Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

BankInvests succesrige smallcap-fond kan smadre First North

Morten W. Langer

torsdag 13. januar 2022 kl. 7:00

BankInvest har haft massiv succes med sin fond Small Cap Danske Aktier KL, men fonden risikerer nu at blive offer for sin egen succes. Beholdningen af illikvide First North-aktier er faretruende stor, og et eventuelt tvangsudsalg er en tikkende bombe under First North-børsen. Flere First North-aktier er allerede sevet dramatisk under større udsalg. BankInvest oplyser, at ved en aktiekrise kan fonden lave lockup på salg af fondsandele i op til to uger.

BankInvests smallcap-fond har været en kæmpe succes under de seneste års bull market, og i 2020 var det Danmarks bedst performende fond med 88 pct. i afkast. Men resultatet er især blevet løftet op af fondens deltagelse som ankerinvestor i børsnoteringerne i Everfuel og Penneo, som begge blev mangedoblet i kurs sidste år.

Faktisk er den bærende del af fondens investeringsstrategi en model, hvor den deltager i First North-børsnoteringer, med henblik på at skabe overnormale afkast til aktionærerne. En stigende del af formuen er derfor investeret i illikvide First North-aktier.

Stor eksponering i smallcap

BankInvest har flere gange fået mulighed for at deltage som stor ankerinvestor ved danske First North-noteringer. Modsat private investorer har fonden typisk fået en stor bid af flere af de noteringer, der har udviklet sig meget positivt de første handelsdage på grund af stor overtegning. Fonden har flere gange også deltaget i såkaldte pre-IPO’s med aktiekøb inden selve noteringen, ofte til en solid rabatpris.

BankInvests strategi med at høste IPO-discount på First North-selskaber har det seneste år øget andelen markant i de mindre likvide aktier. Op mod halvdelen af den samlede formue på over en halv mia. kr. er placeret i illikvide papirer, og resten i mindre som eksempelvis Per Aarsleff, Össur og Matas.

BankInvest har deltaget som ankerinvestor i flere First North-IPO’s sidste år. Bl.a. følgende selskaber med tegningsbeløb oplyst i parentes: Impero (14 mio. kr.), Digizuite (15 mio. kr.), MapsPeople (26,7 mio. kr.), SameSystem (20mio. kr.), Orderyoyo (20 mio. kr.), Hove (8,5 mio. kr.) og senest Relesys (30 mio. kr.) Fonden har indskudt for over 130 mio. kr. i First North-aktier ved nynoteringer.

Fonden har skaffet en stor andel af opkøbskapitalen ved at sælge ud af den eksisterende beholdning af mere likvide aktier. I starten af året havde fonden positioner i DFDS, H+H, Schouw, Sydbank, STG og Brødrene Hartmann, men alle disse positioner var ved seneste opgørelse solgt helt fra.

I starten af 2020 var kun en tredjedel af fondens kapital bundet i illikvide aktier. I dag udgør de illikvide aktier, især First North-aktier, 44 pct. af kapitalen, eller 234 mio. kr. Eksponeringen mod First North er tredoblet fra 60 mio. til nu 187 mio., og oveni kommer den seneste IPO i Relesys med et historisk højt beløb på 30 mio.

Og så er vi fremme ved bagsiden af medaljen i fondens strategi: Fondens porteføljemanagere, Niels Andersen, Stefan Ingildsen og Kitty Grøn, kan komme i en slem kattepine, hvis de på den ene eller anden måde tvinges til at sælge ud.  Det kan ske af flere grunde: Enten ved at der skal skaffes kapital til endnu flere nynoteringer. Eller også hvis der opstår en generel svaghed på aktiemarkedet, hvor fondens investorer storsælger deres andele.

