Mystikken breder sig om, hvorvidt myndigheder som Nationalbanken, regeringen og Finanstilsynet har presset på for at få Nykredits ledelse til at arbejde mod en børsnotering. Som bekendt står det klart, at Nykredit ikke har noget presserende behov for at blive børsnoteret, hvilket blev bekræftet af Nationalbankens direktør Lars Rohde på onsdagens pressemøde. Altså: Med de velkendte kapitalkrav frem til 2019 er alle danske systemiske institutter dækket ind, også Nykredit. Hvad der kommer efter er endnu usikkert, fastslog Nationalbankdirektøren.

Lars Rohde blev på pressemødet også spurgt om, hvorvidt han kunne be- eller afkræfte Økonomisk Ugebrevs vurdering i den seneste udgave om, at Nationalbanken har presset på for at få en børsnotering af Nykredit. Lars Rohde kom med et lidt mudret svar: ”Jeg har – når jeg af Nykredit eller andre er blevet spurgt – sagt, at jeg godt kan lide finansielle virksomheder, der er velkapitaliserede, der tjener penge, og der har adgang til at rejse kapital. Hvordan man når de mål, må den enkelte virksomhed tage stilling til. Så jeg har aldrig været specifik om – hvordan,” sagde Lars Rohde. En journalist udlagde svaret som en bekræftelse af budskabet i Økonomisk Ugebrevs artikel – om, at Nationalbanken har haft en finger med i spillet. Men det afviste Lars Rohde.

Vores tolkning er, at Lars Rohde har et stærkt ønske om, at de store systemiske institutter er børsnoterede, da det har vist sig at give den mest effektive adgang til at hente ekstra kapital, også i situationer med stresserede finansmarkeder. Under finanskrisen var markedet for supplerende kapital og hybrid kernekapital til bankerne fuldstændig fastfrosset, fordi risikovilligheden hos internationale investorer var på frysepunktet. Det var også den direkte årsag til, at staten gik ind med et stort milliardbeløb i statslig hydrid kernekapital til de danske banker. Til gengæld fungerede børsmarkedet også i de svære tider, da det handlede om at sælge nye aktier til en tilstrækkelig lav pris. Mange aktionærer ønskede ikke at blive udvandet af en nytegning til favørkurs, og det var i sig selv gunstigt for værdiansættelsen af den finansielle virksomhed med en kapitalindsprøjtning.

Så på den ene side signalerer Nationalbanken, at Nykredit er i hus med de kendte fremtidige kapitalkrav, og på den anden side tyder alt på, at man gerne vil have en børsnotering af Nykredit af hensyn til den finansielle stabilitet. Nogenlunde samme dobbelttungede meldinger er senest kommet fra erhvervsminister Troels Lund Poulsen. På ene side har han under den seneste måneds tumult omkring Nykredits børsnoteringsplaner indikeret, at han ikke kunne se årsag til, at Nykredit nu har brug for en børsnotering. Ministeren har udtalt, at han ikke kunne se, at Nykredit har behov for en børsnotering ud fra de kommende kendte kapitalkrav. Ministeren har også slået fast, at Nykredit var i hus med velkendte kapitalkrav.
Senest har Troels Lund Poulsen også afgivet et svar til Folketingets Erhvervsudvalg, hvor han oplyser, at han også finder det rigtig at børsnotere Nykredit:  ”Det er korrekt, at Nykredit er et systemisk vigtigt finansielt institut, hvor der er hensyn til den finansielle stabilitet, som myndighederne skal varetage. Som bekendt har jeg på linje med Finanstilsynet tilkendegivet, at det oven på finanskrisen ikke er holdbart på længere sigt, at systemiske institutter ikke har adgang til kapitalmarkederne.” Det har ikke være muligt at få oplyst, hvornår ministeren tidligere er kommet med den melding.

Det forunderlige ved svaret til Folketingets Erhvervsudvalg er, at Troels Lund Poulsen helt åbenlyst snakker uden om myndighedernes reelle rolle omkring Nykredits planlagte børsnotering. Spørgsmålet til ministeren lyder: ”Har ministeren eller myndigheder været inde over i forhold til de forslag, som ledelsen i Nykredit nu foreslår, set generelt og i lyset af, at Nykredit er et systemisk vigtigt finansielt institut?” Ministerens svar lyder: ”Jeg lægger til grund, at der spørges til, om jeg eller andre myndigheder har været med til at træffe beslutningen om Nykredits børsnotering. Jeg kan oplyse, at jeg ikke har været med til træffe beslutningen om Nykredits børsnotering. Jeg har heller ikke kendskab til, at andre myndigheder har været med til at træffe en sådan beslutning.”

Det er i realiteten et nonsens svar, da hverken regeringen, Nationalbanken eller Finanstilsynet kan ”beslutte”, at Nykredit skal børsnoteres. Formelt er beslutningen alene et spørgsmål for Nykredits kompetente organer. Men ministeren, Nationalbanken og Finanstilsynet kan udmærket godt give Nykredits ledelse et vink med en vognstang.
Meget tyder altså på, at regeringen og Nationalbanken spiller dobbeltspil, hvor især den seneste folkestorm fra utilfredse låntagere i Totalkredit har fået Troels Lund Poulsen og Lars Rohde til at krybe ind i et musehul. De stiller sig selvfølgelig ikke op som nye skydeskiver. Det havde selvfølgelig været langt bedre for alle, hvis de tidligt havde meldt klart ud om deres ønsker for Nykredit. Nu er spørgsmålet i stedet om Nykredit overhovedet kan børsnoteres, og om fremtidige lavere flytteomkostninger og skærpet konkurrence fra nye realkreditaktører vil kræve helt andre løsninger for Nykredit.

Læs hele udgivelsen her

DEL