Igennem en periode på mere end ti år var næsten hele Danmarks Nationalbanks guldbeholdning på knap 66 tons i London lånt ud til andre centralbanker eller kommercielle banker. Samtidig bekræfter banken nu også, at den skal bruge noget af guldbeholdningen som betaling af kontingent, hvis Danmark beslutter sig for at gå med i euroen en dag, skriver fagredaktør Henrik Denta i artikelserien om Nationalbankens guldbeholdning.
I Bank of England i London opbevarer Danmarks Nationalbank næsten 66 tons guld og har gjort det siden 1953.
Men i ti år i perioden fra 1991 til 2001 var næsten hele den danske guldbeholdning lånt ud til andre centralbanker eller kommercielle banker.
Danmarks Nationalbank har på den måde tjent gode penge på at låne hele sin guldbeholdning ud til andre.
Det hele begyndte i midten af 1980’erne, hvor der opstod et internationalt marked for udlån af guld i London, og i 1987 begyndte Nationalbanken at udlåne guld til banker med høj kreditværdighed ”for også at få et løbende renteafkast af guldbeholdningen” som det hedder i den netop udgivne historiske analyse af guldbeholdningen fra Danmarks Nationalbank.
Det hele stoppede dog i 2004.
”Renterne på guldudlån var da blevet så lave, at indtægterne ikke længere stod mål med administrationsomkostninger og den (begrænsede) kreditrisiko ved udlånene” hedder det i analysen.
At guldet var lånt ud, betød dog ikke, at det forlod kælderen under bank of England. Men i en periode havde guldet i kælderen bare en ny ejer. Nationalbanken oplyser ikke, hvor meget den tjente på at låne guldet ud.
Danmarks Nationalbank har altid nedtonet betydningen af den danske guldbeholdning, og det går også igen i den nye analyse. ”Ved udgangen af 2020 tegnede guld sig kun for en beskeden del (5,6 pct.) af værdien af Nationalbankens valutareserve” hedder det, ligesom det beskrives, hvordan guld har udspillet sin rolle i penge- og valutapolitikken.
Euro og guld
Men hvis Danmark nogensinde beslutter sig for at skifte kronen ud med euro, så skal der betales et kontingent til den Europæiske Centralbank – og den vil have guld.
”Ved indførelsen af euroen i begyndelsen af 1999 skulle de deltagende landes centralbanker overføre en del af deres valutareserver til ECB. 15 pct. af overførslerne kom til at bestå af guld, og ved alle udvidelserne af euroområdet siden 1999 er der blevet overført guld fra de nationale centralbanker til ECB som led i valutareserveoverførslerne. Hvis Danmark havde valgt at tilslutte sig euroen ved folkeafstemningen i år 2000, så skulle Nationalbanken ligeledes have overført guld til ECB” står der i analysen.
Det samme skete helt tilbage i 1947, hvor Danmark blev medlem af IMF, den Internationale Valutafond. Det kostede os fem tons guld i medlemskontingent. Og igen i 1979, hvor Danmark blev medlem af det internationale valutasamarbejde EMS/ERM. Centralbanker elsker guld.
”Her var det obligatorisk for de deltagende landes centralbanker – herunder Nationalbanken – at deponere 20 pct. af deres guldbeholdning og 20 pct. af deres dollarbeholdning i Den Europæiske Fond for Monetært Samarbejde (EFMS).”, hedder det i analysen.
Og flere steder i analysen finder man da også tydelige tegn på, at guld på ingen måde har udspillet sin rolle. Og det ved centralbankerne selv ganske godt, for de hamstrer guld.
”En nylig analyse fra ECB bekræfter, at centralbanker og andre officielle institutioner det seneste årti er blevet nettokøbere af guld” står der i analysen.
Og selv om Nationalbanken mener guldet har udspillet sin rolle, så ved den godt, hvordan guldet kan komme i aktion igen. Tilbage i 2010 havde banken seriøse overvejelser om at fragte alt guldet hjem til hovedsædet i København, men vurderede til sidst, at det blev for dyrt. Og beliggende i London passer godt i bankens beredskab.
”Den nuværende geografiske placering gør det også lettere at sælge eller belåne guldet på det internationale guldmarked, hvis der skulle være behov for at skaffe fremmed valuta til forsvar af kronekursen” står der i analysen.
Danmarks Nationalbank er altså parat til igen at låne guldet ud – eller eventuelt sælge ud af det – hvis den danske krone kommer under pres.
Guld i Danmark
Et eller andet sted i Danmark opbevarer nationalbanken knap 1,7 tons guld, hvilket banken tidligere nødtvunget har indrømmet over for Økonomisk Ugebrev. Dog ligger det ikke under hovedsædet i Havnegade, der er under renovering. Hvor det så ligger vil nationalbanken ikke oplyse.
Ifølge den liste over guldbeholdningen, som nationalbanken også har udsendt, er der dog kun tale om tre guldbarrer, hvoraf den ene plejer at være udstillet i bankens forhal. Resten er guldmønter.
I Nationalbankens guldbeholdning indgår stadig en del gamle 10- og 20-kroneguldmønter produceret af Den Kgl. Mønt under guldstandarden. Mange af disse ”skandinaviske guldmønter” har aldrig været i cirkulation. I guldbeholdningen indgår også en del vestindiske guldmønter. Det har baggrund i den danske involvering i pengevæsenet på De Vestindiske Øer i begyndelsen af 1900-tallet.
