De store pensionsselskaber, eksperterne og pensionsmæglerne er normalt enige om, at størrelse er altafgørende for at sikre høje afkast og lave omkostninger i pensionssektoren. Men det er en skrøne, viser en opgørelse udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Faktisk stemmer det slet ikke overens med virkeligheden. Landets to mindste, Pædagogernes Pensionskasse (PBU) og Nordea Pension, har givet de højeste afkast til kunderne over de sidste ti år. De tre største PFA, Danica og Velliv har derimod givet de svageste afkast, skriver fagredaktør Carsten Vitoft i denne kommentar.
Hvad er der galt i den danske pensionssektor?
Landets mindste pensionskasse PBU med aktiver for 100 mia. kr. har givet kunderne et gennemsnitligt afkast på 7,9 pct. de seneste ti år. PFA, der er godt ni gange større med aktiver for 875 mia. kr., har leveret et årligt afkast på blot 7,1 pct. Og nej, det er ikke et tilfælde. Snarere tværtimod er det systematisk.
Jo mindre man er – målt på størrelsen af aktiverne – jo bedre synes afkastet at være. Jo større man er, jo værre går det med forrentningen af kundernes pensioner.
Sammenligningen er baseret på afkastet hos de ni største i sektoren versus deres aktuelle størrelse.
”Der er opstået en opfattelse af, at det er de store pensionsselskaber, som er bedst, måske fordi de er bedre til at fortælle historien om vækst. Det er i hvert fald den historie, man ofte hører hos kunderne. Vi er på vej til PFA eller Danica, det går dem jo så godt for tiden. Det er en svær myte at være oppe imod,” siger Martin Rasmussen, adm. direktør i Seren Forsikringsmæglere. De store har været utroligt dygtige – og arbejdsomme – når det kommer til at skabe en illusion af succes. Og finansmedierne står næsten altid klar: Ny aggressiv vækststrategi: PFA vil være billigere og meget større, skrev Finans for nylig. Danica vinder kunder: Vokser kraftigt, lyder en anden nyere overskrift. Og sådan kan man blive ved.
Men er det godt for kunderne, at deres pensionsselskab er blandt de største – eller er det godt med de laveste omkostninger og de højeste afkast? spørger Karsten Engmann Jensen, stifter af Pengeministeriet.
“Det viser et klart billede af, hvorfor selskaberne drejer fokus over mod kortest mulige sammenligninger og størrelse. Ingen ønsker at konkurrere på langsigtede afkast, ej heller hvor godt, topledelsen er lønnet set i forhold til resultatet af deres indsats. Det er langt lettere at forklare et højt afkast efter et aktieboom end at bevise, at man faktisk investerer bedre,” siger han.
Men er der noget at sige til, at pensionsdirektørerne går efter størrelse, når de får løn efter størrelse af den forretning, de forvalter? For sætter man en tredje parameter på sammenligningen, så ser det hele endnu mere skævt ud. I hvert fald hvis det handler om at skaffe kunderne de største pensioner.
I sammenligningen mellem PBU (Pædagogerne) og PFA er der en anden meget slående forskel: Adm. direktør Ole Krogh Petersen fra PFA er den højst lønnede topchef i pensionsbranchen med en årsløn på 10,8 mio. kr. sidste år. Adm. direktør Sune Schackenfeldt fra PBU er den lavestlønnede i sammenligningen med 4,8 mio. kr. sidste år. Altså mindre end halvdelen, selv om han gør det langt bedre end Ole Krogh Petersen i PFA.
”Vi kan konstatere, at direktørlønninger i den her branche ikke har meget med performance at gøre. Tallene viser én ting ret tydeligt: Direktørløn og pensionskundernes afkast følges ikke ad. Store pensionsselskaber bliver ofte aflønnet som aktive stjerneforvaltere, selvom en stor del af resultaterne kan forklares af markedsudviklingen,” siger Engmann Jensen.
Set bredt over hele feltet synes direktørerne at få løn efter størrelse frem for resultaterne. Også adm. direktør Vivian Byrholdt fra Nordea Pension ligger i bund på lønnen til trods for, at hun har det højeste afkast af alle.
Carsten Vitoft
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
