Væksten i CIP er gået i stå efter hæsblæsende vokseværk

2025-regnskabet fra Copenhagen Infrastructure Partners viser stagnation i fundraising for første gang siden starten efter en hæsblæsende fremgang de seneste fem år. Bruttoindtægterne fra management fees stod stort set stille sidste år, hvor de professionelle investorer stadig var påvirket af den ”grønne energikrise”. Meget tyder på, at CIP nu igen træder på speederen, efter clean energy igen er blevet superhot, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Siden 2022 er det samlede management fee fra forvaltning af grønne investeringsfonde fordoblet fra én mia. kr. til 1,4 mia. kr. i 2023 og to mia. kr. i 2024. Men sidste år gik væksten i management fee i stå – på de to mia. kr.

Ledelsen for CIP, de tidligere guldfugle fra Ørsted, skriver i regnskabet ikke meget om, hvad der er sket. Men det er velkendt, at ”den grønne energikrise” indtil for et år siden fik de professionelle investorer til at trække følehornene til sig. Derfor har det antageligt været vanskeligt eller umuligt at etablere nye fonde og tiltrække flere penge til eksisterende fonde.

Nogle bevægelser har der dog været, fremgår det af regnskabet. De store flagship-fonde gav management fees på 1,5 mia. kr. sidste år, og det var knap tre pct. mindre end året før. Andre mindre fonde gav et fee på 546 mio. kr. svarende til en vækst på 15 pct.

Står stille eller går tilbage

Ifølge regnskabet kom hele fremgangen fra den fond, der hedder CI GMF II, hvor fee blev fordoblet til 147 mio. kr. Fonden blev lanceret i december 2023 med et mål på tre milliarder USD. GMF II vil fokusere på investeringer i store og komplekse grønne energiinfrastrukturprojekter i højvækstmarkeder med stærke fundamenter for energiudvikling.

Det handler om lande i Asien, Latinamerika og EMEA, såsom Indien, Vietnam, Filippinerne, Mexico og Sydafrika. ”Fonden ejer en diversificeret portefølje af attraktive udviklingsprojekter inden for havvind, landvind, solcelleanlæg, batterilagring og power-to-X, hvilket repræsenterer mere end 5 milliarder USD i potentielle forpligtelser,” oplyser CIP.

Stort set alle de øvrige fonde står stille eller går tilbage. Stilstanden må tolkes som en indikation på, at AUM – altså kapital under forvaltning – er nogenlunde uændret, da management fee beregnes som en procentdel af AuM. Management fee kan skønnes til godt én pct. af kapital under forvaltning, og den er altså ikke direkte afhængig af afkastet på de enkelte fonde.

En stribe nye underfonde er kommet med under den nye større Fond 5, hvor målsætningen er 100 mia. kr. denne gang nogenlunde det samme i management fee som forrige år, nemlig godt én milliard kroner i bruttoindtægter.

Når bundlinjen dykkede sidste år i managementselskabet, CIP, skyldes det altså ikke lavere bruttoindtægter, men til gengæld højere omkostninger, der steg 170 mio. kr. Det ramte selvfølgelig også driftsoverskuddet, der dykkede fra 714 mio. kr. til 578 mio. kr.

Oplagt er det, at det nye grønne energiboom har ændret historien markant for CIP og de professionelle investorer. Så de øgede omkostninger skyldes med stor sikkerhed planlægning af en stribe nye fonde, idet investorernes appetit antageligt er langt større nu end for to år siden.

Globale portefølje

CIP forventer, at både koncernen og moderselskabet får et resultat i 2026 på 600-800 mio. kr. Ledelsen skriver samtidig, at outlook afhænger af tidspunktet for og størrelsen af fund closes. Fundraising er altså en central usikkerhed.  Det oplyses, at væksten afhænger af “size and progress of upcoming fundraising activities”. Det vil sige, at ledelsen direkte kobler 2026-resultatet til fremdriften i kommende fundraising.

Under overskriften “Runway for growth” skriver ledelsen, at CIP går ind i 2026 med tillid og solidt momentum. De fremhæver, at udrulning/investering på tværs af fondene skrider frem og skaber grundlag for successor funds og fortsat udbygning af den globale energiportefølje.

Ledelsen peger også på elektrificering, AI og datacentre som strukturelle drivere for energimarkedet og skriver, at CIP’s globale platform, rullende fondsmodel og diversificerede projektportefølje placerer selskabet godt til at udnytte mulighederne. Men ledelsen nævner ikke konkrete nye fonde, navngivne lanceringer eller lukning af fonde.

I 2025-regnskabet er der kun forsvundet én enkelt fond i forhold til året før, nemlig CI EnergiØ I.

Morten W. Langer