Nordeas ledelse sagde følgende om mulige opkøb:
“We welcome the opportunities when they arise.”
Frank Vang-Jensen signalerede dermed, at Nordea er åben for opkøb, men kun når relevante muligheder konkret opstår.
“We, of course, have a view on the ones that we would like to own. Right now, they are not for sale.”
Ledelsen har altså identificeret virksomheder eller aktiver, som Nordea kunne være interesseret i, men de ønskede emner er ifølge Vang-Jensen ikke til salg på nuværende tidspunkt.
“And right now, we have nothing to share.”
Der var ingen konkret igangværende transaktion, som ledelsen ønskede eller kunne offentliggøre.
“But it is on our action list, organic-first growth and then M&A if the right target appears.”
Prioriteringen er tydelig: Først organisk vækst, derefter fusioner og opkøb, hvis det rette mål dukker op.
“And of course, the Nordic brings a number of opportunities, which we actively are following.”
Nordea følger aktivt en række potentielle muligheder i Norden, men ledelsen nævnte ingen konkrete navne eller markeder.
Ian Smith koblede desuden opkøb sammen med bankens kapitalanvendelse:
“Both organic and inorganic growth is always on our mind.”
“Provided that we see profitable growth or accretive inorganic opportunities that’s always going to be our priority because that’s what drives the long-term health of the business and EPS accretion.”
Her siger finansdirektøren, at et opkøb kan blive prioriteret foran aktietilbagekøb, hvis det er værdiskabende og øger indtjeningen pr. aktie.
Ledelsens samlede budskab var derfor, at Nordea aktivt holder øje med nordiske opkøbsmuligheder og allerede har en opfattelse af attraktive mål, men at der ikke aktuelt var noget konkret at annoncere. Et opkøb skal være lønsomt, øge indtjeningen pr. aktie og konkurrerer i kapitalprioriteringen med organisk vækst og aktietilbagekøb.
Aktietilbagekøb og anvendelse af kapital
Analytikernes interesse skyldtes, at flere havde indregnet et aktietilbagekøb på omkring 1 mia. euro i 2026, men at Nordea ikke havde annonceret en tilbagekøbsgodkendelse i andet kvartal.
Ledelsen gjorde klart, at prioriteringsrækkefølgen er:
- Lønsom organisk vækst
- Værdiskabende uorganisk vækst/opkøb
- Den ordinære udbyttepolitik
- Aktietilbagekøb af resterende overskudskapital
Ian Smith fremhævede, at Nordea havde haft et meget stærkt kvartal for virksomhedsudlån og gik ind i andet halvår med en stærk pipeline. Kapitalen kunne derfor efter ledelsens vurdering skabe et større bidrag til indtjeningen pr. aktie ved at finansiere lønsom udlånsvækst end ved at blive brugt på aktietilbagekøb på det aktuelle aktiekursniveau.
Det betyder ikke, at tilbagekøb er opgivet. Ian Smith kaldte det fortsat et vigtigt værktøj og sagde, at Nordea vil overveje at reducere kapitalen, hvis overskudskapitalen begynder at vokse. Men tilbagekøbets størrelse og tidspunkt afhænger nu tydeligere af, hvor meget kapital banken kan anvende lønsomt i selve forretningen.
Ledelsen gav derfor ikke tilsagn om, at konsensusforventningen til tilbagekøb ville blive nået. Budskabet var snarere, at kapitalen vil blive placeret dér, hvor den giver den bedste vækst i resultatet pr. aktie.
2. Kapitalbufferen over myndighedskravet
Nordeas kapitalpolitik indeholder en intern ledelsesbuffer på 150 basispoint over det regulatoriske CET1-krav.
Ved kvartalets udgang havde Nordea en CET1-procent på 15,7 %, hvilket var 1,9 procentpoint over det gældende krav. Banken lå dermed cirka 40 basispoint over sin egen målbuffer på 150 basispoint.
Analytikerne spurgte direkte, om de i deres modeller skulle regne med, at Nordea fortsat ville ligge noget over de 150 basispoint frem for hurtigt at reducere kapitalen til præcis målniveauet. Ian Smith svarede, at det var en rimelig antagelse.
