Nykredit har netop præsenteret det hidtil flotteste halv-årsresultat med et overskud på 5,5 mia. kr. efter skat. Resultatet betyder, at Nykredit nu ligger med en betydelig kapitalreserve og det bliver stadig sværere at få øje på, at der skulle være behov for yderligere kapital via en børsnotering. Tidligere survey viser, at 62 procent af Foreningen Nykredits medlemmer er imod en børsnotering.
Pengene fosser ind i Nykredits svulmende pengekasse i hidtil uset tempo. Det står klart efter præsentationen af regnskabet for første halvår 2017. På indtægtssiden er der over en bred kam fremgang, hvoraf de højere bidragssatser er et element. På udgiftssiden viser tallene, at processen med at nedbringe omkostningerne er fortsat. Koncernen oplyser selv, at omkostningsprocenten på fire år er faldet fra 55,6 til 34,7. Stigende renter i perioden og gevinster på to andelsboligforeningssager betyder, at koncernen kan indtægtsføre engangsgevinster på knap 1,6 mia. kr. på renteswaps.
Men selv uden denne engangseffekt er der tale om en særdeles høj indtjening i forhold til en branche med lav finansiel risiko. Nykredit opgør selv sin egenkapitalforrentning af kerneindtjeningen – altså uden gevinsterne på renteswaps – til at være på 13,1 procent. Det er noget højere, end de ambitioner om 11 procent, ledelsen meldte ud i forbindelse med de første børsnoteringsplaner. Dermed er indtjeningen allerede nu oppe på et højere niveau end den udmeldte målsætning primo 2016.
Indtjeningen har gennem både 2016 og første halv-år i år ligget tydeligt højere end koncernen selv forventede efter 2015. I forbindelse med regnskabet for 2015 var meldingen fra bestyrelsesformand Nina Smith fra foreningen bag Nykredit, at koncernen inden 2019 skulle skaffe ti mia. kr. Dengang var den egentlige kernekapital på 60,5 mia. kr. Med det nye halvårsregnskab er den øget til 71,0 mia. kr. Dermed er det på halvandet år lykkedes koncernen – efter store bidragsforhøjelser – at skaffe alle de penge, man den gang meldte ud som et mål på tre år. Situationen er da også, at den egentlige kernekapital nu udgør 20,9 procent af risikoeksponeringerne i forhold til en målsætning på 17,5 procent. Det samlede kapitalgrundlag udgør 25,5 procent af risikoeksponeringerne. Til sammenligning med de faktiske kapitalprocenter er lovkravet – solvensbehovet – i det nye regnskab opgjort til 10,1 procent af risikoeksponeringerne. Koncernen er dermed meget langt foran aktuelle krav og kan også opfylde ganske store nye krav.
Repræsentantskabsmedlem Jens Vesterbæk har gennem hele forløbet været skeptisk over for planerne om børsnotering. ”Jeg kan ikke få øje på noget behov for en børsnotering for at skaffe kapital,” siger han. ”En børsnotering vil med stor sandsynlighed betyde, at der kommer aktionærkrav om høj indtjening, og det betyder fortsat høje bidragssatser, og det er ikke i låntagernes interesse,” siger Jens Vesterbæk.
”Efter regnskabet for 2015 gav et overskud før skat på 4,7 mia. kr. sagde bestyrelsesformand Nina Smith, at det var ekstraordinært godt, og at man ikke kunne forvente at levere så godt resultat i 2016. 2016 endte så med et overskud før skat på 6,7 mia. kr. og det nye halvårsregnskab viser et overskud før skat på 6,9 mia. kr. for bare et halvt år. Med den udvikling er det ikke til at få øje på noget behov for at hente ekstra kapital via en børsnotering,” siger Jens Vesterbæk.
”Forløbet bekræfter mig i, at Nykredit har en helt anden dagsorden med børsnoteringen, nemlig opkøb af banker, som de er i fuld gang med – senest med opkøbet i Vestjysk Bank,”
siger han.
Økonomisk Ugebrev gennemførte i foråret et survey, hvor hele 62 procent af Nykredit/Totalkreditkunderne svarede nej til en kommende børsnotering. Det tyder på, at låntagerne over en bred kam deler Jens Vesterbæks frygt: Nemlig at en børsnotering vil medføre et aktionærpres for høj indtjening og dermed høje bidragssatser.
Ejlif Thomasen
