Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Ny erstatningssag mod Pandora? Kurator i Kasi aps får grønt lys af skifteretten

Morten W. Langer

onsdag 01. oktober 2025 kl. 11:48

Ny forsikringskonkurs truer efter domstolssejr til kurator

På et møde i skifteretten i mandags blev der givet grønt lys til kurator i konkursboet efter Kasi aps til at gå videre med sagen. Boris Frederiksen fik altså, som ønsket, udvidet sit mandat til at undersøge, om kreditorerne vil sælge den mulige fordring på Pandora til Jesper Kasi Nielsen, skriver journalist Lars Abild i artikelserien om opgøret om over en halv milliard kroner mellem Pandora og Kasi-familien

Endnu en forhindring synes nu fjernet for, at Kasi familien får mulighed for at købe den mulige fordring mod Pandora, som ligger i konkursboet efter Kasi aps. I hvert fald blev det forleden besluttet af Sø- og Handelsretten, at kurator Boris Frederiksen går videre med sagen. Dermed har han nu fået godkendt at få udvidet sit mandat, som han tidligere har anmodet om – som beskrevet af Økonomisk Ugebrev. 

I en mail hedder det, at ”skifteretten bemærkede, at kurator i dennes e-mail af 15. august 2025 har anmodet skifteretten om at udvide kurators mandat, således at dette også omfatter foretagelse af undersøgelser af, hvorvidt konkursboets kreditorer ønsker, at konkursboet skal indgå i forhandlinger og eventuelt en aftale om salg af det anførte potentielle krav mod Pandora A/S. Skifteretten besluttede at tage kurators anmodning til følge, således at kurators mandat omfatter det anførte.”

Med det udvidede mandat skal Boris Frederiksen nu – sammen med kreditorerne i boet – drøfte, hvad næste skridt bliver. Umiddelbart er der to veje at gå: Enten at sælge den mulige fordring mod Pandora til Kasi-familien eller andre. Eller også kan kreditorerne overveje, om konkursboet – ved Boris Frederiksen – selv skal køre en erstatningssag mod Pandora, baseret på de nye dokumenter i sagen.

I en mail til Sø- og Handelsretten skriver Jesper «Kasi» Nielsen følgende: ”Jeg kan bekræfte vi er enige i Kurators forslag til fremgangsmåde , vi har informeret kreditorer som alle tiltræder dette og nu afventer Kurators henvendelse.”

Efter det oplyste er det samlede krav mod konkursboet aktuelt i størrelsesordenen 120-150 mio. kr. De tre største kreditorer er børsnoterede Brøndby IF, en tysk håndboldklub og SKAT med skønsmæssigt lige store tilgodehavender omkring 35-40 mio. kr. Hertil komme Pandora som en mindre kreditor.

Økonomisk Ugebrev har spurgt bestyrelsesmedlem og storaktionær i BIF, Jan Bech Andersen om, hvordan han ser på sagen. Til ØU oplyser han, at selskabet følger sagen tæt, men har ikke kommentarer for nuværende. ØU erfarer dog, at det børsnoterede selskaber er meget interesseret i sagen, hvis der er udsigt til, at der kan komme op mod 35 mio. kr. i kassen. Efter det oplyste er den tyske håndboldklub på linje hermed.

Den store joker i dette spil er holdningen hos SKAT. Kurator Boris Frederiksen repræsenterer i denne sag skattemyndighederne, så han har også et stort ord i afgørelsen om fordringen skal sælges, eller om konkursboet selv skal køre en ny erstatningssag mod Pandora.

I den første voldgiftssag, som Pandora vandt, var det SKAT, der finansierede sagsomkostningerne på elve mio. kr. Det kunne tale for, at skattemyndigheden formelt er interesseret i at jagte sit tilgodehavende.

Som tidligere nævnt i Økonomisk Ugebrev har Jesper Kasi Nielsen ikke kun tilbudt konkursboet at købe fordringen mod Pandora for én million kr. Tilbuddet omfatter også, at de nuværende kreditorer får deres fulde tilgodehavende, hvis en eventuel erstatning kan dække det.

Meget vil sandsynligvis afhænge af, om Boris Frederiksen vurderer om Kasi-familien og dennes rådgivere kan løfte en erstatningssag. Boris Frederiksen kender allerede sagen ud og ind, og det kan derfor godt være, at kreditorerne vil bede ham og konkursboet om at føre sagen.

I brevet til Sø- og Handelsretten om udvidelse af sit mandat, skrev Boris Frederiksen, at der muligvis var nye centrale dokumenter i sagen. I Brevet hed det, at ”kurator har på et møde den 27. juni 2025 med Annette

Laustrup Nielsen, Søren Colding og deres advokat fået udleveret en række dokumenter, som der efter deres umiddelbare indhold indikerer at Pandora CWE i året 2014 i andre sammenhænge anvendte en ”internal EBITDA” på 35,1 %, hvilket er højere end den EBITDA-margin som dannede grundlag for Pandora A/S’ opgørelse af Earn Out Payment til Kasi ApS af 27. marts 2015. Det har ikke været muligt for kurator at verificere oprindelsen og/eller autenciteten af disse dokumenter, herunder dokumenternes kontekst.”

Med andre ord indikerer Boris Frederiksen har, at der kan være grundlag for at grave dybere omkring de fremlagte dokumenter, som muligvis vil kunne ændre grundlaget for en erstatningssag.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank