Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

First North-selskab Konsolidator i kostbart finansarrangement

Morten W. Langer

mandag 16. august 2021 kl. 7:00

First North-selskabet Konsolidator har slet ikke leveret den vækst, som blev lovet ved børsnoteringen. Og hvis det ikke var for et kreativt og kostbart finansarrangement, som har givet ekstra likviditet på 24 mio. kr., ville pengekassen næsten være tom nu. Umiddelbart ligner det ”dead spiral finance”. Nu kommer bølgen af First North-selskaber, som skal bruge flere penge, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

Endnu et af serieiværksætter Michael Moesgaard Andersens First North-selskaber er nu på vej i uføre.

Ved Konsolidators IPO for to år siden lød forventningen i virksomhedsbeskrivelsen på en omsætning på 49 mio. kr. i år og et ebitda på 23 mio. kr. Efter første halvår har omsætningen været 5 mio. kr. og ebitda minus 12 mio. kr. I andet kvartal var omsætningen 3,1 mio. kr. og ebitda minus 6,5 mio. kr.

I regnskabet for 2020 blev det oplyst, at salget haltede sidste år på grund af besværligheder med at hyre salgs- og marketingfolk. Men det blev også oplyst, at det var målet at få 66 nye kunder i 2020, og at man nåede 60 nye kunder. I det nye regnskab for halvåret oplyses kun, at ARR-væksten i år forventes at lande på 70-90 pct. Men der sættes ikke konkrete forventninger til omsætning eller ebitda.

Hentede ny kapital
Efter første halvår 2021 var der kun 6,8 mio. kr. tilbage i kassen, og det var efter et likviditetsforbrug på 6,5 mio. kr. alene i andet kvartal. Med samme cash burn i tredje kvartal ville pengekassen alt andet lige være tom til oktober-november, altså om to-tre måneder.

Derfor har det været afgørende, at selskabet fik styrket likviditeten, og det kom der så en meddelelse om én uge før aflæggelsen af halvårets regnskab. Ifølge meddelelsen har Konsolidator indgået et kreativt finansarrangement med Formue Nord Fokus A/S. Konsolidator meddelte allerede i marts, at der var brug for mere kapital. Og når ledelsen har valgt denne model, er det antageligt, fordi det ville været svært at hente penge ved en kapitaludvidelse på børsen.

Formue Nord tager sig godt betalt for lånet, som umiddelbart ligner et junk bond-lån. Finansieringsselskabet får 1,4 mio. kr. i startprovision og derefter 8 pct. i årlig rente med kvartalsbetalinger. Formue Nord kan vælge at konvertere lånet til aktier til en pris på 25 kr., hvorefter de knap 1 mio.  aktier kan sælges i markedet. Under visse omstændigheder kan lånet ombyttes til en lavere aktiepris.

Lånekonstruktionen giver mindelser om det, der populært kaldes dead spiral finance. Hvis långiver føler sig usikker på tilbagebetaling af lånet, kan denne vælge at få udbetalt summen i aktier, som derefter kan sælges i markedet.

Med den gennemsnitlige daglige omsætning i aktien på 200.000 kr., eller 5.000 til 10.000 aktier, vil udbuddet fra Formue Nord svare til den daglige omsætning i mindst 100 dage, og det er ikke svært at regne ud, hvad det kommer til at betyde for børskursen. Altså hvis der fortsat er usikkerhed om selskabets udviklingsretning og vigende tro på vækstcasen.

Men selskabet handles fortsat til en meget gavmild værdiansættelse på over 400 mio. kr. Derfor vil aktien antageligt kunne bære en del udsalg, før den rammer Økonomisk Ugebrevs fair value på 80-100 mio. kr. Storaktionær Michael Moesgaard har netop meddelt, at han udtræder af bestyrelsen, hvorved han ikke længere offentligt skal flage salg af sine private aktier.

Flere ansatte
I børsmeddelelsen udtaler Moesgaard da også, at han har set det som et problem, at han har restriktioner på salg af sine private aktier.

Konsolidators ledelse har netop indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor forslaget om det konvertible lån skal vedtages.

En markant stigning i personaleomkostninger i årets første og især andet kvartal vidner om, at eventuelle udfordringer med at hyre salgsfolk er blevet imødegået. Derfor bliver de kommende kvartaler afgørende for, at selskabet beviser den langsigtet bæredygtighed. I virksomhedsbeskrivelsen blev det oplyst, at den største konkurrent til selskabets regnskabs-konsolideringsværktøj er excel-ark.

Opgaven er altså at overbevise revisionsfirmaer og store virksomheder om, at det kan betale sig at anvende Konsolidators redskab. Implementeringsprisen er op til 100.000, og den årlige abonnementspris ca. 60.000 kr., udregnet ud fra den oplyste livstidsværdi. Det kan man få mange excel-udregninger ud af.

Læs Konsolidators svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål lige her.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank