 a, stk. 2, indeholde klare, brede og varierede kriterier for tildelingen. Ifølge selskabslovens § 139 a, stk. 2, skal vederlagspolitikken i så fald angive følgende: 1) Oplysninger om de finansielle og ikke-finansielle resultatkriterier (KPIer), herunder
hvor det er relevant, kriterier vedrørende selskabernes sociale ansvar, 2) En forklaring på, hvordan resultatkriterierne (KPIer) bidrager til selskabets forretningsstrategi, langsigtede interesser og bæredygtighed, 3) Metoder, der skal anvendes til at fastlægge, om resultatkriterierne (KPI-er) er opfyldt, 4) Oplysninger om eventuelle udskydelsesperioder, og 5) Oplysninger om selskabets mulighed for at tilbagekræve variabel aflønning. Det vil være tilstrækkeligt i vederlagspolitikken at angive hvilke typer resultatkriterier (KPIer), som kan anvendes i forbindelse med variabel aflønning med en forklaring på, hvordan resultatkriterierne (KPIer) bidrager til selskabets forretningsstrategi, langsigtede interesser og bæredygtighed.”
Påbud til de fire storbanker om at forbedre markedsovervågning: Finanstilsynet skriver i en overordnet beskrivelse af de udstedte påbud , at ”Alle fire værdipapirhandlere har fået påbud om at indføre ordninger og systemer, som sikrer markedsovervågning af alle ordrer og transaktioner, som værdipapirhandlerne foretager med finansielle instrumenter. Der skal indføres markedsovervågning på samtlige markedspladser, hvor der foretages ordrer og transaktioner, og dette skal indføres i alle forretningsenheder, der foretager ordrer og transaktioner. I det omfang, det ikke er muligt at tilrettelægge en automatisk overvågning eller forretningsomfanget ikke står mål med automatiseret overvågning, skal der indføres systematisk manuel overvågning og kontrol, eksempelvis i form af stikprøvekontrol. Graden af manglerne i overvågningen varierer mellem institutterne. Finanstilsynet har også givet alle fire værdipapirhandlere påbud om at indføre ordninger og systemer, som sikrer, at markedsovervågningen dækker alle ordrer, uanset hvordan værdipapirhandlerne modtager, videresender og afgiver ordrer. Det indebærer, at værdipapirhandlerne systematisk ud fra en proportionalitets- og risikobaseret tilgang skal overvåge ordrer, de modtager, videresender og afgiver telefonisk, pr. e-mail, via chatforum eller lignende. Dette kan være på stikprøvebasis afhængig af forretningsaktiviteternes omfang. Værdipapirhandlere skal logge og arkivere kommunikationen i forbindelse med ovenstående ordrer i 5 år.”
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.