Lad det være sagt med det samme: Økonomisk Ugebrev støtter 100 procent op om en institution som Pressenævnet. Omgivelserne skal kunne klage over en urimelig og forkert behandling i pressen. Men spørgsmålet er, om tiden er løbet fra den måde, Pressenævnet i dag fungerer på, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne kommentar
For nylig offentliggjorde Pressenævnet en kendelse, hvor Økonomisk Ugebrev fik kritik for at have fejltolket Nykredits svar på et spørgsmål. Spørgsmålet handlede om, hvorvidt de ansatte indsamler fuldmagter i arbejdstiden til repræsentantskabsvalg hos Nykredits ejer, Forenet Kredit. Vi var meget overraskede over nævnets kritik, der har været næsten ét år undervejs.
Økonomisk Ugebrev spurgte konkret Nykredit, om ansatte i finanskoncernen havde indsamlet fuldmagter i arbejdstiden. Nykredits pressechef svarede: ”Alle medarbejdere i Nykredit, der er medlem af Forenet Kredit, kan deltage i foreningens valg på lige fod med andre medlemmer, herunder også medbringe fuldmagter for andre stemmeberettigede. Har man skullet medbringe en fuldmagt for en kollega, kan det have været naturligt at tale om det på arbejdspladsen. Hvis det er sket, er det selvfølgelig vores forventning, at det ikke er gået ud over arbejdet, og vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet.”
Økonomisk Ugebrev tolkede dette svar som en indirekte bekræftelse på spørgsmålet, da praksis med indsamling af fuldmagter i arbejdstiden ikke blev afvist, og Nykredits ledelse kunne let have undersøgt det og har muligvis undersøgt det uformelt. Vi opfattede svaret som et manipulerende og relativt talentløst forsøg på at snakke udenom.
I vores verden var der altså ikke tvivl om, hvordan svaret skulle tolkes. Ikke mindst på grund af formuleringen om, at ”vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet.” Hvis det havde været en hypotetisk vurdering, skulle formuleringen være ”Vi er også helt trygge ved, at det i givet fald har været tilfældet.”
Afgørelsen bliver selvfølgelig endnu mere forunderlig, da Økonomisk Ugebrev senere afslører en lydoptagelse, hvor et tidligere medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem fra Nykredit og Forenet Kredit indrømmer, at hun har indsamlet fuldmagter hos kolleger i arbejdstiden.
Sagen sår efter vores vurdering tvivl om, hvorvidt Pressenævnet i dag er indrettet, så der tages tilstrækkelig højde for, at erhvervsvirksomheder, som føler sig ufordelagtigt omtalt i medierne, har alt for lette vilkår for at komme med manipulerende udtalelser eller direkte lyve over for pressen, og så efterfølgende misbruge den asymmetri i bevisbyrden, der ligger i Pressenævnets behandling af sagerne.
I den konkrete sag har det været fuldstændigt risikofrit for Nykredit at komme med et manipulerende og vildledende svar, som Pressenævnet så tolker helt firkantet og uden sans for det spil, der ofte forgår mellem medier og virksomheder. Oveni kommer, at man bør vide, at de højt betalte pressefolk ind imellem ikke skyer nogen midler for at fordreje realiteterne.
Den aktuelle sag bliver ikke bedre af, at Pressenævnet i en anden sag med Nykredits ejer som modpart for knap to år siden også udtalte kritik af Økonomisk Ugebrev. Økonomisk Ugebrev skrev en artikel om, at bestyrelsesformand Nina Smith havde udtalt, at Finanstilsynet og Nationalbanken havde skrevet til Nykredit eller foreningen, at det var ønskeligt med en børsnotering. Det blev benægtet.
Konstateringen var baseret på et ordret citat fra et radioprogram på DR’s P1, hvori det hed: ”Radiovært: Men siger Finanstilsynet og Nationalbanken, at det ville være smart, hvis I blev børsnoteret? [Bestyrelsesformanden]: De har begge to skrevet til os, sagt i medierne, at det er gavnligt, at store SIFI-institutioner [Systemisk vigtige finansielle institutter] har adgang til kapitalmarkederne, ja.”
Af en eller anden grund kom to ud af fire medlemmer af Pressenævnet frem til, at det havde Nina Smith alligevel ikke sagt, eller ment. De mener ikke, at hun har sagt, at der foreligger breve fra de to institutioner, blandt andet fordi de ikke vil bekræfte det over for Økonomisk Ugebrev.
Her misser de to ikke-journalister i Pressenævnet dog, at hverken Finanstilsynet eller Nationalbanken under nogen omstændigheder ville oplyse om eksistensen af sådanne breve, alene af den grund af de ikke kan eller må pålægge Nykredit at blive børsnoteret. De to pressefolk, der sidder i Pressenævnet, kommer i kendelsen med en mindretalsudtalelse, som går direkte mod de to andre. De seneste ti år har Økonomisk Ugebrev haft 14 sager i Pressenævnet. Heraf er syv blevet afvist.