Det er dog ikke det samme som et nyt officielt mål på 190 basispoint. Ledelsens pointe var, at kapitalniveauet kan ligge over målbufferen, mens banken vurderer vækstmuligheder, potentielle opkøb og kapitaludlodninger. Banken styrer altså ikke nødvendigvis kapitalen mekanisk ned til 150 basispoint ved hvert kvartalsafslutning.
Det centrale analytikerbudskab var derfor:
- 150 basispoint er fortsat den formelle ledelsesbuffer.
- Nordea accepterer midlertidigt at ligge højere.
- Den ekstra kapital kan bruges til udlånsvækst eller eventuelle opkøb.
- Tilbagekøb bliver først aktuelt for den kapital, der ikke kan anvendes mere værdiskabende.
Konkurrence, pris og risiko i Business Banking
Analytikeren henviste til en markedsopfattelse af, at Nordea havde været relativt aggressiv med både prissætning og muligvis kreditrisiko for at vokse hurtigere end konkurrenterne i Business Banking.
Frank Vang-Jensen afviste, at væksten skyldtes en ny eller mere aggressiv risikostrategi. Han fremhævede, at Nordea gennem flere år havde vokset hurtigere end markedet i især Sverige og Norge. Væksten blev forklaret med:
- højere aktivitets- og salgsintensitet
- stærkere og længerevarende kunderelationer
- større fokus på at vinde nye kunder
- en mere enkel og automatiseret onboardingproces
- investeringer i digitale løsninger
- bredere muligheder for krydssalg og finansiering
Danmark havde tidligere udviklet sig lidt langsommere, men var ifølge ledelsen nu tydeligt ved at tage fart.
Ledelsen erkendte samtidig, at konkurrencen og prispresset er blevet hårdere. Forklaringen var, at privatkunde- og realkreditmarkederne fortsat er forholdsvis afdæmpede. Når bankerne ikke kan finde tilstrækkelig vækst dér, søger flere mod erhvervs- og SMV-segmenterne. Det gør markedet mere overfyldt og presser marginerne.
Frank Vang-Jensen mente dog, at marginpresset på virksomhedssiden endnu ikke var meget stort. Han understregede også meget tydeligt, at Nordea ikke havde ændret kreditpolitikken. En lempelse af kreditkravene for at skabe vækst blev beskrevet som noget af det mest risikable, banken kunne gøre.
Samtidig ser ledelsen en reel strukturel efterspørgsel efter erhvervsfinansiering. Virksomheder investerer blandt andet i:
- forsvar og beredskab
- energi og modstandsdygtighed
- cybersikkerhed
- teknologi og kunstig intelligens
- forsyningskæder og hjemtagning af produktion
Ledelsens svar var dermed, at væksten ikke alene er vundet fra konkurrenterne gennem lavere priser. Den er også drevet af et underliggende investeringsbehov blandt nordiske virksomheder. Nordea ønsker at vokse offensivt, men siger, at det sker inden for en uændret kreditpolitik og med fortsat høj lønsomhed.
———————–
Her er ti forhold, som analytikerne havde særligt fokus på, sammen med ledelsens svar:
- Aktietilbagekøb og overskydende kapital
Analytikerne hæftede sig ved, at Nordea ikke havde annonceret et forventet aktietilbagekøb i andet kvartal. Ledelsen svarede, at prioriteringen er uændret: Kapital anvendes først til lønsom organisk vækst, dernæst til værdiskabende opkøb og udbytte, mens tilbagekøb bruges til at reducere eventuel overskydende kapital. Den stærke vækst i især virksomhedsudlån har gjort det mere attraktivt at anvende kapital i forretningen. - Størrelsen på kapitalbufferen
Analytikerne spurgte, om Nordea reelt sigter efter en større kapitalbuffer end de officielt angivne 150 basispoint over kapitalkravet. Ledelsen vurderede, at det er rimeligt i modellerne at regne med en buffer lidt over 150 basispoint. Banken lå ved kvartalets udgang omkring 40 basispoint over denne interne buffer. - Geografisk fordeling af udlånsvæksten
Der var fokus på, at Sverige var det stærkeste marked, efterfulgt af Norge og Danmark, mens Finland fortsat udviklede sig mere stabilt. Ledelsen sagde, at Nordea ser muligheder på alle fire nordiske markeder, men ikke ville forudsige, hvilket land der vil føre væksten om et år. Den geografiske spredning gør det muligt at udnytte mulighederne, hvor de opstår. - Udlånstab i finsk og svensk privatkundevirksomhed
Analytikerne bemærkede højere udlånstabsprocenter i Finland og en stigning i Sverige. Ledelsen afviste, at der var tale om en forværring af den underliggende kreditkvalitet. Ændringen fra første kvartal skyldtes hovedsageligt, at Nordea dér havde tilbageført ledelsesmæssige hensættelsesbuffere. Det lidt højere normale tabsniveau i Finland blev forklaret med en større andel af forbrugerfinansiering. - Nettorenteindtægter og realkreditmarginer i Norge
Der blev spurgt til, hvorfor de norske nettorenteindtægter var faldet kraftigt, selv om realkreditudlånet voksede. Ledelsen pegede på renteudviklingen og de norske varslingsperioder for renteændringer. Kommende effekter fra højere renter ventes at hjælpe, men Nordea har en relativt svagere indlånsposition i Norge end nogle konkurrenter. Banken arbejder derfor på at styrke sit indlånsgrundlag. - SRT-transaktioners betydning for gebyrer og kapital
Analytikerne ville vide, om udløb af såkaldte SRT-transaktioner betød, at risici kom tilbage på balancen. Ledelsen forklarede, at én transaktion blot var udløbet, så Nordea ikke længere betalte gebyr for den. Det løftede udlånsgebyrerne fra år til år. Banken bruger fortsat SRT’er sparsomt, og de udgør ikke en væsentlig del af kapitalstyringen. - Kapitalmodeller og potentielle lettelser i risikovægtede aktiver
Der var fokus på mulige kapitalmæssige medvinde fra forbedrede interne modeller. Ledelsen gentog, at banken forventer en reduktion i risikoeksponeringsbeløbet på 4-6 mia. euro fra forbedringer af detailmodeller frem mod udgangen af 2027, hvoraf et par milliarder allerede er realiseret. Nordea indregner derimod ingen gevinst fra nye modeller for erhvervskunder, da ECB’s godkendelsesproces stadig er i gang. - Omkostningsudvikling og målet for 2027
Analytikerne spurgte, hvor fleksibel omkostningsbasen er, og om en omkostningsprocent omkring 43,5 % i 2027 er realistisk. Ledelsen fremhævede løninflation på omkring 4 %, fortsatte investeringer og nye norske momsregler, der ventes at koste omkring 10 mio. euro pr. kvartal. Det skal modvirkes af produktivitetsforbedringer og strukturelle besparelser. Omkostningsprocenten ventes at falde i 2027, men udviklingen frem mod målet på 40-42 % i 2030 bliver ikke nødvendigvis lineær. - Holdbarheden af den kraftige vækst i virksomhedsindlån
Analytikerne ville vide, om indlånsvæksten, herunder den meget stærke vækst blandt store danske virksomheder, var stabil eller blot skyldtes kortvarige transaktionsstrømme. Ledelsen erkendte, at dele af virksomhedsindlån kan være volatile og begivenhedsdrevne, men understregede, at Nordea er en relationsbank. En væsentlig del af indlånene blev derfor vurderet som relativt stabile og som udtryk for stærkere kunderelationer. - Konkurrence, prissætning og kreditrisiko i Business Banking
Analytikerne spurgte, om Nordeas vækst blandt små og mellemstore virksomheder var skabt gennem aggressiv prissætning eller højere risiko. Ledelsen afviste enhver ændring i kreditpolitikken. Væksten blev forklaret med mange års høj aktivitet, stærkere kunderelationer, forbedret onboarding og større salgsintensitet. Konkurrencen er dog blevet hårdere, fordi den svage aktivitet på bolig- og privatkundemarkederne får flere banker til at søge vækst i erhvervssegmentet.
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
