Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny åbning i Kasi-opgør: Konkursbo genåbnet, kurator Boris Frederiksen søges afsat

Morten W. Langer

onsdag 05. februar 2025 kl. 15:25

Ny forsikringskonkurs truer efter domstolssejr til kurator

Alt tydede på, at Kasi ApS ved Jesper Kasi Nielsen var blevet sat skakmat i opgøret med smykkevirksomheden Pandora – et C25 selskab på børsen med en omsætning på lidt over 31 mia. sidste år – efter at Sø- og Handelsretten sidste år nægtede at genåbne konkursboet. Efter grundige undersøgelser havde konkursboet kurator, advokat Boris Frederiksen, opgivet at komme videre med sagen. Men det havde Jesper Kasi Nielsen altså ikke.

I første runde forsøgte han at få genåbnet konkursboet, blandt andet med henvisning til de nye oplysninger, som Økonomisk Ugebrev har kunnet afdække, herunder indikationer på dobbeltbogholderi i Pandora med et godt og et dårligt regnskab for det centrale europæiske datterselskab – Pandora CWE.

For nylig godkendte Sø- og Handelsretten så alligevel genåbne konkursboet. Og samtidig indtræder Bagmandspolitiet nu i sagen med en igangværende efterforskning, som omtalt i Økonomisk Ugebrev.

Økonomisk Ugebrev kunne således tidligere på ugen afsløre, at det tidligere bagmandspoliti, nu National Enhed for særlig økonomisk Kriminalitet, NSK, undersøger om børsnoterede Pandora har snydt Kasi ApS – Kasi familiens selskab – for et trecifret millionbeløb i forbindelse med en earn-out betaling.

Under overfladen er der mere på spil. Kasierne har nu også fået genåbnet konkursboet Kasi ApS med henblik på en ny voldgift mod Pandora. Med de dokumenter og nye oplysninger, Økonomisk Ugebrev har lagt frem, kan Pandora blive afkrævet et større trecifret millionbeløb af Pandora til Kasi ApS ved en ny voldgiftssag.

Før det kommer så vidt, skal flere ting falde på plads.

Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af korrespondance mellem Kasi ApS´ advokat Jeppe Viinberg på den ene side og Advokatfirmaet Poul Schmidt ved senior manager Thomas Dahl Sørensen og partner Boris Frederiksen på den anden side.

I et brev fra 25 januar 2025 fra Jeppe Viinberg hedder det: ”På vegne af mine klienter, Dorthe, Annette og Jesper Nielsen (kasierne red.) kontakter jeg jer på baggrund af, at Skifteretten i sidste uge har besluttet at åbne ovennævnte konkursbo. Mine klienter har instrueret mig i at udarbejde en anmodning til Skifteretten om at få afsat Boris Frederiksen som kurator på grund af inhabilitet. Jeg har derfor udarbejdet vedhæftede udkast, som jeg indleverer til Skifteretten i morgen, såfremt I ikke selv inden kl. 15.30 i morgen den 22. januar 2025 overfor mig med kopi til Skifteretten frivilligt træder tilbage som Kurator.”

Efter det oplyste er dette ikke sket.

Men korrespondance fra tidligere viser, hvad Boris Frederiksen ved. I et brev fra 1 februar 2025 fra ham til kasiernes advokat fremgår: ”Kære Jeppe, Modtagelsen af din mail anerkendes hermed. Da konkursboet nu er genåbnet og da din klient oplyser at være i besiddelse af midler, der tilkommer konkursboet, er jeg nødt til at gøre opmærksom på, at han er forpligtet til at overføre beløb straks, alternativt give fyldestgørende oplysninger om hvor beløbet befinder sig sådan, at det kan sikres og overføres direkte til konkursboet uden hans mellemkomst.”

Med andre ord har advokaterne på begge sider af bordet bekræfter, at boet nu er åbnet.

Og så går Boris Frederiksen til stålet: ”I forhold til dine tidligere henvendelse og synspunkter om inhabilitet skal jeg afvise rigtigheden heraf og blot konstatere, der er tale om spekulationer uden hold i virkeligheden. Vi har dertil kunnet konstatere at din angivelse af, at henvendelsen skulle være støttet af Brøndbyerne I.F. ikke er korrekt. Der er derfor ikke tale om, at der foreligger inhabilitet eller, at de af dig på vegne Jesper Nielsen fremførte oplysninger om, at synspunktet herom er støttet af hovedkreditorerne er korrekt.”

Økonomisk Ugebrev har i en serie artikler beskrevet opgøret mellem kasierne og Pandora, og i september 2024 skrev vi: ”Om sagen siger formand for børsnoterede Brøndby IF, Jan Bech: ”Vi er en signifikant kreditor. Så vi har naturligvis en interesse i, at sagen bliver fulgt til dørs – og hvis det viser sig, der har været urent trav, så skal retfærdigheden ske fyldest. Hvis det viser sig, at konkursboet kan genåbnes. Og at der er grundlag for en ny voldgift, så er det jo vores pligt at forsøge at få hentet vores tilgodehavende hjem.”

Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af kæreskriftet, der viser, at Brøndby IF er med som backup. Jan Bech forklarer, at “hvis der er værdier, der er gået selskabets aktionærer forbi, skal man naturligvis og ikke mindst som børsnoteret selskab finde ud af det.”

Der synes altså at være uenighed mellem parterne om helt basale forhold, som ellers synes at være dokumenterbare.

Næste skrift bliver, om Boris Frederiksen bider sig fast som kurator, og om han bakker om en ny voldgift, betalt med de nye midler til konkursboet er stillet i udsigt. Opgøret synes langt fra slut.

Økonomisk Ugebrev forsøger fortsat at få en kommentar fra det store børsnoterede selskab, Pandora.

Økonomisk Ugebrev forsøger også at få en kommentar fra Boris Frederiksen,

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Data Scientist til nyoprettet AI-afdeling i AP Pension
København
Privatrådgiver til Djursland Bank
Lystrup
Kommunikationschef til Hospitalsstaben, Aarhus Universitetshospital
Aarhus
Controller med fokus på bæredygtighed til Koncernregnskab i Sampension
Region Hovedstaden
Sydbank søger Privatrådgiver til Kgs. Lyngby
Kgs. Lyngby
Senioranalytiker / Porteføljemanager til infrastrukturinvesteringer
Hellerup
Kommunikationschef til Københavns Professionshøjskole
København
Dyrenes Beskyttelse søger erfaren projektleder til kampagner
Søborg

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank