Finanstilsynet har de seneste år gentagne gange advaret mod udbyttefesten i bankerne. ”I skal lægge til side til at polstre kapitalen yderligere,” lyder budskabet. Men med de mildere Basel-krav kan bankerne fortsat se stort på tilsynets opfordring. Indtil videre spiller banker og myndigheder næsten hele vejen rundt mummespil.
Enkelte banker erkender nu, at de seneste fremlagte Basel-krav er mildere end først ventet. Fra Danske Bank siger Robert Wagner, Head of Group Capital, om de nye Basel-krav: ”Vi er enige i, at udspillet generelt er mildere end de første udspil, og end tidligere i processen, hvor der blandt andet var indikationer om et højere outputgulv. Men ud fra et europæisk og ikke mindst nordisk perspektiv giver anbefalingerne fortsat udfordringer – især for de nordiske erhvervs- og realkreditkunder. Det er en omfattende reformpakke, og vi ser nu nærmere på den for at vurdere konsekvenserne. Umiddelbart mener vi, at komiteen har bevæget sig i den rigtige retning, men at der fortsat er udfordringer.”
SER NÆRMERE PÅ DETALJERNE
Om de konkrete konsekvenser for bankens kapitalbehov siger Robert Wagner: ”Vi er i gang med at se nærmere på detaljerne. Konsekvensvurderingerne er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes, at vi endnu ikke har set, hvordan forslaget til nye standarder tænkes implementeret i EU-lov, og vi ser med tilfredshed, at der er god tid til at drøfte dette i EU, inden en indfasningsperiode starter fra forventeligt 2022 og løber frem til 2027. Men grundlæggende er det vores vurdering, at Danske Bank har en stærk indtjeningsevne og kapitalisering, der gør, at vi vil være i stand til at tilpasse os de fremtidige ændringer til EU-reglerne som følge af Basel IV-forslaget.”
[irp posts=”542658″ name=”Basel-krav for finanssektor langt mildere end ventet”]
Også Jyske Bank åbner for, at der er tale om en lempelse i forhold til tidligere: ”Vi er enige i, at kravene er mildere end det, der i første omgang blev udmeldt fra Basel Komiteen. Imidlertid er der en del usikkerheder i den udsendte tekst, der gør, at der fortsat er et forholdsvist stort udfaldsrum i udmøntningen af de endelige regler – dels afholder Basel Komiteen en såkaldt Q&A-proces, dels skal den samlede pakke efterfølgende gennemføres som lovgivning i EU. Det er derfor på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig om de endelige effekter i 2027,” siger adm. direktør Anders Dam.
Nykredit fastholder tidligere udmeldte forventninger: ”Det ser ud til, at Basel-komitéen har fremlagt anbefalinger i det niveau, vi har arbejdet efter gennem længere tid. Vi har, som tidligere udmeldt, forventet et øget CET1-behov i størrelsesordenen 15 mia. kr. Vores indledende vurderinger af de offentliggjorte anbefalinger bekræfter os i, at et øget behov i størrelsesordenen 15 mia. kr. fortsat er et realistisk udfald,” skriver Nykredit i en mail, der ikke forholder sig til den seneste lempelse efter tilførsel af ny aktiekapital.
BÅDE GODT OG SKIDT
Økonomisk Ugebrev har også spurgt nationalbankdirektør Lars Rohde og Finanstilsynets direktør Jesper Berg. Fra Nationalbanken svarer direktør for Finansiel Stabilitet Karsten Biltoft: ”Vi hilser det velkomment, at der nu er klarhed over de kommende regler fra Basel. De indeholder nogle elementer, vi er glade for men også nogle, vi er mindre begejstrede for. Særligt er outputgulvet, der fjerner risikofølsomhed, ikke en ide, der er groet i vores have. Kravene til penge- og realkreditinstitutternes kapital og nedskrivningsegnede passiver bør være baserede på de risici, der er i de konkrete institutter.”
Fra Finanstilsynet siger Jesper Berg, der læner sig op af meldingen fra erhvervsministeren: ”Basel-komiteens endelige anbefalinger er stort set som ventet, og de kan få stor betydning for de største danske kreditinstitutter. Erhvervsministerens ekspertgruppe, hvor Finanstilsynet deltager, har som bekendt vurderet, at kapitalkravet fuldt indfaset kan stige med 72-83 mia. kr. Vi bidrager til Erhvervsministeriets arbejde i EU for at påvirke, at kapitalkravene alene afspejler den faktiske risiko. Med hensyn til udbyttebetalingen er vores generelle synspunkt, at institutterne bør være tilbageholdende og bruge overskud til at polstre sig til at kunne modstå et kommende økonomisk tilbageslag og ny regulering, herunder NEP-krav og de nye Baselregler. Dette har vi fokus på i den løbende dialog med SIFI’erne.”
Læs svarene i fuld længde her.
