Snydt igen: Svigter fagforeningerne deres medlemmer?
”Vi er i lommen på lønmodtagerne,” har Alkas effektive punchline i tv-reklamerne lydt de seneste år. Det vil næppe have samme slagkraft, når ”lønmodtagerne” nu bliver skiftet ud med ”Tryg”. Det har givet nogle af de sælgende fagforeninger et behov for at forklare, at alt fortsat er godt. Til Dagbladet Børsen forklarer 3F-formand Per Christensen således, at Tryghedsgruppen ”er en kundeejet forening med et værdigrundlag, der rækker ud over det kommercielle og omfatter støtte til almennyttige formål.” Sandt nok, men hvor fantastisk mon Alka-kunderne synes, det er, at de nu også bliver pålagt at betale for livredning, moraliserende kampagner og alt, hvad Tryghedsfonden ellers giver penge til? En del af udbyttet bliver nu om dage – efter hårdt pres – også udbetalt til medlemmerne, og denne ordning bliver kunderne i Alka også omfattet af. Men det ændrer ikke ved, at Tryg/Alka har sat sig i den position, som Nykredit med nød og næppe undgik: At blive underlagt børsmarkedet ubønhørlige krav om afkast. Det er en god ting, at kapitalismen findes, men den er på mikroplan ikke uovertruffen. Det er synd og skam, når udsigten til guld får nogle beslutningstagere til at aflive gode kundeejede virksomheder, der kan holde priserne nede på deres markeder. Alka er blot seneste offer. Det var i den henseende ikke nogen livredder, der kom fra Tryg – tværtimod.
Korruptionen og vores selvforståelse
I de to første år efter strukturreformen i 2007 næsten fordoblede virksomheder, der havde familiebånd til borgmestre, deres bundlinjer. Det var ganske vist gode år generelt, men det er en del af et mønster: Lokalpolitikere øger deres indtjening i forhold til andre, også ud over det honorar, de modtager som politikere. Og jo mere magtfulde, de er, jo mere tydeligt er forholdet. Det går videre ud i familien: Børn af borgmestre får, både nu og senere i livet, bedre betalte jobs end deres jævnaldrende. Det fremgår af undersøgelser, som Weekendavisens videnskabstillæg Ideer omtalte den 17. november 2017. Det er formentlig kun en mindre del af de omtalte forhold, der skyldes urent trav. Som politiker får man jo en bred kontaktflade, og man hører om muligheder, som man helt legitimt kan anvende i sin privatøkonomi. Men det er alligevel påfaldende ved artiklen i Weekendavisen, at de citerede forskere igen og igen tilsyneladende har betinget sig, at det blev præciseret, at de ikke mente at korruption er noget væsentligt problem i Danmark (eller i Sverige, som også er omtalt). Sandt er det selvfølgelig også, at der er forholdsvis lidt korruption i vores del af verden. Men det er ikke nogen grund til, at man skal undlade at sætte navn på den korruption, der tydeligvis findes. Men det har eksperterne i Danmark svært ved. Økonomisk Ugebrev oplevede det selv, da vi for nogle uger siden i Økonomisk Ugebrev Ledelse skrev om, at Moderniseringsstyrelsen over for OECD have berettet, at man ikke havde set nogen risiko for korruption i Danmark overhovedet. En noget tvivlsom påstand set i lyset af SKAT’s milliardtab på udbytteskatter, af Atea-sagen og af dubiøse konsulenthonorarer udbetalt af Rigspolitiet. Men ingen ekspert havde mod på at udtale det åbenlyse: Jo, selvfølgelig er der også i Danmark en signifikant risiko for korruption. Og den bliver kun større, hvis vi, for at bevare vores selvforståelse af Danmark som et bundhæderligt land, bevidst eller ubevidst fravælger at konkludere på de sager, der løbende kommer op.
Bitcoins spændende fremtid
Det ligger uden for vores rækkevidde som mennesker at forudsige med nogen præ-cision, når store ændringer i verden er på vej. Man kan forvisse sig om det, hvis man falder over en bunke gamle aviser og nysgerrigt åbner dem for at se, hvad man i samtiden har skrevet op til krige og kriser. Som regel har journalister og kommentatorer, hvis de overhovedet har været opmærksomme på, at noget var ved at ske, hæftet sig ved detaljer, der set i bakspejlet var uvæsentlige. Sådan vil man nok også engang opleve disse ugers opmærksomhed omkring bitcoin. Naturligvis skal det omtales, når investorer i kryptovalutaen alene i år har haft et afkast på over 1000 procent. Det bliver generelt gjort lødigt med en påpegning af, at kursen også kan falde brat. Men det virkelige drama ligger foran os, og det handler ikke i sig selv om, hvorvidt nogle personer tjener eller taber penge. Fremtiden ligger i et spænd af to yderpunkter: Valutaen er nu stå stor, at den er tæt på et egentligt gennembrud som betalingsmiddel, så man for første gang i århundreder har en ægte, privat valuta i konkurrence med det statslige.
