Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Økonomisk Ugebrev i 2020: Nytårsbrev fra chefredaktøren

Morten W. Langer

søndag 12. januar 2020 kl. 21:00

Bragt i ØU Finans & ØU Ledelse:

Kære Læser

Først og fremmest: Godt Nytår, med håb om et fremgangsrigt og spændende 2020. Et årsskifte er altid en god lejlighed til at stoppe op, kigge lidt tilbage og kigge lidt frem: Hvad har vi gjort godt, og hvad kan vi gøre bedre. Det har vi også gjort på Økonomisk Ugebrev. Så I det følgende vil jeg kort fortælle om, hvordan vi vil forsøge at levere endnu mere indsigtsfuld journalistik, som gerne skulle give mere nytteværdi og øget viden til at træffe velinformerede beslutninger.

Vi oplever, at vi har stærk medvind i en tid med øget fokus i det overordnede mediebillede på fake news, ukritiske fællesnyheder og hurtige overfladiske kulørte click bates. Økonomisk Ugebrevs redaktionelle indhold er 100 procent egenproduceret af Danmarks mest erfarne journalister, der alle er fagspecialister med mere end 25 års erfaring fra erhverv, finans og journalistik.

Men vi kan altid blive bedre, og det er også målsætningen i 2020. For det første har vi netop tilknyttet flere dygtige erfarne skribenter til redaktionen: Morten Sørensen, bosiddende i Berlin, tidligere redaktionschef på Dagbladet Børsen, er tilbage på Økonomisk Ugebrev for at skrive om virksomhedsstrategi i Blue Chip-selskaber. Han er uden sammenligning Danmarks bedste journalist til denne disciplin.

Martin Bundgaard, tidligere børsmægler og journalist på tidsskrifterne Penge & Privatøkonomi og Børsens Nyhedsmagasin, vil fra tid til anden skrive om børsforhold og om børsnoterede selskaber med sin skarpe og skæve pen.

For det andet vil Økonomisk Ugebrevs udgivelser forsat være det dybe og indsigtsfulde alternativ til dagbladene. Vi fokuserer på nogle dagsordener og temaer, som vi vurderer har store konsekvenser for erhvervslivet og samfundet.

Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter afdækningen af det milliardstore fup i den danske forsikringsbranche, hvor dele af ”forsikringsmafiaen” netop er stævnet af kammeradvokaten. Vitoft har over de seneste år fortalt historien om de tre store forsikringskonkurser, og måske den fjerde på vej, herunder om et system der var let at misbruge.

Vi har bidt os fast i dækningen af den meget negative udvikling i den danske banksektor, som kører direkte mod en ny katastrofe om nogle år. Vi går tæt på branchetendenser, udviklingen i den underliggende indtjening, konkrete bankregnskaber og bankernes evne til at leve op til deres vigtige samfundsrolle.

Journalist Peder Bjerge, tidligere Politiken, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet og Danfoss, stiller skarpt på den danske vækstunderskov, herunder aktuelt de store selskabers corporate ventures.

I en ny artikelserie fortæller han om de fremtidige guldæg, og måske nye unicorns, som kan blive vigtige byggeklodser i fremtidens danske velfærdssamfund. Vi har også stor redaktionel fokus på medieudviklingen og telesektoren, samt i Økonomisk Ugebrev Ledelse på de buldrende kræfter i investeringsprofessionelles ansvarlige investeringer og aktive ejerskab.

Den kommercielle forretning: Men det er faktisk den kommercielle del af forretningen, vi de seneste måneder har arbejdet mest intensivt på. Økonomisk Ugebrevs bestyrelsesmedlem Steffen Damborg overtager nu det fulde kommercielle ansvar for virksomhedens udvikling. Han har en fortid som direktør i JP/Politikens Hus med udvikling af blandt andet Finans.dk. Han arbejder også internationalt som konsulent og foredragsholder omkring den digitale udvikling i medieindustrien.

Økonomisk Ugebrev har udarbejdet en ambitiøs vækstplan for kommerciel udvikling af virksomhedens syv udgivelser. Planen omfatter blandt andet, at Bestyrelsesguiden med 1000 artikler om praktisk bestyrelsesarbejde skal udvikles til Danmarks mest besøgte portal for bestyrelsesmedlemmer, Økonomisk Ugebrev Life Science planlægges lanceret i Sverige og Norge på lokalsprog, og der sættes fuld kraft på digital marketing for at øge synligheden af Økonomisk Ugebrevs udgivelser.

Internationalt er der en klar tendens til, at der ligger gode forretninger i indsigtsfulde nichemedier indenfor finans, investering og ledelse. Og det er den tendens, vi arbejder på at udnytte bedre end i dag.

Med venlig hilsen

Morten W. Langer Chefredaktør

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank