Direktiv skærper kravene til selskabers klimarapportering markant

Den nuværende regnskabslov indeholder ingen krav til, at virksomheder skal anvende anerkendte nøgleindikatorer i forbindelse med deres klimarapportering. Det har fået mange til helt at undlade at præsentere relevante klimadata. Men fra 2024 er festen formentlig slut. EU er nemlig på vej med et nyt direktiv, der ser ud til at tvinge virksomhederne til at rapportere ud fra anerkendte standarder. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars redaktør Claus Strue Frederiksen fortsætter her artikelserien om danske virksomheders klimarapportering.     

Siden 2009 har det været lovpligtigt for store danske virksomheder, bl.a. børsnoterede virksomheder, at rapportere om deres arbejde med samfundsansvar. Den nuværende lovgivning er imidlertid helt uden bid, også når det gælder klimarapportering.

Erhvervsstyrelsens vejledning om lovpligtig redegørelse for samfundsansvar indeholder ingen krav til virksomhederne om, at de skal præsentere regnskabsbrugerne for relevante klimadata. I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser Erhvervsstyrelsen, at krav til ”ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer (f.eks. scope 1 og scope 2) følger af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, nr. 3. Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at virksomheden ikke er forpligtet til at have ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer.”

Mange holder sig til minimums-krav
Ifølge Erhvervsstyrelsen skal den enkelte virksomhed blot ”oplyse om sin politik på området, hvordan virksomheden omsætter sin politik til handling, og hvilke resultater virksomheden har opnået i regnskabsåret.” En stikprøve foretaget af Økonomisk Ugebrev af klimarapporteringen blandt danske midcap-virksomheder indikerer, at mange blot følger lovens bogstav og helt undlader relevante data om deres klimaaftryk i deres lovpligtige bæredygtighedsrapporter. Resultatet er, at regnskabsbrugerne hverken får kendskab til virksomhedernes CO2-udledninger eller er i stand til at sammenligne forskellige virksomheders klimaaftryk.

Fraværet af relevante klimadata er imidlertid ikke et særligt kendetegn ved danske virksomheders måde at rapportere på, men et generelt problem i hele EU. I 2013 blev det såkaldte IMPACT-studie om CSR i Europa afsluttet. Forskningsprojektet, der er et af de største af sin slags, leverer en sønderlemmende kritik af den nuværende CSR-praksis.

Og ifølge en undersøgelse fra revisionshuset PwC er 79 pct. af investorerne utilfredse med deres nuværende muligheder for at sammenligne bæredygtighedsrapporter fra virksomheder, der tilhører samme branche.

Og noget tyder på, at EU-Kommissionen har taget kritikken til sig. Den har for nylig givet udtryk for, at det er nødvendigt at skærpe kravene til virksomhedernes ikke-finansielle rapportering.

Planen er, at et nyt bæredygtighedsrapporteringsdirektiv træder i kraft fra januar 2024, og at det således vil gælde rapportering for året 2023.

Nye krav bliver specifikke
Susanne Stormer, partner og leder af Sustainability i PwC, sidder med i en arbejdsgruppe, der har givet anbefalinger til indholdet i direktivet, og som nu arbejder på et oplæg til et sæt standarder, der skal understøtte implementeringen af direktivet. Ifølge Susanne Stormer har arbejdsgruppen anbefalet, at de kommende lovkrav lægger sig tæt op ad bedste rapporteringspraksis. I forhold til klima betyder det, at virksomheder i EU fremover skal rapportere i overensstemmelse med Green House Gas Protocols anbefalinger og således redegøre for deres scope 1-, 2- og 3-aftryk.

Susanne Stormer forventer, at de kommende krav fra EU vil få stor indflydelse på danske virksomheders bæredygtighedsregnskaber på stort set alle områder, herunder klima.

”Danske virksomheder skal forvente, at de kommende krav bliver meget mere specifikke. Målet er, at kvaliteten af informationer i bæredygtighedsregnskaberne skal kunne være på niveau med finansielle regnskaber, når det gælder relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Det kræver, at rapporterne er langt mere datadrevne, og at virksomhederne rapporterer ud fra samme principper for datakvalitet, som man kender fra de finansielle regnskaber,” siger Susanne Stormer.