Minusrenter på bankbogen er stille og roligt blevet en milliard-pengemaskine for de danske banker. I år kommer banksektoren til at få overskud på over 1,5 mia. kr. fra bankkundernes minusrenter, indikerer Nationalbanken tal. Erhvervsministerens kritik af bankernes minusrenter er derfor helt berettiget, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar. Nationalbanken bør stikke piben ind, og Lars Rohde skal ikke blande sig i denne konkurrencepolitiske og samfundsøkonomiske problemstilling, hedder det
Erhvervsminister Simon Kollerup har formastet sig til at kritisere bankernes anvendelse af minusrenter på danskernes og erhvervslivets indlån. Efterfølgende er kritikken haglet ned over ham, fra blandt andet – ikke overraskende – fra brancheorganisationen Finans Danmark, og også flere politiske partier.
Det startede med, at Kollerup i et Facebook opslag skrev med store bogstaver, at ”GRÆNSEN FOR MINUSRENTER ER NÅET«. Han kaldte det samtidig for »grådighed« fra bankernes side, at stadig flere private kunder bliver ramt af minusrenter. Efterfølgende har Finans Danmark udtalt, at ministeren skulle blande sig uden om, og flere politiske partier, blandt andet Liberal Alliance, har kaldt det uvidenhed, at ministeren kommer med en sådan udtalelse.
Både Finansdanmark og Liberal Alliance, som hylder den frie markedsøkonomi, må være vidende om, at erhvervsministeren også har Konkurrencestyrelsen under sig, og at ministeren som ansvarlig for dette ressortområde skal arbejde for at sikre fair og rimelige priser for danskerne, herunder effektiv konkurrence. I mange sammenhænge, herunder realkreditten og pensionssektoren, har ministeren haft en meget fodslæbende holdning til at følge blandt andet klare og tydelige anbefalinger fra konkurrencerådet.
Og nu har ministeren for en gang skyld stillet op for forbrugerne og erhvervslivet – og den effektive konkurrence. Billedet er nemlig entydigt, at bankerne misbruger historien om Nationalbankens minusrenter til at tage ublu priser, og som en udvej til at skabe en ny indtjeningskilde, som går langt videre, end hvad der er rimeligt og ordentligt.
Ifølge Samlino.dk (link-https://www.samlino.dk/blog/banker-uden-negativ-rente) har langt de fleste banker i dag indført minusrenter for private på mellem 0,6 og 0,75 procent. Realiteten er dog, at Nationalbankens rentesats for indskud af bankernes indlånsoverskud er 0,5 procent. Altså: Indlån et blevet gjort til et forretningsområde, som skal give ekstra indtjening ud over, hvad bankerne selv betaler til Nationalbanken.
Det er påfaldende, at indskud i Nationalbanken (link-https://www.nationalbanken.dk/da/markedsinfo/nettostilling/Sider/default.aspx ) aktuelt kun udgør 136 mia. kr., som bankerne betaler en halv procent på i minusrenter, altså ca. 680 mio. kr. årligt. Nationalbankens data viser, at bankernes nu tjener 274 mio. kr. månedligt på minusrenter, svarende til 3,2 mia. kr. årligt. Og det beløb vil stige markant de kommende måneder på grund af løbende indfasning af nye højere minusrenter.
Nationalbankens statistik viser også, at de samlede indlån i bankerne er på 1.543 mia. kr., og det samlede udlån er på 1.202 mia. kr. Indlånsoverskuddet er altså på 341 mia. kr. Ud over de 136 mia. i Nationalbanken, er de resterende ca. 205 mia. kr. af indlånsoverskuddet placeret i typisk korte statsobligationer, som efter den seneste tids stigninger i obligationsrenter giver en effektiv rente, med en løbetid på mellem to og ni år, på minus 0,1 til minus 0,5 procent.
Samlet har den danske banksektor udgifter til minusrenter på overskudslikviditet på op mod 1,7 mia. kr., mens bankernes indtægter på minusrenter overfor kunder aktuelt er ca. 3,2 mia. kr. men markant stigende.
Kunne dette lade sig gøre i et marked med effektiv konkurrence? Næppe. De danske banker har været utroligt enige om fastsættelsen af minusrenter, både i timing og størrelsen af minusrenter. Disse indikationer på ikke-aftalt samordning af priserne er usundt for konkurrencen, for danskerne, erhvervslivet og samfundet.
Derfor er Simon Kollerups udfald helt på sin plads. Og konsekvenserne er dobbelt uheldige, fordi danskere i tusindtal indirekte lokkes over i risikofulde investeringer for at undgå minusrenter på et tidspunkt, hvor vi har en historisk boble på finansmarkederne. Men bankerne tjener ekstra på det.
At Nationalbanken gør et udfald mod ministeren, fordi han helt berettiget – for en gangs skyld – er lidt mere progressiv, er uhørt. Nationalbanken og direktør Lars Rohde burde stikke piben ind, ikke mindst fordi det er svært at se, hvilken funktion Nationalbanken i dag har i landets finansielle system, hvor kronen er bundet til euroen. Egentlig kunne hele Nationalbanken reduceres til en algoritme, der sikrede, at den danske kronekurs holdt sig indenfor et spænd i forhold til Euroen.
Nu er det på tide, at Kollerup sætter sig igennem, både i forhold til Nationalbanken og FinansDanmark, der i alt for mange år har kørt rundt i manegen med skiftende regeringer og erhvervsministre. Hvis Kollerup giver op nu, og lægger sig ned, er magtkampen for alvor tabt.
Og så har det finansielle Danmark for alvor taget magten.
