Jyske Bank og andre banker, der pålægger deres private indlånskunder minusrenter, kan se frem til at kunderne vil trække mange milliarder ud af deres indlånskonti. Skøn viser at over 300 mia. kr. kan blive flyttet rundt på, og det kan skabe problemer for de banker, som er mest afhængige af funding fra indlån.
Økonomisk Ugebrev har gennemført et survey, udsendt til 7000 velhavende danskere, og med 1000 svar, der viser, at hele 92 procent af dem ikke vil acceptere at skulle betale minusrenter for at have penge på bankbogen.
Besvarelserne viser altså, at kun 8 procent af dem vil lade pengene står på bankbogen eller pensionsopsparingen og årligt betale minusrenter på op til 0,75 procent af saldoen. Men kun 7 procent siger, at de vil trække pengene ud som kontanter og populært sagt putte dem ”under hovedpuden” derhjemme, i praksis antageligt lægge dem i en bankboks eller lignende.
380 MIA. TIL INVESTERING OG KONTANTER
Det store flertal på 85 procent af de velhavende indlånere siger, at de vil trække deres penge ud for at investere dem i andre finansielle aktiver, der ikke koster minusrenter. Hvis de tilsammen 92 procent af indlånerne med indskud over 750.000 kr. trækker deres penge ud af banken, betyder det teoretisk set, at de går i banken for at hæve eller investere 380 mia. kr. Det svarer til 92 procent af de samlede private indlån over 750.000 kr. på 413 mia. kr.
De 413 mia. kr. er godt en tredjedel af det samlede privatindlån i bankerne på 1075 mia. kr. Ifølge Danmarks Statistik er det samlede indlånsoverskud i banksektoren
245 mia. kr. Dette indlånsoverskud kunne teoretisk set blive bortraderet eller flyttet rundt. Ikke mindst de store bankers indlånsoverskud på 110 mia. kr. kunne give dem seriøse behov for at skaffe funding fra andre kanaler.
Når eksempelvis Danske Bank og Nordea endnu ikke har indført minusrenter for private, kan det være fordi, de ønsker at beskytte deres velhavende private banking-kunder, hvor der normalt er solid indtjening på kapitalforvaltning og andre services.
Resultaterne i Økonomisk Ugebrevs survey viser, at indførelse af minusrenter i flere banker vil kunne udløse en flodbølge af omrokeringer af indlånsunderskuddet mellem de danske banker, og det kan kaste en stribe banker ud i seriøse udfordringer med at få fundet deres daglige forretning, men altså især de banker der har baseret deres forretningsmodel på de ellers relativt stabile private indlån. Alternativ ekstern funding kan blive kostbar især for de mindre og mellemstore banker, der i forvejen har en svag forretningsmodel, og det er ikke så få i det aktuelle markedsmiljø.
Under alle omstændigheder ser Nationalbanken ud til at have taget grueligt fejl om, hvorvidt bankerne ville indføre minusrenter på private indlån. I en analyse fra 2015 skrev Nationalbanken: ”Pengeinstitutterne har ikke indført negative renter over for husholdninger. Det afspejler formentligt, at negative renter kan få nogle husholdninger til at trække deres indlån ud af pengeinstitutterne og forlange at få dem udbetalt i kontanter.”
Videre skriver Nationalbanken: ”Håndteringen af store mængder kontanter vil indebære betydelige omkostninger for pengeinstitutterne, idet deres faciliteter ikke er indrettet til en væsentlig forøgelse af kontantbeholdningen, og det vil kræve øgede forsikringsbetalinger. Dertil kommer, at hvis ikke alle institutterne indfører negative renter på samme tid, vil det kunne give anledning til, at kunder flytter fra ét institut til et andet.”
VIRKSOMHEDER FORHANDLER OM MINUSRENTE
Og det er lige netop det, der sikkert kommer til at ske, viser Økonomisk Ugebrevs survey.
En ting er dog, hvad respondenterne siger, de vil gøre, og noget andet kan være, hvad de gør i den konkrete situation. Men det er tankevækkende, at danske virksomheder har formået at omgå minusrenter på indlån i overraskede stort omfang.
Ifølge Nationalbankens tal betaler danske virksomheder kun en gennemsnitlig negativ rente på 0,17 procent, altså kun en fjerdedel af Nationalbankens minusrente på 0,75 procent på indskudsbeviser. Forklaringen er dels, at mange erhvervskunder friholdes af deres bank, og dels at der er store indlån i fremmed valuta, hvor indlånsrenten ikke er i minus.
Læs også kommentarer til resultaterne fra Nationalbanken, MyBankers adm. direktør Marlene Nørgaard, tidligere Global Chef for Private Wealth Management i Danske Bank, og aktieanalytiker Per Grønborg fra SEB på side 10.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
