Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Banker i fusionsspillet fik aktieplusser – stort set resten dykkede

Morten W. Langer

tirsdag 12. januar 2021 kl. 6:59

Generelt blev 2020 et ringe år for de 23 børsnoterede banker på det danske aktiemarked. Det vægtede Copenhagen Banks-indeks sluttede i minus 4 pct., især på grund af en negativ kursudvikling i de største banker. De fem største banker sluttede året med minusafkast, men otte provinsbanker, der deltager i konsolideringsspillet, endte med solide plusser. Flere provinsbanker handles stadig til godt halvdelen af egenkapitalen

En tredjedel af bankerne præsterede faktisk solide aktieafkast på mere end 10 pct. Og her var den helt afgørende drivkraft den konsolideringsbølge, som i 2020 for alvor tog fart, efter flere årtiers snak om behovet for færre banker i Danmark.

De helt store kursvindere var de banker, der indgik i en konsolidering og sammenlægning med andre banker, men også nogle af de banker, som er konsolideringskandidater i 2021, ligger godt til. Den Jyske Sparekasse er årets topscorer med et afkast på 69 pct., som blev udløst efter en meddelelse fra slut-november om. at sparekassen overtages af Vestjysk Bank.

BONUS FRA OPKØB
Siden slutningen af september blev aktiekursen næsten fordoblet, og kursstigningen blev med stor sikkerhed udløst af Sparekassen Vendsyssels overtagelse af børsnoterede Salling Bank, der på få dag blev doblet i børsværdi.

BankNordik har givet aktionærerne et afkast på 39 pct., og stigningen er især blevet udløst af salget af den danske forretning, og især af muligvis lækkede forventninger om denne transaktion, der blev offentliggjort lige før juleaften, den 22. december.

Bemærkelsesværdigt tordnede BankNordik-aktien allerede op fra den 11. december, og den steg knap 15 pct. i dagene op til meddelelsen om salget af den danske forretning til Spar Nord. Det skete samtidig med, at det generelle danske bankindeks lå fladt.

Som den fjerdebedst-performende bankaktie i 2020 kommer Nordfyns Bank med et afkast på 33 pct. Umiddelbare forklaringer på kursstigningen er dels en opjustering af årsforventningen i efteråret, og dels indikationer på en mere gennemsigtig kommunikationspolitik, som blev meddelt i slutningen af oktober .

Banken har nu fastsat langsigtede finansielle målsætninger og mål for udbyttepolitik, og den har etableret en ordning med en likviditetsstiller i aktien. Efter kursstigningen handles aktien dog fortsat til en af de laveste kurs/indre-værdier i sektoren. På børsen kan en andel af egenkapitalen på én krone købes til 60 øre. Og det kan også afspejle tvivl i markedet om, hvorvidt bankens forretningsmodel er langtidsholdbar.

Finanstilsynet har i en redegørelse for to år siden påpeget usikkerheder i forretningsmodellen. Bl.a. skrev tilsynet: ”Forretningsmodellen mangler stillingtagen til kapitalisering og ønskede risici. Banken har en lavere tabskapacitet end sammenlignelige institutter. Banken fik på den baggrund et påbud om, at bestyrelsen skal sikre, at bankens forretningsmodel afspejler bankens mål, herunder målsætninger i forhold til kapitalisering, markedsrisici og finansieringsstruktur.”

Både ved Vendsyssel Banks overtagelse af Salling Bank og ved Vestjysk Banks overtagelse af den Jyske Sparekasse har der også være tale om, at Finanstilsynet forinden havde sået alvorlig tvivl om de to pengeinstitutters forretningsmodeller. I begge tilfælde tyder meget på, at den udløsende faktor bag overtagelserne har været situationer, hvor begge banker har levet på en vaklende platform. Økonomisk Ugebrev har tidligere grundigere beskrevet de to cases, som kan læses her under følgende overskrifter: Finanstilsynet har presset Salling Bank hen mod fusion . og Vestjysk Bank sluger Den Jyske Sparekasse efter hård tilsynskritik .

Her skrev vi, at ”Finanstilsynets tilsynsredegørelser har i år vist sig at være en rigtig god rettesnor for, hvem der overtager, og hvem der bliver overtaget i den danske banksektor. Som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev lå der med stor sikkerhed et stort pres fra Finanstilsynet bag Salling Banks opgivelse af selvstændigheden. Noget, der ellers ikke har været tradition for i den danske banksektor, med mindre nødvendigheden ikke gav andre udveje.”

Økonomisk Ugebrev skrev i september, at ”Finanstilsynet har siden januar 2020 lagt et massivt pres på Salling Bank, som nu sandsynligvis overtages af Sparekassen Vendsyssel. I en temmelig skrap tilsynsredegørelse udsteder Finanstilsynet et påbud til banken om at finde veje til at forbedre indtjeningen og kapitalgrundlaget. Siden da er forretningen eroderet yderligere. Var det årsagen til sammenlægningen?”

OPKØB PÅ VEJ
Finanstilsynet har også været efter andre banker og påpeget, at deres forretningsmodeller næppe er langtidsholdbare. Og de kan meget vel stå for tur næste gang, hvor der offentliggøres nye sammenlægninger i banksektoren. Særligt det midtjyske, Lolland-Falster og Fyn synes at være de regioner, hvor det er mest sandsynligt med flere overtagelser.

Som bekendt har Sparekassen Sjælland-Fyn allerede lagt billet ind på en senere overtagelse af Lollands Bank med en stor aktiepost, og bankens ledelse synes at have erkendt, at det kommer til at ske før eller siden. Lollands Bank handles da også til en af de højeste aktiepriser i forhold til den bogførte egenkapital, nemlig 0,75 baseret på egenkapitalen ved årsskiftet.

Andre banker handles til meget lave værdiansættelser i forhold til de indre værdier, bl.a. Jutlander Bank til 0,51 (altså en egenkapitalkrone koster 51 øre), Fynske Bank til 0,54, og Sparekassen Sjælland-Fyn til 55 øre. I en tilsynsredegørelse fra december 2020 skriver Finanstilsynet efter et besøg i Jutlander Bank: ”Bankens andel af kunder med visse svaghedstegn er højere end gennemsnittet for gruppe-2 institutter. Banken skal være opmærksom på de risici dette indebærer, bl.a. i lyset af COVID-19. Bankens forretningsmodel er som en del andre bankers udfordret grundet det lave renteniveau, et faldende udlån og den deraf følgende lave basisindtjening.”.

FALD I UDLÅN
Banken har i 2020 haft et mærkbart fald i det samlede udlån. Faldet kommer bl.a. efter en anden tilsynsredegø-relse fra december 2018, hvor tilsynet kritiserer en kraftig udlånsvækst baseret på svage udlån: ”Bankens udlånsvækst er mere end dobbelt så høj som gennemsnittet for andre mellemstore pengeinstitutter (gruppe 2-institutter). Finanstilsynet gennemgik en stikprøve af bevillinger til nye kunder, der viste, at bankens vækst i høj grad er baseret på kunder med visse svaghedstegn. Kun ca. hver tredje nye kunde har normal risiko.”

I en tilsynsredegørelse for Fynske Bank fra december 2020 oplyses det, at ”Bankens basisindtjening er faldet til en tredjedel af niveauet i 2016 og er i dag lavere end for tilsvarende institutter.” Finanstilsynet skriver ikke noget om holdbarheden af bankens forretningsmodel.

MWL

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank