Økonomisk Ugebrev har gennemgået tre dugfriske analyser af kapitalforholdene i den danske banksektor, nemlig fra Nationalbanken, Finanstilsynet og bankekspert Johannes Raaballe. Billedet, der tegner sig, er både godt og skidt, men mest skidt. Vi får ikke gentagelse af 2008-bankkrisen, men flere store banker er ikke så solide, som man skulle tro. Af SIFI-bankerne er Danske Bank klart svagest kapitaliseret.
Johannes Raaballe lægger slagkraftigt ud med denne overskrift i Finans/invest: ”SIFI-banker er dårligt rustet til coronakrisen.” Han skriver, at ”baseret på markedsdata er der en betydelig risiko for, at vi igen kan komme til at opleve en bankkrise i Danmark. Men situationen er væsentligt anderledes end under den danske bankkrise 2008-2013. I dag er det de største banker, der fremstår mest risikable. 14 (ud af 18) af de små og mellemstore banker er stadig ganske solide.”
Raaballes tilgang til analysen af bankernes kapitalforhold er anderledes end myndighedernes, som er baseret på faktiske bogførte værdier, mens Raaballe tager afsæt i bankernes markedsværdi på børsen. Han skriver således også, at netop bankernes markedsværdi var en god indikator for de enkelte bankers sundhedstilstand under den sidste bankkrise.
MANGLENDE TILPASNING
Som det fremgår af ratingoversigten over de enkelte banker, ligger de fire store SIFI-banker i bunden eller næsten i bunden af ranglisten, med Danske Bank og Sydbank nederst. Spar Nord er den bedste af de store banker. Raaballe skriver om de store bankers svage placering, at ”forklaringen på, at vi ser så store fald i værdien af SIFI-bankernes aktier, skyldes primært to forhold. For det første har man i de syv år efter afslutningen af den danske bankkrise ikke tilpasset forretningsmodellen til de nye tider. For det andet har man udhulet egenkapitalen hos de fire SIFI-banker ved meget store udlodninger til aktionærerne fra og med 2016.”
Om relationen til de officielle mål for bankernes solvens skriver Raaballe: ”Generelt viser ingen af de officielle solvensmål ultimo 2019 nogen som helst tegn på finansiel ustabilitet (…). Billedet er ikke anderledes, når vi holder disse procenter op mod individuelt solvensbehov, kapitalbevaringsbuffer, kontracyklisk kapitalbuffer og SIFI-krav.
Vi havde det samme billede under den danske bankkrise 2008-2013. Det er problematisk, at myndighederne dengang som nu ikke har et brugbart solvensmål.”
I en parentes kan nævnes, at bankaktierne generelt er steget en hel del, siden Raaballes målepunkt ved udgangen af marts 2020, og især Danske Bank har nogle særlig forhold omkring fortsat usikkerhed om udkomme på hvidvasksagerne, som fortsat lægger pres på aktiekursen. Men analysen af bankernes svage lønsomhed er til fulde blevet bekræftet i de seneste regnskaber for første kvartal, hvor Økonomisk Ugebrev også har påvist, at en stribe banker stort set ikke tjener penge, når der er normaliserede tabshensættelser og manglende eller negative kursgevinster. Tilpasningen af de danske banker til meget langtidsholdbare forretningsmodeller presser sig altså på.
Nationalbanken kommer også ind på problemstillingen i den seneste udgivelse om Finansiel Stabilitet 1. halvår 2020 , hvori det hedder, at ”afhængigt af tilbageslagets størrelse og længde vil forretningsmodellen i nogle banker kunne komme under pres. Et institut med en uholdbar forretningsmodel bør afsøge mulighederne for en markedsbaseret løsning gennem fx fusion eller overtagelse.” Nationalbanken påpeger også, at banksektorens resultater har været ekstra høje på grund af låneomlægninger, tilbageførsel af tidligere hensættelser og stigende omkostninger: ”Omkostningsniveauet i de systemiske kreditinstitutter har siden 2017 været stigende som følge af bl.a. øgede udgifter til personale og administration. En del af stigningen skyldes den generelle pris- og lønregulering i samfundet. På trods af fokus på omkostningseffektiviseringer er det ikke blevet til væsentlige besparelser endnu, hvilket bl.a. skal ses i lyset af øgede udgifter til regulerings- og compliance-tiltag samt it-investeringer.”
Myndighederne, altså Nationalbanken og Finanstilsynet, har dog mest fokus på de aktuelle kapitalforhold. I den seneste redegørelse skriver Nationalbanken, at ”der er fortsat stor variation i størrelsen af overdækningen blandt de systemiske institutter. Det afspejler, at der er markante forskelle i institutternes evne til at absorbere tab. Nationalbanken har tidligere anbefalet, at enkelte af de systemiske kreditinstitutter genovervejer deres kapitalmålsætninger. Denne anbefaling gælder fortsat.”
Som grafikken viser, har Danske Bank langt den mindste kapitaloverdækning, mens Nykredit er langt bedst polstret. CEO Michael Rasmussen kommer nok ikke lige foreløbig på banen med et ønske om at børsnotere Nykredit, fordi der er behov for en styrkelse af kapitalen. Med andre ord: Historien har bevist, at der var tale om salgsgas.
RISIKO OM KAPITALBUFFERE
I lyset af de aktuelle kapitalforhold skriver Nationalbanken om effekterne af finansielt stress i banksektoren, at dens ”stresstest viser, at institutterne kan klare en længerevarende recession og også et særdeles kraftigt, men midlertidigt, økonomisk tilbageslag uden større brud på bufferkravene. Men en kombination af disse scenarier kan volde problemer, og i det tilfælde risikerer flere systemiske kreditinstitutter at bryde med kravene til deres kapitalbuffere. Flere ikke-systemiske banker kan også få det vanskeligt i tilfælde af en længerevarende nedgang.”
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, at de fleste store banker skal hente rigtig mange milliarder for at leve op til de fremtidige NEP-kapitalkrav, og Nationalbanken synes tydeligvis, at bankerne skal sætte tempoet op. Nationalbanken skriver, at ”flere systemiske institutter skal inden for de kommende år udstede nye, egnede gældsinstrumenter for fortsat at leve op til deres krav til nedskrivningsegnede passiver, NEP. I perioder med uro på de finansielle markeder kan det være vanskeligt og dyrt at udstede, hvilket senest sås i marts i år. Det er vigtigt, at institutterne har tilstrækkelig overdækning til ikke at komme i en situation, hvor de må begrænse deres aktiviterer for at sikre overholdelse. Derfor bør intitutterne i god tid udstede egnede gældsinstrumenter, så de opnår en robust overdækning til NEP-kravet.”
Endelig har Finanstilsynet netop offentliggjort en temaundersøgelse , hvor der har været fokus på SIFI bankernes kapitalforhold. En vigtig byggeklods i bankernes solvensberegning er en opgørelse af bankernes risikovægtede aktiver, som typisk er baseret på avancerede modelberegninger.
Finanstilsynet synes tilsyneladende er der er noget slør i disse modeller, og skriver, at ”alle danske institutter, der anvender den avancerede metode, gør brug af ekspertbaserede metoder for beregning af fradrag for forsigtig værdiansættelse, da de vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt datagrundlag for en kvantitativ metode. Finanstilsynets inspektion viser, at den ekspertbaserede metode i flere tilfælde ikke er dokumenteret i tilstrækkeligt omfang.”
Om undersøgelsen skriver Finanstilsynet, at ”Risikoprofilerne i de danske systemisk vigtige finansielle institutter bliver løbende gennemgået og vurderet af Finanstilsynet. Et af de primære formål hermed er at vurdere risikoen for fremtidige tab og på den baggrund vurdere kapital- og NEP-krav. Institutternes evne til at absorbere tab afhænger af størrelsen og kvaliteten af institutternes kapital- og NEP-grundlag. For de systemisk vigtige institutter er det af særlig betydning for sektoren og dansk samfundsøkonomi, at tabsabsorberingsevnen er vurderet korrekt.”
Bundlinjen er, at undersøgelserne ikke viser nogen skrigende faresignaler lige nu og her, men på den korte bane kan der komme negative effekter at en konkursbølge i erhvervslivet, og på den lange bane kan lønsomhedsproblemerne blive forstærket, fordi opadgående pres på omkostninger og nedadgående pres på indtægter gør de traditionelle forretningsmodeller uholdbare.
