I sagen om Kasi-Jespers earn-out efter sit Pandora-exit tilbage i 2014 kan Økonomisk Ugebrev nu afsløre, at Pandoras ledelse trak 400 mio. kr. fra det reelle EBITDA-overskud i det europæiske datterselskab, så det officielle driftsoverskud endte markant lavere på 150 mio. kr. Pandora forklarer nu, at der blev fratrukket en såkaldt ”markup”, en grossistavance, for at nå frem til det officielle regnskabsresultat. Jesper Nielsen, alias Kasi-Jesper, siger nu til Økonomisk Ugebrev, at han aldrig har hørt om en særlig markup, der skulle trækkes fra driftsoverskuddet i selskabet, der på det tidspunkt var 100 pct. ejet af Pandora, skriver journalist Lars Abild.
Mystikken breder sig nu i tvisten mellem Pandora og den tidligere delejer af det europæiske datterselskab, Jesper Nielsen alias Kasi-Jesper. Tilsyneladende har Pandora ført et dobbelt bogholderi for det europæiske selskab, hvor det officielle driftsoverskud i 2014 var ca. 150 mio. kr., mens det reelle overskud var ca. en halv milliard kroner, viser interne dokumenter fra Pandora.
Økonomisk Ugebrev har gravet i, hvordan forskellen er opstået mellem de to overskudsbeløb, hvor Kasi-Jesper fik afregnet en earn-out efter det lave driftsoverskud, som udløste ekstra nul kroner. Var det afregnet efter det langt større driftsoverskud i det interne regnskab, havde Kasi-Jesper fået udbetalt en ekstra earn-out på flere hundrede millioner kroner.
Det store spørgsmål
Økonomisk Ugebrev har spurgt Pandora, hvordan forskellen på de to regnskabstal opstår. Herfra lyder forklaringen, at der findes koncernregnskabstal for det europæiske selskab, og der findes et såkaldt distributørregnskab.
I en beskrivelse af forskellene mellem de to regnskaber, som Pandora har fremsendt til Økonomisk Ugebrev, oplyses det, at der i distributørregnskabet er fratrukket en såkaldte markup, altså en slags avance til Pandora selv, på ca. 400 mio. kr. Pandoras pdf-præsentation af forskellene kan ses her.
Det store spørgsmål er nu, om Pandora var berettiget til at fratrække denne markup i det europæiske selskab, før der blev beregnet en earn-out til Kasi-Jesper.
Forelagt de nye oplysninger om en markup, siger Jesper Nielsen, at han aldrig har fået forelagt oplysninger om, at der skulle ske et fradrag i det faktiske driftsoverskud i Pandora CWE, før hans earn-out blev beregnet.
”Vi er aldrig blevet informeret om denne mark up tidligere, og vi ved ikke, hvad det går ud på. Det ville vi da gerne have haft en forklaring på for år tilbage. Det virker som en søgt Pandora-forklaring i sidste øjeblik,” siger han i dag til Økonomisk Ugebrev.
Sagen bliver ikke mindre mystisk af, at Pandora formelt allerede købte Kasi-Jespers ejerandel i det europæiske selskab i 2011, altså tre regnskabsår før der skulle afregnes endeligt efter regnskabsresultatet i 2014. I hele 2014 var datterselskabet altså helejet af Pandora, og det betyder også, at Pandora frit kunne fastsætte interne afregningspriser med sit helejede tyske datterselskab.
Økonomisk Ugebrev har tidligere fremlagt interne dokumenter, med Pandoras firmastempel, der viste at, EBITDA-driftsoverskuddet i 2014 var over en halv milliard kroner Sagen bliver yderligere mystisk af, at Pandora for 2014 udbetalte store bonusser til ledende chefer i Pandoras europæiske datterselskaber. Men hvorfor skete det, hvis det europæiske datterselskab stort set ikke leverede overskud?
En betydelig bonus
Ifølge det officielle årsregnskab for Pandora Jewelry Central Western Europa A/S var driftsoverskuddet (EBITDA) i 2014 kun 48 mio. kr. baseret på en omsætning på 873 mio. kr. Driftsresultatet blev betydeligt lavere end året før, men alligevel fik ledende topchefer i de europæiske datterselskaber udbetalt en høj årsbonus.
Regnskabet for 2014 var særligt på den måde, at det var det regnskabsår, som blev anvendt til at beregne earn-out (altså salgspris) på Jesper Nielsens ejerandel af det europæiske selskab. Som bekendt fik han ikke udbetalt mere end de tidligere udbetalte 400 mio. kr. på grund af et formelt lavt driftsoverskud.
Som Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet, viser interne regnskaber for driftsoverskuddet i det europæiske datterselskab helt andre positive driftsoverskud, nemlig 73 mio. euro, eller over en halv milliard kroner. Og dette overskud er antageligt også begrundelsen for, at flere af de europæiske chefer fik udbetalt en betydelig bonus for resultaterne i 2014.
Meget tyder på, at cheferne i datterselskabet fik bonus ud fra det interne driftsresultat i 2014, som blev udbetalt i foråret 2015. Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af en ”Bonus agreement between Pandora and Massimo Basel 2014” underskrevet af den CEO, Allan Leigton, 18 marts 2014.
Aftalen viser, at han, som dengang var landechef i det særdeles profitable italienske marked, skulle nå et EBITDA på 39,96 pct. for at sikre sig 100 pct. bonus. Og det gjorde han og mere til. Det endte på 48,9 pct. Dengang var der 749 butikker, der solgte Pandora-smykker i Italien. De omsatte for 108,2 mio. euro, og driftsoverskuddet var 52,9 mio. euro.
Et højere salg
Økonomisk Ugebrev har set dokumentation for, at også Massimo Basel og andre fik bonus. Det har Pandora ikke ønsket at kommentere.
I marts 2024 røg Massimo Basel helt til tops i koncernen. I en pressemeddelelse hedder det, at ”Pandora promotes Massimo Basel to Chief Commercial Officer” og ”Massimo Basel is an Italian national who joined Pandora as country manager for Italy in 2010.”
Netop regnskabet for 2014 for det europæiske datterselskab kan blive afgørende i den ankesag, som nu skal føres i Østre Landsret, og som handler om at få genåbnet boet efter selskabet Kasia ps, med henblik på en fornyet voldgift.
Jesper Nielsen mener ikke, at han er blevet afregnet for salget af sin ejerandel i det europæiske datterselskab i henhold til den aftale, der forelå, og baseret på de reelle regnskabsresultater.
I et ”Personligt – fortroligt” anbefalet brev til selskabet om ”earn-out opgørelse”, dateret 27 marts 2015 og sendt fra advokatfirmaet Kromann Reumert, fremgår, at der ikke skulle udbetales penge fra Pandora. Begrundelsen var det lave resultat i det eksterne regnskab for Pandora CWE.
Bemærkelsesværdigt er det officielle regnskabsresultat i det europæiske datterselskab betydeligt ringere i 2014 end i 2013: Selvom omsætningen steg fra 690 mio. kr. til 873 mio. kr., blev driftsresultatet markant forringet. Netop i 2014 var Pandora igen ved at få styr på forretningen efter nogle ekstremt negative år. Fra starten af 2014 og det efterfølgende halvandet år blev aktiekursen på Pandora mere end fordoblet.
Den meget positive udvikling går stik modsat resultaterne i det europæiske datterselskab: I 2014 blev EBITDA-driftsoverskuddet næsten halveret, fra 74 mio. kr. i 2013 til 48 mio. kr. i 2014, på trods af en markant salgsstigning.
EBITDA-marginalen blev halveret fra 11 pct. til 5,5 pct. på et højere salg. Der er ingen forklaring på dette i den negative udvikling i officielle regnskab. Men der står forklaret en del om transaktioner mellem selve moderselskabet Pandora og det europæiske datterselskab.
Et tocifret millionbeløb
Af interne dokumenter fra Pandora fremgår det, at EBITDA-driftsmarginalen i det europæiske datterselskab var over 30 pct. i 2014, baseret på et EBITDA-overskud på 76 mio. euro og en omsætning på 217 mio. euro. Men det var altså før, Pandora havde fratrukket den såkaldte markup, som Kasi-Jesper nu sår alvorlig tvivl om.
Efter Sø- og Handelsretten afviste at genåbne konkursboet, er sagen kæret til Østre Landsret. Og flere kreditorer bakker nu op om sagen, bl.a. den børsnoterede fodboldklub, Brøndby, der er en af de største kreditorer med et tilgodehavende på et tocifret millionbeløb, og de tidligere statsautoriserede revisorer.
Afgørende ved en eventuel ny voldgiftssag kan blive spørgsmålet om, hvorvidt Pandora var berettiget til at fratrække en markup på 400 mio. kr., før der blev beregnet earn-out til Jesper Nielsen. Det burde ikke være den store hokuspokus at afklare det, da der må foreligge dokumenter, som klargør, hvordan driftsresultatet skal beregnes ved udmåling af earn-out til Kasi-Jesper.
Lars Abild
