Som den eneste virksomhed scorer Ørsted maksimumpoint i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars C25 Klima Rating. Lige efter følger Danske Bank, Netcompany og Novo Nordisk. Genmab indtager sidstepladsen med nul point. Bavarian Nordic, Demant, FLSmidth og ISS udgør den øvrige bagtrop.
De øverste pladser i Økonomisk Ugebrevs nye Klima Rating indtages af Ørsted, farma-selskaber som Novo Nordisk og Coloplast, konsulenthuse som Netcompany og Simcorp og finans- og forsikringsvirksomheder som Danske Bank og Tryg.
Disse virksomheder tilhører alle traditionelle brancher med lav CO2-udledning. Og da der i den nye Klima Rating lægges stor vægt på virksomheders faktiske klimaresultater og knap så meget på ambitioner og tipunktsplaner, bør selskaber fra disse brancher score højt.
Mangelfuld rapportering
De negative overraskelser i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars nye Klima Rating er virksomheder som Ambu, Bavarian Nordic, Demant, ISS og Genmab. De er alle at finde i bunden af ranglisten, selvom de tilhører traditionelle lavudledningssektorer. Den lave score for disse selskaber skyldes mangelfuld rapportering om klimatiltag.
For overhovedet at kunne opnå point skal virksomhederne nemlig rapportere fyldestgørende om deres klimaaftryk. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne skal rapportere om deres scope 3-udledninger, da scope 3 for de fleste virksomheder udgør langt den største post i klimaregnskabet.
En del af selskaberne med lavest klima-rating har dog allerede meldt ud, at de planlægger at forbedre deres klimarapportering allerede i år. Det gælder bl.a. Demant, ISS og FLSmidth.
Dermed er der lagt op til en del forskydninger i næste udgave af ØU’s Klima Rating, der allerede udkommer senere dette forår efter aflæggelse af de kommende årsregnskaber.
For pointfordelingen for de enkelte målepunkter er der særligt to ting, der springer i øjnene: For det første er 18 af de 24 virksomheder blevet tildelt toppoint i punkt 4, hvilket betyder, at 75 pct. af C25-virksomhederne rapporterede fyldestgørende om deres scope 1-, 2- og 3-udledninger.
For det andet viser pointtildelingen under punkt 5, at tre af de fire højst rangerende virksomheder i den samlede rating har integreret klimakomponenter i topledelsens bonusprogrammer. Blandt de ti bedst placerede virksomheder har fem gjort det, og for hele C25-universet er det 7 ud af 24 virksomheder, der har integreret klimakomponenter i topledelsens variable aflønning.
Som beskrevet i oplægget til Økonomisk Ugebrevs nye Klima Rating afhænger pointtildelingen i de første tre målepunkter ikke blot af egne præstationer, men også af de øvrige virksomheders klimaresultater – jo bedre virksomhederne i C25 er til at drive en sund økonomisk forretning, der belaster klimaet mindst muligt, des højere sættes barren for at få tildelt maksimumpoint i de tre første målepunkter.
Rationalet bag denne pointtildeling er, at det derved er frontløbervirksomhederne, der svinger taktstokken og sætter niveauet for, hvad der skal til for at opnå en god rating.
En mere udførlig beskrivelse af hvilke C25-virksomheder, der er bedst til skabe mest muligt profit pr. tons udledt CO2, kan findes her.
Claus Strue Frederiksen
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har udviklet et nyt rating-redskab, der på baggrund af en række enkle og klare parametre udpeger hvilke virksomheder, der er bedst på klima. ØU Samfundsansvars Klima Rating består af følgende fem målepunkter:
• Total CO2-udledning* (scope 1, 2 og 3) i forhold til omsætning
• Total CO2-udledning (scope 1, 2 og 3) i forhold til overskud
• Vedvarende energiandel
• Klimarapportering – scope 1, 2 og 3
• Klimakomponenter i topchefløn
Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2021 har vi indsamlet klimadata fra C25-virksomhederne, og på den baggrund tildelt virksomhederne point for hvert af de fem målepunkter.
Det er værd at holde sig for øje, at C25-virksomhedernes klimarapportering er meget forskelligartet, og at klimaoplysningerne ofte er vanskelige at sammenligne på tværs af forskellige virksomheder. Vi har gjort vores bedste for at sikre, at vi ikke sammenligner æbler og pærer,
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.