Tvinges fonden til at sælge ud af de aktuelle First North-aktier, kan det blive dybt problematisk, ikke kun for investorerne i BankInvest-fonden, men også for andre aktionærer i de nævnte First North-selskaber. Et accelereret udsalg af de fleste First North-aktier vil nemlig presse aktiekurserne, og det ser allerede ud til, at de seneste måneders generelle nervøsitet på aktiemarkedet er gået hårdt ud over mange First North-aktier.

Længere mellem successerne

Stigende investorfokus på god likviditet og value-aktier har fået investorerne til at søge væk fra små vækstselskaber og smallcap. Efter succesfulde noteringer med store kursstigninger første børsdag i bl.a. Bactiquant og Hydract er aktierne dykket. Også Digizuite, SameSystem, OrderYoYo og Hove har alle givet et negativt afkast siden IPO’erne. Deltagelse i IPO’erne har dermed ikke været samme succeshistorie for BankInvest. De fleste First North-aktier har performet svagt de seneste måneder. Se tabellen over tre måneders afkast og omsætningshastighed i de enkelte aktier.

Oplagt vil det være for BankInvests porteføljemanagere at reducere beholdningen af de højrisikable First North-selskaber. Men det vil også kunne udløse selvforstærkende kursfald i fondens First North-aktier og andre illikvide aktier. Se oversigt pr. 31. august med procentandel af fondens formue i de enkelte First North-aktier og børsværdi baseret på lukkekursen den 31. december 2021.

Det vil være i disse aktier, investorerne særligt skal være opmærksomme på et accelereret aktieudbud. Med den aktuelle omsætning i de enkelte aktier kan det udregnes, hvor lang tid BankInvest vil være om at sælge ud af de enkelte First North-aktier. I skønnet antages det, at Bankinvest i det ene scenarie står for hele salgsomsætningen, og i det andet scenarie står BankInvest  fonden for halvdelen af det daglige aktiesalg i de enkelte aktier. Som det fremgår af tabellen, handles mange af First North-aktier for blot et par hundrede tusinde kroner om dagen

To ugers lock up

Økonomisk Ugebrev har stillet en række spørgsmål om risikoen i fonden til BankInvests investeringsdirektør Andrea Panzieri:

ØU: Hvordan vil I håndtere den forhøjede risiko, der ligger i at jeres ejerandel i mange af FN-selskaber er så stor, at det ville kunne udgøre hele den daglige handelsvolumen flere måneder?

AP: ”Hvis vi får en generel aktiekrise med store samtidige indløsninger, kan dele af beholdningen blive illikvid. Den risiko har vi adresseret på følgende måde: Ved større udtræk vil en 14 dages lock-up give os mulighed for at skaffe likvider. Lock-up’en er en af årsagerne til, at produktet er rød-certificeret og ikke kan købes direkte af detail-investorer uden certificeret rådgivning. Ca. 35 pct. af beholdningen er fuldt likvid. Vækstfonden, der tegner sig for halvdelen af AUM, er samtidig tålmodige investorer, mens den anden halvdel er meget spredt.”

Vurderer I, at der for investorer er forhøjet risiko i jeres danske smallcap-fond på grund af likviditetsrisici, efter at I det seneste år har ca. tredoblet eksponeringen mod illikvide aktier?

”Vi nærmer os den risiko, investorerne er stillet i udsigt. Det har fra starten været målet, at 50-75 pct. af midlerne med tiden skal placeres i early stage-investeringer. I dag udgør First North-investeringer samt andre mindre likvide investeringer 52 pct. Kapitalforeningen Small Cap Danske Aktier (SCDA) blev med Vækstfonden som ankerinvestor grundlagt i 2018 netop med det formål at investere i små og mellemstore vækstselskaber uden for C25-aktieindekset. Vækstfondens tilsagn er på 200 mio. kr. Og fondens aktuelle AUM er til sammenligning på 525 mio. kr. inkl. værditilvækst.

Læs her det fulde svar fra BankInvest på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål.

MWL

 

Få de vigtigste finansnyheder direkte i indbakken. Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev om finans & økonomi her:

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank