Log ind
Log ind
Finans

Minusrenter på bankbogen: Derfor er Kollerups kritik helt berettiget

Morten W. Langer

mandag 03. maj 2021 kl. 21:46

Minusrenter på bankbogen er stille og roligt blevet en milliard-pengemaskine for de danske banker. I år kommer banksektoren til at få overskud på over 1,5 mia. kr. fra bankkundernes minusrenter, indikerer Nationalbanken tal.  Erhvervsministerens kritik af bankernes minusrenter er derfor helt berettiget, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. Nationalbanken bør stikke piben ind, og Lars Rohde skal ikke blande sig i denne konkurrencepolitiske og samfundsøkonomiske problemstilling, hedder det

Erhvervsminister Simon Kollerup har formastet sig til at kritisere bankernes anvendelse af minusrenter på danskernes og erhvervslivets indlån. Efterfølgende er kritikken haglet ned over ham, fra blandt andet – ikke overraskende – fra brancheorganisationen Finans Danmark, og også flere politiske partier.

Det startede med, at Kollerup i et Facebook opslag skrev med store bogstaver, at ”GRÆNSEN FOR MINUSRENTER ER NÅET«. Han kaldte det samtidig for »grådighed« fra bankernes side, at stadig flere private kunder bliver ramt af minusrenter. Efterfølgende har Finans Danmark udtalt, at ministeren skulle blande sig uden om, og flere politiske partier, blandt andet Liberal Alliance, har kaldt det uvidenhed, at ministeren kommer med en sådan udtalelse.

Både Finansdanmark og Liberal Alliance, som hylder den frie markedsøkonomi, må være vidende om, at erhvervsministeren også har Konkurrencestyrelsen under sig, og at ministeren som ansvarlig for dette ressortområde skal arbejde for at sikre fair og rimelige priser for danskerne, herunder effektiv konkurrence. I mange sammenhænge, herunder realkreditten og pensionssektoren, har ministeren haft en meget fodslæbende holdning til at følge blandt andet klare og tydelige anbefalinger fra konkurrencerådet.

Og nu har ministeren for en gang skyld stillet op for forbrugerne og erhvervslivet – og den effektive konkurrence. Billedet er nemlig entydigt, at bankerne misbruger historien om Nationalbankens minusrenter til at tage ublu priser, og som en udvej til at skabe en ny indtjeningskilde, som går langt videre, end hvad der er rimeligt og ordentligt.

Ifølge Samlino.dk (link-https://www.samlino.dk/blog/banker-uden-negativ-rente)  har langt de fleste banker i dag indført minusrenter for private på mellem 0,6 og 0,75 procent.  Realiteten er dog, at Nationalbankens rentesats for indskud af bankernes indlånsoverskud er 0,5 procent. Altså: Indlån et blevet gjort til et forretningsområde, som skal give ekstra indtjening ud over, hvad bankerne selv betaler til Nationalbanken.

Det er påfaldende, at indskud i Nationalbanken (link-https://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/nettostilling/Sider/default.aspx ) aktuelt kun udgør 136 mia. kr.,  som bankerne betaler en halv procent på i minusrenter, altså ca. 680 mio. kr. årligt. Nationalbankens data viser, at bankernes nu tjener 274 mio. kr. månedligt på minusrenter, svarende til 3,2 mia. kr. årligt. Og det beløb vil stige markant de kommende måneder på grund af løbende indfasning af nye højere minusrenter.

Nationalbankens statistik viser også, at de samlede indlån i bankerne er på 1.543 mia. kr., og det samlede udlån er på 1.202 mia. kr. Indlånsoverskuddet er altså på 341 mia. kr. Ud over de 136 mia. i Nationalbanken, er de resterende ca. 205 mia. kr. af indlånsoverskuddet placeret i typisk korte statsobligationer, som efter den seneste tids stigninger i obligationsrenter giver en effektiv rente, med en løbetid på mellem to og ni år, på minus 0,1 til minus 0,5 procent.

Samlet har den danske banksektor udgifter til minusrenter på overskudslikviditet på op mod 1,7 mia. kr., mens bankernes indtægter på minusrenter overfor kunder aktuelt er ca. 3,2 mia. kr. men markant stigende.

Kunne dette lade sig gøre i et marked med effektiv konkurrence? Næppe. De danske banker har været utroligt enige om fastsættelsen af minusrenter, både i timing og størrelsen af minusrenter. Disse indikationer på ikke-aftalt samordning af priserne er usundt for konkurrencen, for danskerne, erhvervslivet og samfundet.

Derfor er Simon Kollerups udfald helt på sin plads. Og konsekvenserne er dobbelt uheldige, fordi danskere i tusindtal indirekte lokkes over i risikofulde investeringer for at undgå minusrenter på et tidspunkt, hvor vi har en historisk boble på finansmarkederne. Men bankerne tjener ekstra på det.

At Nationalbanken gør et udfald mod ministeren, fordi han helt berettiget – for en gangs skyld – er lidt mere progressiv, er uhørt. Nationalbanken og direktør Lars Rohde burde stikke piben ind, ikke mindst fordi det er svært at se, hvilken funktion Nationalbanken i dag har i landets finansielle system, hvor kronen er bundet til euroen. Egentlig kunne hele Nationalbanken reduceres til en algoritme, der sikrede, at den danske kronekurs holdt sig indenfor et spænd i forhold til Euroen.

Nu er det på tide, at Kollerup sætter sig igennem, både i forhold til Nationalbanken og FinansDanmark, der i alt for mange år har kørt rundt i manegen med skiftende regeringer og erhvervsministre. Hvis Kollerup giver op nu, og lægger sig ned, er magtkampen for alvor tabt.

Og så har det finansielle Danmark for alvor taget magten.

 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering
Økonomichef til en vild kommune
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Dansk Sygeplejeråd søger erfaren økonomimedarbejder med flair for regnskabsprocessen fra A-Z
Formuerådgiver til Sparekassen Kronjylland
Akademiker til Økonomistyring i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser

Mere fra ØU Finans

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

I vores Nytårsudgave af Formue der udkommer d. 8. januar udpeger vi vores 10 vinderaktier for 2022. I denne særudgave får du dog meget mere end det.

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]