Fra ØU Finans søndag
Når direktøren for Danmarks Nationalbank Christian Kettel Thomsen på onsdag for tredje gang fremlægger bankens regnskab bliver det med al sandsynlighed tale om et af de bedste regnskaber i bankens historie. Overskuddet kommer ikke mindst på baggrund af en historisk stigning i guldprisen. Men overskuddet kunne være mange gange større, hvis Nationalbanken havde fulgt mange andre centralbanker og investeret stort i guld.
2024 har været et forrygende år, for alle der har investeret i guld. Og det vil afspejle sig regnskabet for Danmarks Nationalbank, der ser ud til at sætte ny rekord.
Nationalbanken har 66,5 tons guld, hvoraf størstedelen ligger i Bank of England. Danmarks Nationalbank har tidligere lånt eller leaset sin guldbeholdning ud, men bekræfter overfor Økonomisk Ugebrev, at det ikke er sket i 2024.
Derved kan værdistigningen af de 66,5 tons guld beregnes for 2024.
Et udtræk af data for den årlige prisændring på guld gennem de sidste 100 år fra Bloomberg/Macrobond viser, at guldet i 2024 steg med hele 27,2 pct. Den stigning er kun blevet overgået otte få gange tidligere i de forgangne 100 år, sidste gang var i 2010 under Den Europæiske Gældskrise, hvor Standard & Poor’s nedgraderede Grækenlands kreditrating til junk-status, hvilket udløste fald i verdens børser og euroens værdi.
Nationalbankens guldbeholdning havde ved indgangen af 2024 en værdi på 29,8 mia. kr., og med en stigning i løbet af året på 27,2 pct, giver det en værditilvækst på 8,1 mia. kr., hvilket bringer værdien op på 37,9 mia. kr., som Nationalbankens overskud vil vokse med. Dertil kommer værdiregulering af dollaren, som Nationalbanken lægger oveni, da guld afregnes i dollar. Det bringer den samlede gevinst op på 35 pct. og værdien af Danmarks guldbeholdning op på rekordhøje 40,3 mia. kr.
En fortjeneste som kommer i land, uden at Nationalbanken eller Christian Kettel Thomsen har rørt en finger.
Selv om der er tale om en værdistigning og på den måde en slags papirpenge indgår værdireguleringen i Nationalbankens overskud, da Danmarks Nationalbank hører til den mindre gruppe af centralbanker, der medtager værdireguleringer over resultatopgørelsen og ikke på balancen.
I 2022 kom banken ud med et overraskende stort underskud på hele 8,5 mia. kr., endda på trods af en fortjeneste på guldbeholdningen på 1,5 mia. kr. Årsagen var ifølge banken store kurstab på obligationsbeholdningen som følge af det højere renteniveau og faldende aktiekurserne.
Det underskud blev i 2023 vendt til et rekordoverskud på hele 10,5 mia. kr., hvor guldbeholdningen bidrog med 2,7 mia. kr. Årsagen var nu betydelige kursgevinster på obligations- og aktiebeholdningerne.
Henrik Denta
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.