En hidtil hemmeligholdt rapport om udviklingen i Banedanmarks kriseramte signalprojekt viser, at DSB er ekstremt bekymret for, hvordan det forsinkede projekt vil ramme DSB og dansk togdrift. I konsulentrapporten bestilt af Banedanmark står, at der i foråret 2016 omgående skulle styr på processen. Ellers ville det få fatale konsekvenser for DSB’s togdrift. Siden er det kun gået den forkerte vej.

Del artiklen:

Banedanmark er ansvarlig for, at ældgamle signaler på den danske jernbane skal udskiftes til moderne teknologi. Som eneste land i Europa har Danmark købt hele pakken til samtlige skinner i landet. Men projektet, der først kostede 16 mia. kr. og nu 20 mia. kr., er ramt af svære problemer. Det er imidlertid ikke kun Banedanmark, som ser problemerne tårne sig op. Udskiftningen af signaler og installation af det nødvendige udstyr i togvogne er et projekt, som togoperatøren DSB er svært kritisk overfor, men også bekymret over konsekvenserne. Det viser en hidtil fortrolig konsulentrapport, Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.

Allerede i foråret så DSB et voldsomt tordenvejr i horisonten, fremgår det af rapporten med titlen ”Audit of the Onboard ERTMS” fra konsulentfirmaet Prose. Banedanmarks leverandør Alstom arbejdede på Sjælland med at installere nyt signaludstyr i et DSB tog, og DSB var langt fra imponeret over forløbet. Hvis samme manglende udvikling fandt sted efterfølgende, kunne det være faretruende for togdriften i Danmark, lyder vurderingen. I rapporten står: ”DSB sees the risk that the ETCS fitment (signaludstyr i toget red.) could have a negative impact on the operation planned for the IC3 fleet. This is seen as a major problem, as the IC3 fleet is the backbone of the intercity traffic.”

Læs også:  Offentligt prestigeprojekt til 10 mia. kørt af sporet

Med andre ord fremgår det, at DSB´s største togdrifts operation – at køre intercitytog på tværs af Danmark – kan blive stærkt negativt påvirket med forsinkelser og aflysninger af togafgange. Også DSB´s økonomi vil blive ramt negativt, da netop intercity trafikken er hovedindtægtskilde i DSB´s omsætning på 11 mia. kr.

Af rapporten fremgår også, at Proses anbefaler, at der skulle laves en samlet overordnet plan for, hvordan det videre forløb i projektarbejdet skulle være. Planen skulle omfatte installation af det nye signaludstyr i alle DSB´s typer af tog – men først og fremmest de aldrende IC3-tog. Planen skulle sættes i værk ”immediately”. Banedanmark skulle som ansvarlig nøje overvåge processen med udvalgte medarbejdere. De skulle lede efter alle mulige tegn på forsinkelser og senest på ugebasis oplyse om dem til ledelsen.

En anden anbefaling var, at projektets interessenter Alstom, Banedanmark og DSB skulle sætte sig sammen og finde ud af, om man i første omgang kunne nedbringe antallet af de tog, der skulle have nyt signaludstyr, som er nødvendigt for at bruge nye signaler.

Det var konsulentfirmaets opfattelse, at det ikke var nødvendigt, at alle 79 IC3-tog skulle i spil med det samme. Færre tog i spil kunne betyde, at installationsprocessen ville forløbe så smertefrit som muligt, reducere arbejdsbyrden og risikoen for dominoeffekter gennem processen med forsinkelser og lignende til følge: ”(…) it would reduce the amount of work required on the critical path with a huge tendency to a domino effect.”

ØGET RISIKO

Men den af DSB omtalte risiko for at ramme deres ”backbone” er ikke blevet mindre siden foråret 2016. Tværtimod. I mere end et år har DSB udlånt ét IC3-tog, der står i en garage udenfor Randers, så signaludstyret kan blive installeret af leverandøren Alstom. En virksomhed, der kalder sig for verdens ledende leverandør af eksempelvis teknisk udstyr til tog og metroer med 33.000 ansatte.

Fagbladet Ingeniøren var i slutningen af oktober 2017 på besøg for at se IC3-toget. Indefra ligner toget et rodet cirkustelt med kabler, der stikker ind og ud alle vegne. Og i ramme alvor beskrev fagbladet, at da Alstom fandt ud af, at der ikke var plads til den uundværlige computer på toilettet, måtte kaffemaskinen lade livet.

Ingen ved med sikkerhed, hvornår toget, Banedanmark kalder for ”first class”, kommer til at køre med nyt udstyr. I 2016 var planen, at signaludstyr i togene var på plads i 2021. Udstyret til det nye signalsystem skal fortsat installeres i alle 79 IC3-togsæt. Transportministeriet konstaterede ifølge Rigsrevisionen i oktober 2016, at programmet var forsinket i op til tre år – altså 2023. DSB ønsker ikke at udtale sig. Banedanmark vil først udtale sig onsdag, hvor sagen skal drøftes i Folketingets Transportudvalg.

Læs resten af artiklen her.

Skriv en kommentar

Please enter your comment!
Indtast dit navn her